<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  19. Sang
	Odysses's Sammenkomst med Penelopeia. Eurykleia gjenkender sin Herre.
1
2	Grundende svart paa Beilernes Drab med Pallas Athene;
3	Strax med bevingede Ord han saa til Telemachos talte:
4
5	Skulde da Beilerne sp
6	Da skal du see med smigrende Ord deres Sind at besnakke:
7	Bort fra R
8	Fordum Odysses os levned i Huus, da han drog imod Troia.
9	Nu har de tabt deres Glands, saavidt Ilddampen har naaet dem;
10	Dertil Kronion en Tanke mig gav af st
11	Skulde der reise sig Kiv blandt Eder engang i en Viinruus,
12	Saare hinanden I kunde da let, og derved besk
13	Gj
14
15	Og Eurykleia, sin Amme, han kaldte til Salen, og sagde:
16
17	Medens i Kammers jeg gjemmer min Faders fortrinlige Vaaben,
18	Som ved Fors
19	Fjernt er min Fader herfra, og som Barn jeg teede mig hidtil,
20	Nu vil jeg l
21
22	Gid omsider, min S
23	Selv at vare dit Huus, og din Eiendom vogte forsigtig!
24	Siig dog, hvem skal f
25	Siden ei Terne maa komme herud, som kunde dig lyse?
26
27	Det skal den fremmede Mand; hvo Korn af min Skjeppe vil
28	Taaler jeg ei gaaer ledig, skj
29
30	D
31	Flux med sin straalende S
32	Rask baade buklede Skjolde og braadede Landser og Hjelme
33	Ind i et Kammer de bar; foran dem Pallas Athene
34	Gik med sin gyldene Lampe, som gav den deiligste Lysning;
35	Strax til sin elskede Fader Telemachos talte saalunde:
36
37	V
38	Bjelker af Gran under Loftet, og h
39	Straale for
40	Vist er i Huset en Gud, som boer paa Himlen den brede.
41
42	Stille, min S
43	Sligt er Gudernes Viis, som boe paa h
44	Gak nu til Hvile, min S
45	Ternerne drille jeg vil, og sp
46	Naar hun med klagende R
47
48	Strax med et br
49	Hvor han var vant at hvile, naar S
50	Der han lagde sig nu, og vented paa Morgenens Komme;
51	Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage,
52	Grundende svart paa Beilernes Drab med Pallas Athene.
53
54	Artemis ligned hun grandt og den gyldene Viv Aphrodite.
55	Ternerne satte ved Ilden den Stol, hun vanligen sad paa,
56	Smukt belagt med Filsbeen og S
57	Kaldet Ikmalios, havde den gjort og en Skammel forneden
58	Fast ved F
59	Der hun satte sig nu den forstandige Penelopeia;
60
61	Bordene flytted de bort, og tilside de rydded den megen
62	Mad og de B
63	Derpaa de rysted tilgulvs Ildgrydernes Gl
64	Br
65	Atter da sk
66
67	Vimsende rundtom i Huset, for Qvindernes F
68	Pak dig paa D
69	Eller jeg efter dig kaster en Brand og af Huset dig jager.
70
71	Qvinde! hvi farer du dog med slig Forbittrelse mod mig?
72	Er det, fordi jeg er smudsig, og sv
73	Vanker som Betler i Landet, af haard N
74	Det er den Lod, omflakkende Mand og Tigger maa friste.
75	Viid, ogsaa jeg var en lykkelig Mand i forrige Tider,
76	Rigt var det Huus, jeg beboede, og ofte til Vandreren gav jeg,
77	Hvordan han end saae ud, og i hvad for en N
78	Tr
79	Kr
80	Alt dog Zeus til Intet har gjort, thi saa ham behaged.
81	Derfor, o Qvinde! tag vel dig iagt, at ei du forliser
82	Al den Skj
83	Vogt dig! din Frue kan vredes og revse dig, eller Odysseus
84	Komme til Ithaka hjem, thi endnu er der skjellig Forhaabning.
85	Dog, om han end er forgaaet og aldrig skal vende tilbage,
86	Saa har han her en S
