<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  20. Sang
	Tildragelserne f
1
2	Bredte paa Gulvet en Tyrs ugarvede Hud og derover
3	Skind af adskillige Faar, som Achaiernes M
4	Over den hvilende Drot Eurynome kasted en Kappe.
5	Der laae Helten Odysses, og p
6	Vaagen en Stund; men en Flok af Qvinderne gik af Paladset
7	Ud, som i l
8	Og under idelig Latter de spased og skjemtede sammen.
9	Da kom Hjertet i Konningens Bryst i det heftigste Opr
10	Og med sig selv han veiede dybt i Sind og i Hjerte,
11	Enten han op skulde springe paastand, og dr
12	Eller en Gang til Slutning endnu med de trodsige Herrer
13	Lade dem gantes og lefle; h
14	Ret som en Hund, der om Hvalpene gaaer, som den nylig har kastet,
15	G
16	Saaledes glammed hans Hjerte af Harm over al denne Skj
17	Heftig han slog sig for Bryst, og formaned sit Hjerte saalunde:
18
19	Taalt den Dag, da den vilde Kyklop mine kraftige Svende
20	Fr
21	Ud af Hulen dig f
22
23	Strax kom Hjertet til Fatning igjen, og rolig i Barmen
24	Slog det, men selv paa sit Leie han v
25	Ret som en Mand, naar paa gl
26	Stoppet med Ister og Blod, bestandig den dreier og vender,
27
28	Saaledes frem og tilbage han v
29	Hvordan han Haand skulde l
30	Da han var Een mod Mange; da n
31	Stegen fra Himmelen ned, i Skikkelse lig med en Qvinde,
32	Op ved hans Hoved hun treen, og tog saalunde til Orde:
33
34	Dette Palads er jo dit, og din Viv du har i Paladset,
35	Dertil en S
36
37	Sandt tilfulde, Gudinde! er hvert et Ord, som du talte,
38	Dog tvivlraadigt mit Sind uafladelig veier og grubler,
39	Hvordan jeg Haand skal l
40	Ene jeg staaer, og bestandig i Flok de f
41	Dertil en st
42	S
43	Hvor skal jeg da tye hen? det beder jeg dig at bet
44
45	Selv til en svagere Ven, du Forsagte! sin Lid man jo s
46	Skj
47	Jeg derimod er Gudinden, som huldt dig beskjermer bestandig,
48	Hvergang du stedes i Tr
49	Stod halvhundrede Fylker endog af bev
50	Rundt omkring os To, tilsinds os i Kampen at dr
51	Skulde vi dog deres Oxer og Faar hjemdrive som Bytte.
52	Lad nu S
53	Natten igjennem at vaage, snart h
54
55	Selv til Olympen tilbage begav sig den h
56	Strax da S
57	Blidt hvert Ledemod l
58	Reiste paa Bolstrene bl
59	Men da med Jamren og Graad hun saa havde m
60	Bad til Artemis fremmest og f
61
62	Vilde mig skyde din Piil i mit Bryst, og ber
63	Strax! eller gid en hvirvlende Storm mig flux vilde veire
64	Bort ad taagede Stier i rivende Fart, og mig kaste
65	Hen til den kredsoml
66	Ret som da Stormene fordum bortrev Pandareos' D
67	Guderne havde dem skilt ved Fader og Moder; i Borgen
68	Uden For
69	Fostred dem op med Viin og Ost og den lifligste Honning.
70	Here forlened dem begge forud for
71	Skj
72	Og af Athene de l
73	Men da til h
74	Hen, for om frydeligt Bryllup for begge de deilige Piger
75	Lyneren Zeus at bede, thi Alt han kjender tilfulde
76	Hvad der er d
77	Rykked Harpyerne bort dem imens, og til de forhadte
78	R
79	Gid paa lignende Viis mig Guderne bort vilde rykke,
80	Eller mig Artemis f
81	Under den h
82	Inden det vorder min Lod, en ringere Mand at forn
83	Dog, Gjenvordighed b
84	Gr
85	Blot man om N
86	Alt, baade Godt og Ondt, naar
87	Mig dog skr
