<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  18. Sang
	Odysseus brydes med Iros.
1
2	Rundt i Byen fra D
3	Var han bekjendt overalt, thi bestandigen aad han og drak han;
4	Vel var af Bygning han h
5	Egentlig hedd' han Arnaios, det Navn hans v
6	Gav ham ved F
7	Thi han blev brugt til at vandre som Bud, saasnart man forlangte.
8	Strax da han kom, han Odysses af eget Palads vilde jage,
9	Og med bevingede Ord han fused ham over, og sagde:
10
11	M
12	Flux at sl
13	Pak dig da strax, at det ei mellem os skal komme til Slagsmaal!
14
15	Hverken i Ord eller Gjerning, min Ven! har jeg gjort dig det Mindste;
16	Ei misunder jeg dig, om man gav dig aldrig saa meget;
17	T
18	Nid over Fremmedes Gaver; du est, som det lader, en Betler
19	Ligesom jeg, men Rigdom er Held, som Guderne skjenke.
20
21	Kunde jeg let, saa gammel jeg er, baade L
22	Sm
23	Fred for dig, thi mene jeg t
24	Meer vilde s
25
26	Ha! hvor sladdre han kan med l
27	Ret som en Kj
28	Banke ham s
29	Ud ham slaae, som man gj
30	Lav dig nu flux istand, at M
31	Slaaes, men hvordan vil en Dyst du bestaae med en Mand, som er yngre?
32
33	Klamredes svart ved den kneisende D
34	Men da den kraftige Drot Antinoos h
35	Strax med hjertelig Latter han saa blandt Beilerne talte:
36
37	Hvad for en kostelig Morskab en Gud har f
38	Iros er raget i Kiv med den fremmede Stodder derhenne,
39	Nu vil paa N
40
41	Og i en Fart de trindt om de pjaltede Tiggere stimled.
42	Ordet da strax Antinoos tog, hiin S
43
44	Hist i Stegers paa Rist nogle Gedemaver der ligger,
45	Stoppede baade med Ister og Blod, som vi gjemte til Nadver.
46	Hvo der af Begge med Seir gaaer bort, og vinder i Striden,
47	Tr
48	Og han skal spise bestandig med os, men ei nogen Fattig
49	Skal det forresten tillades, at komme herinde for at betale.
50
51	Listig til Orde da tog den sindrige Konning Odysseus:
52
53	Tr
54	Bug mig frister endda til at prygles og kastes i Gulvet.
55	Dog med den dyreste Eed I samtlige love mig dette!
56	Ei med sin v
57	Lumsk mig slaae, og ved Vold imod mig tilvende ham Seiren.
58
59	Men da de saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,
60	Tog den kraftige Svend Telemachos Ordet, og sagde:
61
62	V
63	Strid med Flere sig skaffed Enhver, som dristed at slaae dig.
64	V
65	Helten Antinoos hist og Eurymachos, give mig Medhold.
66
67	Kilted om Midien op sine Pjalter, og baade de skj
68	Fyldige L
69	Kraftige H
70	Folkenes Drot, og Fylde hun gav hans Lemmer tilhobe.
71	Ret med den st
72	Mangen da talte saalunde med
73
74	Saadanne L
75
76	Strax dog Svendene frem ham trak, og med Magt de hans Kl
77	Kilted om L
78	Flux Antinoos skammed ham ud, og talte saalunde:
79
80	Siden du ryster og b
81	Frem mod en aldrende Mand, som er svag af de Tr
82	Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,
83	Hvis den Gamle med Seir gaaer bort, og vinder i Striden,
84	Kaster jeg dig paa et Skib, og sender dig over til Fastland,
85	Hen til Echetos, den Drot, som er hver en D
86
87	River din Blusel af Liv, og for Hunde den kaster til
88
89	Frem blev i Kredsen han sl
90	F
91	Om han med Kraft skulde slaae, saa Livet forgik ham i Faldet,
92	Eller ham lempelig slaae, og kuns i Gulvet ham kaste.
93	Medens paa dette han grunded, det bedst ham tyktes med Lempe
94	Manden at slaae, at han ei for Achaierne skulde sig r
95	H
96	Slog, men paa Halsen Odysses ham hug under
97	Benet derinde; det h
98	Br
99	Medens han sparked med H
100	H
101	Bort fra D
102	Hen til Porten af Hallen, og der han fik ham til S
103	L
104	Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
105
106	Daarlige Karl! til Herre du ei over Fattig og Fremmed
107	Kaste dig op herefter, thi v
108
109	Lappet og slidt; et Reeb hang ved, i hvilket han bar den;
110	Gik saa tilbage til T