87	Naade blev voxen og stor; ei d
88	Fr
89
90	Strax paa Pigen hun sk
91
92	Grandt din dristige F
93	Alt du vidste tilfulde, thi selv af min Mund du jo h
94	At i min Sal den fremmede Mand udsp
95	Hvad om min Husbond han veed, da svart jeg martres af Sorger.
96
97	Skynd dig, Eurynome! hent os en Stol og bed
98	At han i Mag kan sidde, den Fremmede, mens han fort
99	Og til mit Ord han lytter, thi sp
100
101	Stol, den stilled hun frem, og et Skind hun bredte derover.
102	Der han satte sig ned, den haardf
103	F
104
105	Hvem est du? af hvad Folk, fra hvad Bye og af hvilke For
106
107	Dronning! ei lever der d
108	Som dig skal laste; dit Rye har forsand til Himmelen bredt sig,
109	Ligesom Konningens Rye, naar han
110	Styrer et Folk baade talrigt og kj
111	H
112	Byg og Hvede paa Mark, og Tr
113	Rig er Ynglen af Qv
114	Under hans vise Regjering, til Held og Trivsel for Folket.
115	Derfor du her i dit Huus om Alt mig sp
116	Men om min Byrd og mit F
117	For at du ei med bittrere Qval skal fylde mit Hjerte,
118	Naar jeg dem kommer ihu; alt meget jeg leed; men en Uskik
119	Var det forsand, om med Klynken og Graad jeg sad under fremmed
120	Tag, kun v
121	Let kunde du eller en af Ternerne vredes og paastaae,
122	At jeg besv
123
124	Ak! de salige Guder, o Fremmede! sk
125	Baade min V
126	Bort til Ilions Stad, og med dem Odysses, min Husbond.
127	Ja! naar tilbage han kom, og mit Liv han h
128	St
129	Dog, nu gr
130	Alle de m
131	Same, Dulichions
132	Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeld
133	Beile til mig mod min Villie, og haardt medtage de Huset.
134	Derfor jeg fremmede Gj
135	Og ikke heller Herolder, som sendes i folkeligt
136	Nei! men Odysses jeg savner, og hen jeg t
137	Hine paa Brylluppet drive, men snildt jeg grunder paa Langdrag;
138	F
139	Op jeg stilled min V
140	Fiint og umaadelig stort, og strax jeg til Beilerne sagde:
141	Ynglinger! I, som begj
142	Haster dog ei med Bryllup saa st
143	Indtil min V
144	Helten Laertes jeg v
145	Da ham fra Jord bortrykker den langthenstr
146	Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,
147	Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsv
148	Saa jeg taled, og daare sig lod deres mandige Hjerter.
149	Stadig nu sad jeg om Dagen, og vov paa Linet det brede,
150	Dog om Natten ved lysende Blus oprev jeg mit Dagv
151	Aaringer tre jeg dulgte min List og Achaierne gj
152	Men da den fjerde var kommen, og Aarsens Tider var svundne,
153	Maaned paa Maaned var omme, og R
154	Blev jeg af nedrige Terner forraadt, ind Beilerne traadte,
155	Greb mig midt i min Syssel, og satte mig heftig irette;
156	F
157	Slippe for Bryllup er nu mig plat umuligt, og Udflugt
158	Hitte paany kan jeg ikke; min Fader og Moder til Bryllup
159	Mane mig st
160	Gaaer og gr
161	Selv at raade for Huset, og Zeus har
162	Dog nu sige du mig den
163	Ei est du f
164
165	O du v
166	Hvi aflader du ei at sp
167	Dog, jeg vil n
168	Meer end jeg har allerede, thi vel maa Manden sig gr
169	Naar han saa l
170	Vanker i Menneskens Byer omkring, forkuet af Modgang;
171	Alt dog n
172	Midt i det blaalige Dyb der ligger et Land, hedder Kreta,
173	Havomskyllet, velsignet og sk
174	Folk det beboe, og Byernes Tal er halvfemtesindstyve.