88	Atter inat ved min Side han laae, livagtig at skue,
89	Som da med H
90	H
91
92	Strax havde Helten Odysses den Gr
93
94	Som om hans Hustrue ham alt havde kjendt, og stod ved hans Hoved;
95	Sammen han bylted de Skind og den Kappe, han nys havde hvilt paa,
96	Smed i Salen dem ind paa en Stol, og kastede Tyrens
97	Hud paa Gaarden; saa bad han til Zeus med oprakte H
98
99	Naadig har f
100	Gid da et varslende Ord maa lyde fra En, som i Huset
101	Vaager endnu, og et Tegn fra Zeus sig vise derude!
102
103	Brat han tordnede lydt fra den straalende Tind af Olympen
104	Oppe fra Skyerne ned, da fryded sig Helten Odysseus,
105	Og et betydende Ord en M
106	T
107	Dagligen her tolv Terner m
108	Meel af Byg og Hvede, til Marv i M
109	Alle de
110	Hun alene var oppe, thi svagere var hun af Kr
111	Qv
112
113	H
114	Skj
115	H
116	Gid det idag maa v
117	Som i Odysses's Huus de fraadsende Beilere feire,
118	Thi med ulideligt Slid de slappe min Kraft, da jeg daglig
119	Maler dem Meel; gid Gildet idag deres sidste maa vorde!
120
121	Og ved det Brag fra Zeus, thi han haabed at tugte de Voldsm
122
123	Samled sig nu, og en levende Ild paa Arnen de t
124	Op fra sit Leie nu stod Telemachos, skj
125	F
126	Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
127	Tog saa sit m
128	Treen over T
129
130	Baade med Seng og Mad? eller ligger han uden at
131	Thi det kan h
132	At af Forvirring den slettere Mand hun
133	Medens den v
134
135	Ei maa du laste din Moder, min S
136	Her han sad, og af Vinen han drak saal
137	Ogsaa hun b
138	Men da paa Tiden det var, at han t
139	Gav din Moder Befaling til Ternerne, Seng ham at rede,
140	Dog, som en h
141	Lysted ham ei at hvile paa mageligt Bolster og L
142	Men paa en Tyrs ugarvede Hud, bed
143	Ude paa Gangen han sov, og en Kappe vi over ham kasted.
144
145	Holdt han sit Spyd; ham fulgte paa Vei rapfodede Hunde;
146	Snart til Torvet han kom til de pandsrede M
147	Men Eurykleia, en Datter af Ops, som var S
148	Kaldte paa Ternerne flux, saa taled den herlige Qvinde:
149
150	Salen med Koste mig reen, og breder de Skarlagens T
151	Over de pr
152	Bordene skure tilgavns, og saa skal I skylle mig alle
153	Kummer og skj
154	Gaae efter Vand, og hente det hid saa hurtig som mulig;
155	N
156	Tidlig de komme forvist, idag er der Gilde for Alle.
157
158	Tyve begave sig ned til den m
159	Mens i Paladset de Andre bes
160
161	Flinkt og beh
162	Ternerne vendte med Vand, og Eumaios, Svinenes Hyrde,
163	Kom med tre velm
164	Disse paa Gr
165	Og til Odysses med venlige Ord saalunde han talte:
166
167	Eller behandles du nu som f
168
169	Gid dog Guderne snart den sk
170	Som med formastelig Trods saa fr
171	Her i det fremmede Huus! al Skam og Blue har de aflagt.
172
173	Hen til disse nu kom Melanthios, Gedernes Hyrde,
174	Geder fra Vangen han drev, de bedste, som fandtes i Flokken,
175	Med sig til Beilernes Bord, to Hyrder ham fulgte foruden;
176	Under den skingrende Hal han selv fastbandt sine Geder,
177	Og til Odysses med spydige Ord saalunde han talte:
178
179	Tiggende rundt hos Enhver? vil du ei dig pakke paa D
180	Aldrig, det troer jeg forvist, vi To fra hinanden vil skilles,
181	F
182	Der er jo fleer Achaier end vi, hos hvem der er Gilde.