111	Beilerne treen under Tag, og med venlige Ord de ham hilste:
112
113	Alt hvad du
114	Da du fra Halsen os skaffed den graadige Fraadser, som altid
115	Tigger hos Folket: ret snart vil vi sende ham over til Fastland,
116	Hen til Echetos, den Drot, som er hver en D
117
118	Strax Antinoos hented og gav ham den v
119	Stoppet med Ister og Blod, og Amphinomos tog i det samme
120	Ud af en stadselig Kurv to Br
121	Drak ham saa til af en gylden Pokal, og talte med Haandslag:
122
123	F
124
125	Du mig tykkes forstandig, Amphinomos! som det sig egner
126	S
127	Nisos, Dulichions Drot, for Rigdom saavelsom for Retsind;
128	Du er hans S
129	Derfor jeg taler til dig, men m
130	Ei noget V
131	Blandt de Skabninger alle, som aander og kryber paa Jorden.
132	Aldrig han t
133	Medens ham Guderne signe med Held, og hans Kn
134	Men naar de salige Guder engang besk
135	B
136	Saa er de jordiske Menneskers Sind, det skifter bestandig
137	Efter de Dage, der sendes af Guders og Menneskers Fader.
138	Ogsaa jeg selv var en lykkelig Mand i forrige Tider,
139	Vold ud
140	Og paa min Fader jeg stoled saavelsom paa kraftige Br
141	Derfor sig aldrig en d
142	Ydmyg og stille han nyde de Gaver, ham Guderne skjenke!
143	Hvilket ugudeligt V
144	Godset fort
145	Viv, som ei ret l
146	Borte vil blive, thi alt er han n
147	F
148	Naar til sit elskede F
149	Thi naar han f
150	Knap gaae af uden Blod mellem ham og Beilernes Skare.
151
152	Drak, og rakte Pokalen igjen i Herskerens H
153	Men gjennem Salen Amphinomos gik, mismodig i Hjertet,
154	Ludende dybt med Hoved, thi Ondt allerede han ahned.
155	Ei dog for D
156	At for Telemachos' H
157	Ned paa den Stol han sig satte, hvorfra han fornys havde reist sig.
158
159	Skj
160	Frem at tr
161	Hjertet i M
162	Frem kunde staae meer v
163	Smiil fremtvang hun paa Kind, tog Ordet, og talte saalunde:
164
165	Frem at tr
166	Gjerne desuden min S
167	At han skal holde sig fjernt fra de dristige Beileres Samqvem;
168	Godt de tale forsand, men paa Ondt bagefter de t
169
170	Sandt tilfulde, min Datter! er hvert et Ord, som du talte.
171	Gak da hen, og tael med din S
172	Dog forfrisk dig f
173	Gaae dog ei som du er, af Graad over hele dit Ansigt
174	Sk
175	Alt har din S
176	Guderne bad, at du maatte ham see med Skj
177
178	Ei, Eurynome! raade du mig af kj
179	At jeg forfriske mig skal ved et Bad, og Kinderne salve!
180	Lysten til Prunk og Pynt de salige Guder betog mig
181	Siden den Stund, da han drog bort paa de bugede Skibe.
182	Gak nu og beed Autonoe strax og Hippodameia
183	Komme herop, hos mig skal de staae i Salen dernede,
184	Ene jeg gaaer ei til M
185
186	Ternerne Bud at give, og b
187
188	Over Ikarios' Datter hun gj
189	Sovende sank hun tilbage, og Lemmernes Lede blev slappe,
190	Bedst som paa Stolen hun sad; da smykked den h
191	Hende med himmelske Gaver, at Beilerne ret maatte studse.
192	F
193	Hvormed den smuktbekrandsede Viv Kythereia sig salver,
194	Naar hun begiver sig hen til Chariternes yndige Dandschor.
195	Saa hendes V
196	Og hendes Hud meer bl
197	Derpaa begav igjen hun sig bort, den h
198
199	Snakkende h
200	Strax sine Kinder med Haanden hun gned, og talte saalunde:
201
202	O at mig Artemis, Jomfruen reen, paastand vilde give
203	Ligesaa blid en D
204	Skal hengr
205	Glimrende Dyder; thi han var den herligste Mand af Achaia.
206
207	Ei alene hun gik, af Ternerne to hende fulgte.
208	Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
209	Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede H
210	Hyllende t
211	En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side.
212	Beilerne dirred i Kn
213	Inderlig
214	Men til sin elskede S
215	Ei har din Hu og dit Hjerte, Telemachos! Fasthed som fordum.
216	Alt som Barn du n
217	Nu da voxen du est, og kommen til Ungdommens Fuldmaal,