175	Folkene tale forskjellige Maal, thi der er Achaier,
176	Der er Kydoniske M
177	Bolde Pelasger og Dorer af tre forskjellige Stammer.
178	St
179	Som med den m
180	Minos's S
181	Mig han avled foruden Idomeneus, Landets Behersker.
182	Denne paa snablede Skibe med Atreus's S
183	Drog til Ilios hen; mit h
184	Jeg var den yngste, min Broder var
185	Der har Odysses jeg seet, og selv i mit Huus ham bev
186	Thi paa hans Fart til Troia en rygende Storm havde reist sig,
187	Som fra Maleia forslog hans Kaas, og drev ham til Kreta.
188	Ind til Amnisos han l
189	Og i den farlige Bugt han med N
190	Strax da til Byen han kom, han efter Idomeneus spurgte,
191	Hvem han bestandigen kaldte sin kj
192	Dog det var alt den tiende Dag, eller mulig den elvte,
193	Siden min Broder til Troia med snablede Skibe var dragen.
194	Selv jeg f
195
196	Baade ham selv og alle de Folk, han havde til F
197	Gav jeg Meel og blussende Viin, som jeg samled hos Folket,
198	Oxer desuden til Slagtning, at ret deres Sind kunde qv
199	Her tolv Dage han blev med de herlige M
200	Stormen fra Nord tilbage dem holdt, saa skarp, at paa Landjord
201	Knap man m
202	Men paa den trettende gik de tils
203
204	Taarerne randt, og Kinden blev vaad, da dette hun h
205	Ligesom Snee hensmelter paa Bjergenes
206	Str
207	Og naar den smelter, da fyldes med Vand de skyllende Elve,
208	Saa hun smelted i Taarer, som randt ad de deilige Kinder,
209	Medens hun gr
210	Dybt i Hjertet blev greben af Ynk med sin jamrende Hustrue;
211	Begge hans
212	Ligesom Horn eller Jern, og klogt sine Taarer han dulgte.
213	Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
214	Tog hun til Orde paany, og gav ham dette til Gjensvar:
215
216	Om det er virkelig saa, som du siger, at hist du min Husbond
217	Selv i dit Huus har bev
218	Vel! saa siig mig engang, i hvad Dragt var han kl
219	Siig mig, hvorledes han selv saae ud og de M
220
221	Haardt, o Dronning! det falde mig vil, at sige det n
222	Efter saa rum en Tid, alt tyvende Aar er forl
223	Siden han reiste derfra, og forlod min f
224	Dog, jeg vil sige dig det saa godt som mit Hjerte det mindes.
225	Skarlagenr
226	Konningen bar, og Sp
227	Maller at h
228	Der var en Hund, som med glubende Blik i de forreste Poter
229	Holdt et sp
230	Hvordan i Guldet man saae det glubende Blik, hvormed Hunden
231	Qv
232	Ogsaa jeg saae, at han bar under Kappen en glindsende Kjortel,
233	Ligesaa fiin som den yderste Skal af et L
234	Ligesaa fiin var Kjortlen, og blankt som Solen den skinned,
235	Ret et forbausende Syn for mangfoldige Qvinder, som saae den.
236	Dette dog sige jeg vil, og l
237	Ikke jeg veed, om Odysses den Dragt medbragte fra Hjemmet,
238	Eller en Ven ham den gav ombord paa det hurtige Fart
239	Eller en Gj
240	Elsket af Mange, da Faa af Achaiernes Drotter ham ligned.
241	Ogsaa jeg selv ham for
242	Skj
243	Helten til
244	Ogsaa en Mand, lidt bedre til Aars, i Konningens F
245	Gik som Herold, og hans Udseende vil jeg beskrive.
246	Krum var hans Ryg, sortsmudset hans Hud, og kr
247	Husker jeg ret, saa hedd' han Eurybates; blandt sine Svende
248	Elsked Odysses ham h
249
250	Altsom hun kjendte de Tegn, Odysses saa kjendelig angav.
251	Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