183
184	Taus han bev
185
186	M
187	Dem havde F
188	Folk over Sundet at f
189	Under den skingrende Hal fastbandt han hele sin Qv
190	Traadte saa hen til Eumaios, tog Ordet og spurgte saalunde:
191
192	Kom til vort Huus? fort
193	Kalder han sig, og hvor er hans Sl
194	Ak! den Stakkel! paa V
195	Vel maae Guderne kue den vidtomtumlede Vandrer,
196	Siden de Konger endog heel tit stor Jammer besk
197
198	Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
199
200	F
201	Fader Kronion! saa grum som du er Ingen af Guder,
202	Ei du ynker engang de M
203	Ned i gruelig Kummer og N
204	Sved sprak frem, og i
205	Mindes jeg maatte min Herre, thi fast jeg troer, at Odysseus
206	Sv
207	Lever han ellers endnu, og skuer det skinnende Sollys;
208	Men hvis han alt er d
209	Vee mig da for min herlige Drot, som over sit Hornqv
210	I Kephallenernes Land som Dreng mig satte til Vogter!
211	Nu er hans Hjord umaadelig stor; ei lettelig findes
212	Nogen, som eier saa trivsom en Drivt bredpandede Oxer;
213	Men paa Befaling af fremmede M
214	Til deres Gilder, og ei har de Agt for S
215	Heller ei grue de for Gudernes Hevn, ja snart vil de dele
216	Alt det Gods, han besad, vor lang Tid savnede Konge.
217	Derfor har tit jeg bet
218	Skj
219	Bort at drage herfra med alt det Qv
220	Hen til fremmede Folk; langt v
221	R
222	Og jeg var sikkert forl
223	Flygtet hefra, thi nu det mig reent utaaleligt falder;
224	Dog bestandig jeg t
225	Kommer igjen, og Beilernes Sv
226
227	Hyrde da hverken du tykkes mig slet eller svag paa Forstanden,
228	Selv tilfulde jeg seer, at dit Sind er begavet med Klogskab,
229	Thi vil jeg sige dig noget, og h
230	Zeus, den
231	Her jeg kom, og hans gj
232	Inden du drager herfra, er Odysses igjen i sin Hjemstavn,
233	Og du skal selv, saafremt det lyster dig, see ham ihjelslaae
234	Beilernes samtlige Flok, som sig her opkasted til Herrer.
235
236	Vilde dog Zeus, o fremmede Mand! fuldkomme dit Udsagn!
237	Snart du skulde da see, hvad Kraft og Arme jeg eier.
238
239	At til sit Hjem Odysses, den kl
240
241	Men paa Telemachos' D
242	Da blev et varslende Tegn de vaer, thi h
243	Svang sig en
244	Strax i Kredsen sin R
245
246	Nys mod Telemachos' Liv, velan! lad os t
247
248	Ind tilhobe de treen i Konning Odysses's H
249	Og deres Kapper de lagde paa prunkende Hynder og Stole.
250	Derpaa de slagtede dygtige Faar og m
251	Slagted saa glindsende Sviin og et N
252	Indmaden stegte de flinkt, og deelte den om, medens Andre
253	Kummerne fyldte med Viin; Pokalerne stilled Eumaios
254	Frem, og i pr
255	Br
256	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked.
257
258	Henne ved T
259	Hvor han en maadelig Stol havde sat og et Bord af de mindste;
260	Derpaa han stillede for ham en Deel af Dyrenes Indmad,
261	Skjenked ham Viin i et B
262
263	Saa skal jeg selv imedens for Beilernes H
264	Holde dig sikker; thi her er jo ei et offentligt Krosted,
265	Det er Odysses's Huus, som til mig han selv sig erhverved.
266	Styrer da nu Eders Lyst til Spot og voldelig Adf
267	Beilere for at der ei skal reise sig Splid eller Kivsmaal!
268
269	Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.