218	Nu da Enhver vilde sige, som saae din Skj
219	Var det en Fremmed endog, at S
220	Nu er ei meer som f
221	Hvad for en Gjerning dog her i vort Huus er bleven for
222	Og du har baaret med Taal, at man grovt mishandled en Fremmed!
223	Siig! hvordan vil det gaae, naar en Fremmed, som fredelig sidder
224	Her i vort Huus, maa lide saa voldsom og kr
225	Skj
226
227	Moder! jeg ikke fort
228	Visselig har jeg i Hjertet Forstand, og tilfulde jeg indseer,
229	Hvad der er godt og ondt, som et Barn jeg teede mig hidtil,
230	Dog umulig formaaer jeg, i Alt at t
231	Thi jeg er her omringet af M
232	M
233	Ei hiin Dyst, som Iros bestod med den fremmede Betler,
234	Faldt dog ud efter Beilernes Sind, men denne var st
235	Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
236	Gid paa lignende Viis i vort Huus nu Beilerne alle
237	Dingled med Hoved, forkuede reent, deels ude paa Gaarden,
238	Deels i Salen herinde, og Lemmerne segned af Lamhed,
239	Ret som Iros nu hist paa Gaarden derude ved Porten
240	Sidder og dingler med Hoved, livagtigen som en Beruset,
241	Ei kan han lige paa Benene staae, og ei kan han vandre
242	Hjem til sit Huus, hvor han boer, thi hans Lemmer er slagne med Lamhed.
243
244	Derpaa Eurymachos talede saa til Penelopeia:
245
246	Saae dig Achaiernes M
247	Da vilde Skarer paany af Beilere gj
248	Alt imorgen den Dag, thi h
249	Ei blot i Aasyn og V
250
251	Ak! de salige Guder, Eurymachos! sk
252	Baade min V
253	Bort til Ilions Stad, og med dem Odysses min Husbond.
254	Ja! naar tilbage han kom, og mit Liv han h
255	St
256	Dog, nu gr
257	Ak! dengang han forlod mig, og drog fra sin f
258	Greb han om Leddet min h
259	Hustrue! vi komme vel neppe, vi pandsrede M
260	Alle tilhobe fra Ilios hjem i Behold og ilive;
261	Ogsaa de Troiske M
262	Enten det gj
263	Eller at tumle for Karm rapfodede Heste, som hurtigst
264	Ende den skrappeste Dyst i den alt
265	Vide jeg kan da ei, om en Gud forunder mig Hjemfart,
266	Eller i Troia jeg falder; selv vogte du Alt i Paladset!
267	Kom min Fader og Moder ihu, og plei dem herhjemme
268
269	Men naar du seer, at vor S
270
271	Saaledes l
272	Komme der vil en Nat, da jeg holder mit r
273	Jeg usalige Viv, hvem Zeus al Lykke ber
274	Dog en gruelig Sorg mig gaaer gjennem Sjelen og Hjertet:
275	Ei var det Beileres Viis tilforn sligt V
276	Hvo som en
277
278	Bragte til Bruden For
279	For hendes Venner og Sl
280	Ei var det Skik, at man t
281
282	At hun For
283	Daared med venlige Ord, men at Tankerne stode til Andet.
284
285	H
286	Alle de Gaver, Achaiernes M
287	Dem skal du tage, thi ei er det smukt, For
288	Hverken vi dog til vort Hjem, eller andenstedshen ville drage,
289	F
290
291	Hver afsendte nu flux en Herold for Gaver at hente.
292	Strax til Antinoos bragtes et Sl
293	Stort og deiligt, paa hvilket der sad tolv pr
294	Heelt af det pureste Guld, med b
295	Men til Eurymachos bragte Herolden et prunkende Brystspan,
296	Gyldent, besat med Elektron, og straalende blankt som Solen;
297	Men til Eurydamas kom et Par tindrende
298	Tre Juveler i hver, fortryllende skj
299	Og fra den Drot Peisandros's Huus, hiin S
300	Bragte hans Svend et deiligt Klenod, et kosteligt Halsbaand.
301	Saaledes hver af Achaierne gav en pr
302
303	Fulgt af de tjenende Terner, som bar de deilige Gaver.
304
305	Mored sig godt, og t
306	Og som de mored sig bedst, frembr
307	Tre Ildgryder de lode nu flux opstille paa Tilie,
308	Rundtom i Salen at lyse, med knast
309	Vissent og t
310	Spaaner af Fyr de kasted deri, og Odysses's Terner
311	Skiftedes ad, de lysende Blus at holde vedlige.
312	Derpaa til Ternerne talte den sindrige Konning Odysseus:
313
314	Gaaer til Kammeret hen til Eders
315	Enten at dreie den snurrende Teen eller Ulden at karte,
316	Fryde det vil hendes Sind, naar I sidde derinde ved Arbeid.