252	Tog hun til Orde paany, og gav ham dette til Gjensvar:
253
254	Men i mit Huus herefter du h
255	Viid! de Kl
256	Selv jeg af Kammers dem bar, og selv jeg det funklende Sp
257	F
258	Meer, til det elskede F
259	Ak! i ulykkelig Stund bortseiled Odysses at skue
260	Ilions r
261
262	O du v
263	Sk
264	Ei hent
265	Sorg jo b
266	Hvem hun B
267	Mand som Odysses, der ligned en Gud efter hvad man fort
268	Stands dog nu dine Taarer, og h
269	Alt sandf
270	Noget af hvad jeg har h
271	N
272	Lever han end, og f
273	Som han hos Folket har sanket, men alle de trofaste Svende
274	Har han forliist og sit bugede Skib paa det blaalige Havdyb
275	Dengang han drog fra Thrinakrias
276	Var baade Zeus og Solen, hvis Oxer hans M
277	Derfor tilhobe de fandt deres D
278	Selv han sig klynged til Fart
279	Op paa Phaiakernes Land, et Folk, saa saligt som Guder.
280	Disse ham h
281	Mangen For
282	Hjem i Behold til hans Land, og alt forl
283	Her i sit Huus, naar han ei i sit Sind havde holdt det for tjenligst,
284	Vidt i Verden omkring at sanke sig Skatte paa Reiser;
285	Thi der er ei nogen d
286	Veed hvad ham tjener til Bedste, med ham kan Ingen sig maale.
287	Dette har Pheidon, Thesproternes Drot, altsammen fortalt mig;
288	Selv under Offring af Viin mig Konningen svor i sin H
289	At der var halet i S
290	Som til det elskede F
291	Mig dog f
292	Just fra Thesprotien gaae til Dulichions kornrige
293	Ogsaa det Gods han mig viste, Odysses paa Tog havde samlet,
294	Vist for hans
295	Nok, saa talrige Skatte der gjemtes i Kongepaladset.
296	Selv var han reist til Dodona, fortalte han, hisset fra Gudens
297	Stoltbel
298	Hvordan han bedst efter lang Frav
299	Atter til Ithakas
300	Altsaa han lever i bedste Behold, ret snart han tilbage
301	Kommer igjen, ei l
302	Borte skal blive, det sv
303	Zeus, den
304	Ogsaa Odysses's Arne, til hvilken jeg kom, det bevidne!
305	Alt fuldkommet skal vorde saaledes som her jeg forkynder,
306	Hjem Odysses skal komme, endnu f
307	Just som Maaneden slutter sit L
308
309	Gid, du fremmede Mand! det saa maatte skee som du siger!
310	Spore du skulde da snart mit venlige Sind, og erholde
311	Gaver i M
312	Dog i mit Sind det b
313	Ei hjemkommer Odysses, ei heller vil selv du til Hjemf
314	Vorde forhjulpen, thi Herrerne her, som raade for Huset,
315	Er ikke M
316	V
317	Terner! den Fremmedes F
318	L
319	For at han luunt kan sove, til Dagningen stiger paa Guldstol;
320	Men ved det tidlige Grye skal han bades og salves med Olie,
321	At hos Telemachos sidde han kan, og i Salen derinde
322	Holde sin Davre, men Vee hver den af Hine, som haanlig
323	Kr
324	Her have noget at skaffe, hvor heftig han end vorder opbragt!
325	Thi hvorledes var du vel istand til at see, om jeg Fortrin
326	Havde for
327	Hvis du her i mit Huus utv
328	Kom til at sidde tilbords? Kun stakket er Menneskets Livstid,
329	Hvo der af Hjertet er grum, og grum i den Gjerning han
330	Han forbandes af Alle, og Ondt man over ham
331	Medens han lever, og efter hans D
332	Den derimod, som er brav, og brav i den Gjerning han
333	Hans Ber
334	Vidt blandt Jorderigs Folk, og Mange ham kalde den Gode.
335
336	O du v
337	Kjed og leed er jeg vorden af Bolster og pr
