<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  21. Sang
	Bueskydningen.
1
2	Blev det nu pludselig givet i Sind af Pallas Athene,
3	Buen og Jernene strax at l
4	Frem i Odysses's Sal, til Kamp og dessnarere Blodbad.
5	Op ad Trappen den h
6	Og i sin fyldige Haand hun tog den krogede N
7	Smeddet med Kunst af Malm, men Grebet var skaaret af Filsbeen.
8	Derpaa hun skyndte sig strax ledsaget af tjenende Terner
9	Ned i det bageste Kammer, hvor Konningens Skatte var gjemte,
10	Kobber saavelsom Guld og Jern heel kunstigen smeddet.
11	Ogsaa hans smidige Bue og pileforvarende Kogger,
12	Fuldt af Kolve med smertende Braad, laae gjemte derinde;
13	Gaver det var fra en Ven, han engang i det Land Lakedaimon
14	Traf, Iphitos, Eurytos's S
15	H
16	Havde de st
17	Fyldest at faae for et Krav, som det samtlige Folk skulde svare;
18	Nogle Messeniske M
19	Havde med Vold trehundrede Faar med Hyrderne bortf
20	Derfor var nu Odysses, som dengang var ung, bleven langveis
21	Skikket i
22	Derimod kom Iphitos derhen, tolv Hopper at s
23	Som vare l
24	Disse til D
25	Da han var kommen engang til den modige S
26	Manden Herakles, den st
27	Selv i sit Huus Iphitos sin Gj
28	Uden at blues for Gudernes Hevn eller Bordet, som selv han
29	Frem havde sat for sin Gj
30	Og i sin Gaard han beholdt hans Flok st
31	Sp
32	Buen, som st
33	Og som blev arvet af S
34	Men et fortr
35	Saaledes Gj
36	Saae de hinanden som Gj
37	Faldt Iphitos, Eurytos's S
38	Han som for
39	Aldrig den med, naar i Leding han drog paa tj
40	Men som et Minde den laae om en kj
41	Troligen gjemt i hans Huus, dog hjemme han bar den bestandig.
42
43	Og hun ved T
44	Smukt havde t
45	Dengang han Stolperne reiste, og satte de skinnende Fl
46	L
47	Stak saa N
48	Skj
49	Br
50	Da de blev aabned' med N
51	Derpaa hun strax steg op paa et Lad af Fj
52	Kisterne stod med Kl
53	Strakte saa Armene frem, og lettede Buen af Knagen
54	Ned, paa hvilken den hang indsv
55	Derpaa hun satte sig ned, og l
56	Hulked hun lydt, mens hun Hylsteret trak af Konningens Armbr
57	Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
58	Skyndte hun op sig i Salen til Beilernes modige Skare;
59	Selv i Haanden hun bar det pileforvarende Kogger,
60	Fyldt med braadede Pile, saavelsom den smidige Bue;
61	Bag hende Ternerne gik med et Skriin, hvori der en M
62	Laae af Jern og Malm, som Konningen brugte til Dystleeg.
63	Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
64	Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede H
65	Hyllende t
66	En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side,
67	Strax i Beilernes Kreds sin R
68
69	Haardt medtog dette Huus ved idelig Fraadsen og Drikken,
70	Da jeg langsommelig Tid har her maattet savne min Husbond,
71	Uden at saadan en F
72	End at I inderlig
73	Vel, I Beilere da til Dyst indbyder jeg Eder,
74	Frem for Eder jeg l
75	Hvo som nemmest forstaaer med H
76	Og gjennem samtlige tolv opstillede Biler kan skyde,
77	Ham vil jeg f
78	Rigtforsynede Huus, jeg betraadte som Brud i min Ungdom,
79	Og som jeg, selv i Dr
80
81	Buen og Jernene frem at l
82	Gr
83	Brast i Graad, da
84
85	Tossede Landsbyedrog! som kun har Tanke for D
86	Hvad betyder den Fl
87	Hjertet i Dronningens Barm? hun har allerede foruden
88	Sorg og Gr
89	S
90	Pakker Jer da paa D
91	Beilerne her til en Dyst, som sandelig ei er at laste,
92	Thi det er vist ikke let at sp
93	Der er jo ei blandt Beilerne her, saamange vi ere,
94	Saadan en Mand som Odysses, ja! selv har fordum jeg seet ham,
95	Og jeg erindrer ham grandt, dog kuns en Pog var jeg dengang.
96
97	Buen at sp
98	Vorde han skulde dog selv den F
99	Pilen fra Helten Odysses's Haand, da nys han i Salen
100	Selv ham haaned og egged de
101
102	Ha! forvist maa Zeus min Forstand mig have ber
103	Nu da min elskede Moder, en Qvinde saa snild, mig erkl
104	At hun forlader mit Huus, og drager herfra med en Fremmed,
105	Bryder i Latter jeg ud og gl
106	Vel, I Beilere! nu til Dyst indbyder jeg Eder,
107	Dyst om en Viv, hvis Mage man ei i Achaia vil finde,
108	Eller i Argos, Mykene, selv ei i det hellige Pylos,
109	Eller paa Ithaka her, eller hist paa det taagede Fastland;
110	Dog det veed I jo selv, hvorfor skal jeg rose min Moder?
111	Vel! forhaler ei Sagen ved Sinkelser! v
112	L
113	Ogsaa jeg selv ret gjerne gad pr
114	M
115	Da bedr