317	Jeg skal nok blandt M
318	Selv om dem lyster at t
319	Giver jeg dog ei tabt, thi vant jeg er til at taale.
320
321	Spodsk da skj
322	Dolios hedd' hendes Fader, men kj
323	Drog hende op som sit Barn, og gav hende Alt hvad hun
324	Ei dog Penelopeias Bekymring hun tog sig til Hjerte,
325	Men med Eurymachos l
326	Hun sig gav til at skj
327
328	Siden til Smedens du ei gaaer ned i Essen at sove,
329	Eller til Herberget s
330	Fr
331	Vinen har gjort dig i Hovedet
332	Altid er skj
333	Blev du af Gl
334	Vog dig, at ei en st
335	Snart med v
336	Og af Paladset dig jog med str
337
338	Hen jeg gaaer og fort
339	Hvad du har sagt, da lader han strax i Stykker dig hugge.
340
341	Flux gjennem Salen de foer, og Kn
342	Svart af Skr
343	Selv han traadte til Gryderne hen, og r
344	Stirrende hen paa Beilernes Flok, men i Hjertet paa andre
345	Tanker han grundede dybt, som ei skulde vorde til Intet.
346
347	Reent oph
348	At i hans Sjel Forbittrelsen end kunde dybere f
349	F
350	Drillende spodsk Odysses, men Vennernes Latter han vakte:
351
352	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Barm mig byder forkynde:
353	Uden en Gud kom ei hiin Mand til Odysses's Bolig!
354	Ei blot Baalenes Blus, jeg troer, men ogsaa hans Hoved
355	Giver os Lysning, thi ei er der skabt et Haar paa hans Isse.
356
357	Fremmede! vilde du hyre dig bort, ifald til min Landgaard
358	Fjernt herfra jeg dig f
359	Gjerder at hegne med Tj
360	Aaret igjennem jeg skulde da der med Kost dig forsyne,
361	Give dig Kl
362	Dog da du kuns Udyder har l
363	Lyst til nyttig Haandtering, men vandrer vel f
364	Rundtom i Land, og fylder din graadige Vom ved at betle.
365
366	Hvis paa det samme vi To, Eurymachos! Gr
367	Midt om Vaaren, naar Dagen er lang, omkap med hinanden,
368	Sammen i Vang, og den b
369	Du fik ogsaa dig een, at vi rask tilv
370	Selv om vi fasted fra Grye til Qv
371	Eller, jeg s
372	Glindsende, bygte forsvarlig, og m
373	Eens af Alder og Kraft og flidudholdende Styrke,
374	Veeg saa Muldet for Plov, og vi pl
375	T
376	Eller ifald Kronion opv
377	Alt idag, og jeg fik mig et Skjold, to dygtige Landser,
378	Dertil en Hjelm af Malm, som sluttede fast om min Tinding,
379	Da skulde vist du mig see blandt de forreste K
380	Og for min Bug ei meer du haanligen skulde mig laste.
381	Dog hovmodig du est, og h
382	Stor og m
383	Her hvor du kuns omgaaes med Faa, og just ikke Brave,
384	Men naar Odysses igjen kom hjem til F
385	Da kunde D
386	Let dig vorde for snevre, naar ud over T
387
388	Rynkede Bryn, og gav med bevingede Ord ham til Gjensvar:
389
390	Fr
391	Vinen har gjort dig i Hovedet
392	Altid er skj
393	Blev du af Gl
394
395	Ned ved Amphinomos' Kn
396	R
397	Haand, saa Kanden han slap, og klirrende faldt den paa Gulvet;
398	Selv med et smerteligt Br
399
400	Mangen da talte saalunde med
401
402	F
403	Nu vi kives for Betleres Skyld, og det herlige Maaltid
404	Taber jo ganske sin Fryd, naar sligt Uv
405
406	Ulyksalige M
407	R
408	Dog da tilgavns I har spiist, saa ganger nu hjem for at sove,
409	Naar I det finde for godt, thi ei bortviser jeg Nogen.
410
411	Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.
412	Derpaa sin R
413	Glimrende S
414
415	Nogen af os ham heftige Ord vilde give til Gjensvar.
416	Kr
417	Anden af Svendene her i Helten Odysses's Kongsgaard!
418	Nei! lad Skjenken paastand os B
419	At vi, naar Vinen er offret, kan hjem os begive til Hvile.
420	Men i Odysses's Huus vi den Fremmede lade tilbage,
421	S
422
423	Viin i Kummen nu blanded paastand Amphinomos' Tjener,
424	Mulios, der fra Dulichions
425	Treen saa med B
426	Guder de offred den liflige Viin, saa drak de tilhobe;
427	Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
428	Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>