338	Siden den Stund, jeg forlod Sneefjeldene hjemme paa Kreta,
339	Og paa det langtbeaarede Skib foer vidt over B
340	Lad mig da hvile som f
341	Alt mangfoldige N
342	Laae, og ventede der paa den stoltelig thronende Dagning.
343	Heller ei F
344	Og af de Qvinder tilhobe, som Tjenestegjerning i Huset
345	R
346	Uden der findes en gammel Morlil,
347	Een, som har liidt saa meget som jeg af Sorg og Bekymring,
348	Hende det ei skulde vorde formeent, min Fod at ber
349
350	Kj
351	Blev mig saa kj
352	Saadan Forstand og Kl
353	Visselig har jeg en gammel Morlil, heel klog og bet
354	Hun opammed og fostrede
355	Hun paa sin Arm ham tog den Stund hans Moder ham f
356	Hun skal dig F
357	Stat da op, Eurykleia! og vask en Mand, som af Alder
358	Kommer din Herre saa n
359	Ligesaadan seer ud som vor Gj
360	Det er jo Menneskets Lod, ret snart at
361
362	Br
363
364	Meest af Mennesker hadet, skj
365	Aldrig endnu har til Lyneren Zeus nogen D
366	Flommede Bove saa hyppig, og liflige Festhekatomber,
367	Som du har offret til Zeus, mens fromt du bad om at opnaae
368	Lykkelig Alderdom selv, og fostre din straalende Arving.
369	Dig alene han dog har reent ber
370	Vist blev ogsaa han selv, kan jeg troe, bespottet af Qvindfolk,
371	Naar i de fremmede Lande han kom til stolte Paladser,
372	Ligesom du blev spottet af disse fripostige T
373	Og for at flye deres Haan og Kr
374	Toe dine F
375	Drotten Ikarios' Datter, den kl
376	Derfor saavel for Dronningens Skyld, som og for din egen
377	Vil dine F
378	R
379	Mangen ulykkelig Fremmed har her allerede bes
380	Aldrig dog Nogen jeg saae, det veed jeg forvist, som paa V
381	M
382
383	Ja, Morlil! Enhver, som har seet os begge for
384	Siger det Samme, paafaldende st
385	Ganske saaledes som strax du snildt opdaged og yttred.
386
387	Hented den Gamle paastand, og f
388	Heldte, saa varmt hun
389	Satte ved Arnen sig saa, at han hen mod M
390	Thi han formodede strax, at naar Konen hans F
391	Vilde hun Skrammen bem
392	Frem hun treen, og sin Herre hun tv
393	Vaer, som en glubende Bas ham med bl
394	Da han engang til sin Morfaer Autolykos og til hans S
395	Hen til Parnasos var reist; for Snuhed og listige Eder
396	Pristes Autolykos h
397	Hermes, thi ham til Behag tykflommede Bove han ofte
398	Risted af Lam eller Kid, og huldt ham Guden beskjermed.
399	Fordum Autolykos kom til Ithakas frugtbare
400	Just paa den Tid, da hans Datter var nys forl
401	Og da til Aften han saa havde spiist, da tog Eurykleia
402	Barnet og lagde det ned paa hans Skj
403
404	Elskede S
405
406	Datter og Maag! lad ham b
407	Jeg, som til Eder til Ithaka kom, misundes af Mange,
408	Qvinder og M
409	Derfor Odysses skal v
410	Men naar han saa bliver stor, da lad ham bes
411	Pr
412	Da vil jeg give ham Gods, saa han glad skal reise til Hjemmet.
413
414	Drotten Autolykos selv og Autolykos' S
415	Hilste ham strax med kj
416	Og til sit Bryst ham
417	Baade hans Hoved hun kyssed og begge hans deilige
418	Strax Autolykos b
419	Hurtig et Maaltid istand, og villig de l
420	Frem et H
421	Huden de kr
422	Kj
423	Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kj
424	Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