270	Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin S
271
272	Skj
273	Zeus tilsteder det ei, vi ellers forl
274	Havde til Taushed ham bragt, hvorvel han er klinger af M
275
276	Derpaa Herolderne f
277	Op gjennem Byen, da stimled de haarfagre M
278	Hen til den skyggende Lund, som var helliget Phoibos Apollon.
279	Men da det
280	Stykked de Braden i Parter, og holdt et glimrende Maaltid.
281	Ei blev Odysses forglemt, Opvarterne gav ham et Stykke,
282	Ligesaa stort som selv de det fik, thi dette befoel dem
283	Helten Telemachos selv, hiin S
284
285	Reent oph
286	At i hans Sjel Forbittrelsen end kunde dybere f
287
288	Hjemme han havde paa Same, og ond var Manden af Hjerte.
289	Han var umaadelig rig, og stolende trygt paa sin Velstand
290	Traadte som Beiler han op til Helten Odysses's Hustrue;
291	Nu til Orde han tog i de trodsige Herrers Forsamling:
292
293	Alt har den fremmede Mand, som det s
294	Lige med os, thi ei var det smukt, og ei var det billigt,
295	Om i Telemachos' Huus man skorte det lod paa hans Gj
296	Ogsaa jeg selv en Gave for
297	Enten kan give til Ternen som L
298	Eller til En af Svendene her i Odysses's Kongsgaard.
299
300	Som af en Kurv han hentede frem, men Odysses den undveeg,
301	B
302	Loe han h
303	Strax mod Ktesippos med haanlige Ord Telemachos udbr
304
305	Ramte den fremmede Mand, dit Kast forsigtig han undveeg,
306	Ellers jeg havde mit sk
307	Da kunde her paastand din Fader istedenfor Bryllup
308	Holdt din D
309	Her i mit Huus! alt har jeg Forstand, og tilfulde jeg indseer,
310	Hvad der er godt og ondt, som et Barn jeg teede mig hidtil.
311	Dog har jeg rolig mig fundet deri, og seet det med Taalmod,
312	Hvordan mit Qv
313	Thi det er sv
314	Vel! saa h
315	Men er det virkelig nu Eders Agt mig at myrde med Malmen,
316	Heller jeg
317	Strax at d
318	Hvordan man Fremmede haaner og slaaer, og Piger til Utugt
319	Sl
320
321	Ordet omsider da tog Agelaos, en S
322
323	Nogen af os ham heftige Ord vilde give til Gjensvar.
324	Kr
325	Anden af Svendene her i Helten Odysses's Hofgaard.
326	Dog et venskabeligt Raad Telemachos selv og hans Moder
327	Gjerne jeg gav, om ellers i Sind det hued dem begge.
328	Vel! saal
329	At til sit Hjem Odysses, den kl
330	Da var I ei at fort
331	Beilerne her i Paladset, thi sligt var tilvisse det bedste,
332	Hvis Odysses igjen kom hjem til sin f
333	Nu derimod er det klart, at aldrig tilbage han kommer,
334	Gak da hen til din Moder, og beed hende tage til Husbond
335	Den som er ypperst af Alle, og byder de rigeste Gaver,
336	For at du selv dit f
337	Medens din Moder bestyrer sit Huus hos den Mand, hun sig v
338
339	Nei! Agelaos! ved Zeus og ved Alt hvad min Fader har udstaaet,
340	Som fra sit Ithaka fjernt forgik eller flakker i Udland,
341	Aldrig jeg Bryllupet sinked, selv bad jeg min Moder at
342	Hvem hun behaged, og selv jeg b
343	Men hende jage fra Huset imod hendes Villie med Magtsprog,
344	Skammes og blues jeg over, for Sligt en Gud mig bevare!
345
346	Vild og umaadelig Latter, og reent deres Sind hun forvirred;
347	Alt l
348	Blod randt ud af Kj
349	Taarerne frem, og det bares dem for, at Jammer sig n
350
351	Ak! usalige M
352	Rundtomkring Eders Hoved og Ansigt og Kn
353	Suk frembryde saa huult, og Kinderne v
354	V
355	Ude paa Gangen og Gaarden der vrimler af D
356	Som ville fare til Erebos ned, til M
357	Solen paa Himlen er slukt, og en gruelig Skumring er frembrudt.
358
359	F
360
361	Derfor, I Ynglinger! f
362	At han til Torvet kan gaae, da han her det finder saa b
363
364	Nei! Eurymachos! F
365	End har jeg
366	Fast er endnu min Forstand, ei Lak den har eller Lyde,
367	Og jeg vil vandre med disse herfra, da jeg seer, at en Uf
368	N
369	Ingen af Beilerne her, som i Helten Odysses's Hofgaard
370	Tee sig fr
371
372	Og til Peiraios han gik, som strax tog venlig imod ham.
373	Beilernes samtlige Flok sad nu og saae paa hinanden,
374	Og for at drille Telemachos ret, udloe de hans Gj
375	Da var i Sv
376
377	Hvad for et Drog af en Stodder du hid har sl
378	Br
379	Kr
380	Og nu den Anden, han reiser sig op, og forkynder en Spaadom!
381	Men vil du lyde mit Raad, hvad vel turde v
382	Da vil vi skikke de fremmede M
383	Hen til Sikelernes Land, hvor godt vi faae dem betalte.
384
385	Taus paa sin Fader han kasted sit Blik, og vented bestandig,
386	At paa de nedrige Beilere snart han Haand vilde l
387
388	Sad Ikarios' Datter, den kl
389	Hvor hun hvert Ord kunde h
390	Under en skingrende Latter de laved sig selv deres Davre
391	Lystig og veltilmode, thi Qv
392	Dog en beeskere Nadver der holdtes vel aldrig i Verden,
393	End der nu snart af den kraftige Mand og den h
394	Skulde dem laves, da selv de f
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>