425	Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
426	Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
427	Ginge de Alle til Roe, og n
428
429	Gik Autolykos' S
430	Toge de med; den herlige Svend Odysses dem fulgte.
431	Op de drog af det h
432	Og i en Fart de naaede den stormomsusede Fjeldryg.
433	Solen, som op var stegen fornys af Okeanos' dybe
434	Sagtelig rindende Str
435	Just som J
436
437	Bag dem gik, og tilligemed dem den
438	N
439	Der i det tykkeste Krat laae skjult et forf
440	Ei foer Pust derind af de fugtigbl
441	Aldrig den lysende Sol sine Straaler derind kunde kaste,
442	Heller ei Regn sig tr
443	Grenene l
444	Buldret af Hundes og J
445	Strax som de styrted derhen, da sprang den op fra sit Leie,
446	B
447	Treen den for J
448	Foer, opl
449	Brat ihjel den at slaae; Vildbassen dog f
450	Gav ham et Hug, og dybt med sin Tand den fl
451	Springende frem fra Siden, dog ei til Benet den tr
452	Og med sit Spyd Odysses saa dybt den traf i den h
453	Bov, at den blinkende Od l
454	Ned i St
455	Travlt Autolykos' S
456	Og med Odysses, den bolde, den guddomlignende Yngling;
457	Kyndig forbandt de hans Saar, med Galder de stillede Blodets
458	L
459	Men da saa Drotten Autolykos selv saavelsom hans S
460	Godt havde l
461	Sendte de glade ham bort, og glad han gav sig paa Reisen
462	Hjem til Ithakas
463	Fryded sig h
464	Ud om det grusomme Saar, og grandt han fortalte dem Alting,
465	Hvordan et Sviin ham med bl
466	Da med Autolykos' S
467
468	Kjendte hun strax den igjen, og Foden hun slap i det samme;
469	Ned faldt Benet i Karret, som v
470	Lydt i Malmen, og Vandet i Str
471	Sorg og Gl
472	Fyldtes med Taarernes Str
473	Strax Odysses om Hagen hun tog, og talte saalunde:
474
475	Ei min Konning igjen, f
476
477	Melde hun vilde sin Frue, at Konningen alt var i Huset,
478	Dog var hun hverken istand til at see eller m
479	Saa havde Pallas Athene bortvendt hendes Hu; men Odysseus
480	Greb Eurykleia i Struben, og holdt hende fast med den H
481	Mens med den Venstre han trak hende n
482
483	Diede selv ved dit Bryst, og nu efter tall
484	Kom i det tyvende Aar jeg til F
485	Dog da du blev det vaer, og en Gud dig i Sindet det indskj
486	Tie da stille! lad ei noget Menneske her det erfare!
487	Thi jeg vil sige dig noget, og visselig vorder det fuldbragt:
488	Hjelper en Gud mig til Seier saasandt over Beilernes Skare,
489	Ikke da skaaner jeg dig, hvorvel du har v
490	Naar i mit Huus jeg dr
491
492	Elskede S
493	Selv du veed, at mit Sind er fast og ei til at rokke,
494	Trygt som Jern og den haardeste Steen skal Sagen jeg gjemme.
495	Dette jeg sige dog vil, og l
496	Hjelper en Gud dig til Seier saasandt over Beilernes Skare,
497	Da vil om Qvinderne her i dit Huus Besked jeg dig sige,
498	Hvem der agter dig ringe, og hvem der er frie for Br
499
500	Moder! hvortil en saadan Besked? det beh
501	Selv skal jeg nok bespeide dem grandt, og pr
502	Tie blot stille med Alt, og lad Guderne raade for Sagen!
503
504	Vand at hente til F
505	Men da hun havde ham badet, og salvet med glindsende Olie,
506	Rykked Odysses igjen sin Stol lidt n
507	Atter at varme sig op, og med Pjalterne skjulte han Arret.
508	F
509
510	Snart vil det v
511	Hvis man for Sorg er istand til at nyde den liflige Slummer.
512	Dog umaadelig Sorg har en Gud mig Arme besk
513	Mens det er Dag, jeg korter min Tid under Klager og Jamren,
514	Snart ved at see til mit, og snart til Ternernes Arbeid,
515	Men naar det saa bliver Nat, og Enhver sig begiver til Hvile,
516	Ligger jeg strakt paa mit Leie, men nagende Sorger bestandig
517	Tr
518	Ret som naar Nattergalen, Pandareos' Datter, saa liflig
519	Synger i gr
520	Siddende mellem det t
521	B
522	Klagende lydt for sit Barn, for Itylos, hvem hun af Vaade
523	Stak med Malmen ihjel, den S
524	Saa er mit Sind uroligt, og vakler bestandigen raadvildt,
525	Om hos min S
526	Trolig, min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende,
527	Greben af Blue for min
528	Eller om f
529	Kom til Paladset som Beiler med glimrende Brudefor
530	Medens min S
531	N
532	Men da han nu er voxen, og kommen til Ungdommens Fuldmaal,
533
534	Da han med
535	Dog en Dr
536	Gj
537	Fodres, der kastes i Vand, min Gl
538	Ned fra Fjeldet da kom en
539	Halsen den kn
540	Mellem hinanden de laae, men
541	Og i min Dr
542	Strax da stimled omkring mig en Flok skj
543	Medens jeg jamred, fordi mine Gj
544	Da kom
545	Talede til mig med Mennesker
546	Barn af den h
547	Ei var det Dr
548	Gj
549	Var en bebudende
550	Og en forsm
551	Saa den taled, og mig forlod den liflige Slummer;
552	Strax efter Gj
553	Hvor, som de pleiede vant, af Trug de aad deres Hvede.
554	Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
555	Dronning! urimeligt var det forsand, hvis anden Betydning
556	Give man vilde din Dr
557	Hvad der skal skee; det er klart, at Ford
558	Ei skal en Eneste slippe fra D
559
560	Ja! men urimeligt Tant er det tit hvad de gj
561	Snakke for Menneskens B
562	Da jo de flygtige Dr
563	Bygget af Horn er den ene, den anden af skinnende Filsbeen.
564	Hver en Dr
565	Er en bedragende Dr
566	Gaaer en Dr
567	Da fuldbyrdes forvist hvad Mennesket skued i S
568	Men at den s
569	Tvivler jeg paa; for mig og min S
570	Dette jeg sige dog vil, og l
571	Det er imorgen den h
572	Bort fra Odysses's Huus, thi nu vil jeg stille til Dystleeg
573	Tolv langbladede Biler, dem fordum Odysses i Gaarden
574	Pleied at s
575	Langt da traadte han hen, og skj
576	Nu vil jeg Beilerne her opfordre til lignende Dystleeg;
577	Den som paa H
578	Og gjennem samtlige tolv sin Piil kan skyde fra Strengen,
579	Ham da f
580	Rigtforsynede Huus, jeg betraadte som Brud i min Ungdom,
581	Og som jeg, selv i Dr
582
583	O du v
584	V
585	Thi han vil komme tilbage, den sindrige Konning Odysseus,
586	F
587	Sp
588
589	Havde du Lyst til at sidde hos mig, og korte mig Tiden
590	Her i min Sal, ei vilde da S
591	Dog det er plat umuligt, at Mennesket vaager bestandig,
592	Maal og Gr
593	Sat for Menneskens B
594	Derfor vil op igjen i mit H
595	Der at hvile paa Leiet, som kun til Kummer er redt mig,
596	Og som med Taarer jeg v
597	Hen til Ilions Stad, hvis Navn jeg n
598	Did hengaaer jeg til Roe, men du, l
599	Enten paa Tilie strakt, eller Seng skal vorde dig opredt.
600
601	Ei alene, men fulgt af en Deel opvartende Terner,
602	Og da med Ternerne op hun i H
603	Der for Odysses, sin Husbond, hun gr
604	Lod over
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>