116	Bort til den Fremmedes Huus, og ei blev jeg ene tilbage,
117	M
118
119	Lagde han bort, og af Skuldre han tog sin hv
120	F
121	Ridsed at s
122	Tramped saa Muld omkring, og de saae med megen Forundring,
123	At han dem stilled saa lige, thi aldrig de f
124	Derpaa han traadte til T
125	Tregange klemte han den, og strengte sig an for at sp
126	Tregange svigted hans Kraft, dog end han haabed i Sindet,
127	Buen at sp
128	Og da han fjerdegang trak med Kraft, han vist havde sp
129	Havde hans Fader ei vinket, og standset ham midt i hans Iver.
130	Atter den kraftige Svend Telemachos tog nu til Orde:
131
132	Eller jeg end er for ung, og kan ei paa min Arm mig forlade
133	Nok til at v
134	Derfor velan, I Andre, som mig er i Kraft overlegne,
135	Pr
136
137	L
138	Stilled ved Buen den hurtige Piil i den pr
139	Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
140	Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin S
141
142	Der hvor Skjenken begynder, naar Viin han i B
143
144	F
145	Som deres Offerbeskuer bestandig han inderst i Krogen
146	Sad ved den pr
147	Hvem den uteerlige F
148	Han var den F
149	Hen over Tilie til T
150	Dog han sp
151	Slappedes altsom han trak, da taled han saa til dem Alle:
152
153	Mange fortrinlige M
154	Livet og Aanden, og bedre for os at d
155
156	Idelig her i Paladset, og vente fra Dage til Dage.
157	Nu er der Mangen af Eder, som haaber i Sind, og som
158	Penelopeia til Viv, den
159	Men naar han Buen har pr
160	Da vil som Beiler med Gaver og Skjenk af Achaiernes fagre
161	M
162	Den, som meest hende skjenker, og hvem hende Skjebnen bestemte.
163
164	L
165	Stilled ved Buen den hurtige Piil i den pr
166	Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
167	Ham udskammed Antinoos strax, tog Ordet, og sagde:
168
169	R
170	Om denne Bue saasandt fortrinlige M
171	Livet og Aanden, fordi du ei formaaer den at sp
172	Dig har din v
173	F
174	Men i vor mandige Kreds er der Andre, som snart den vil sp
175
176	Skynd dig, og t
177	S
178	Dern
179	At vi kan sm
180	Da vil vi Buen fors
181
182	Satte ved Ilden en Stol, og bredte derover et Uldskind;
183	Dern
184	Beilerne varmed nu Buen, og pr
185	Dog de magted den ei, deres Kraft var meget for ringe.
186	Kun Antinoos end og Eurymachos n
187	Beilernes ypperste M
188
189	Baade Philoitios gik og Eumaios, den
190	Strax efter dem forf
191	Og da de ud af D
192	Taled Odysses med venlige Ord saalunde til begge:
193
194	Eller skal heller jeg tie? dog byder mit Sind mig at tale.
195	Hvad var hos Eder at vente for Hjelp, om Odysses fra Udland
196	Pludselig nu kom hjem, og en Gud ham f
197	Hvem forsvared I da, enten Beilerne, eller Odysseus?
198	Siger det frit saaledes som Sind og Hjerte det byder!
199
200	Fader Kronion! o gid vor B
201	At han igjen kom hjem, og en Gud ham f
202	Snart du skulde da see, hvad Kraft og Arme jeg eier.
203
204	At til sit Hjem Odysses, den kl
205	Men da han Hyrdernes Sind heel grandt havde skuet igjennem,
206	Tog han Ordet paany, og talede saa til dem begge:
207
208	Hjem i det tyvende Aar til mit F
209	Klart jeg seer, at I er de eneste To af mit Huusfolk,
210	Hvem jeg er velkommen hjem, ei Een har jeg h
211	Bede den B
212	Derfor jeg Eder vil sige forsand, hvordan det vil vorde,
213	Skjenker en Gud mig det Held disse Beilere her at betvinge,
214	Da vil Enhver af Eder en Viv jeg give til
215	Bygge Jer Huse ved Siden af mit med rigeligt Boskab,
216	Og I skal stedse mig v
217	Dog velan! et tydeligt Tegn jeg Eder vil vise,
218	At I kan kjende mig ret, og fast overtydes i Sindet;
219	Her er den Skramme, som fordum et Sviin mig slog med sin Huggert,
220	Da med Autolykos' S
221
222	Men da nu Hyrderne saae den, og Alt gjenkjendte tilfulde,
223	Gr
224	B
225	Ogsaa Odysses bed
226	Og under saadan en Jamren vist Solen var gangen tilbjerge,
227	Hvis Odysses ei selv havde standset den brat ved at sige:
228
229	Kommer herud og seer det, og strax det fort
230	Gaaer nu ind, hver Enkelt for sig, ei Alle paa eengang!
231	F
232	Ei vil Nogen af Beilernes Sv
233	Give sit Minde dertil, at man r
234	Nei! men derfor, Eumaios! maa du i Salen derinde
235	Flye mig Buen i Haand, og desuden til Qvinderne sige,
236	At de skal laase tilgavns deres Kamres forsvarlige D
237	Ja om endog de h
238	Bulder og jamrende Skrig af M
239	Vove sig ud, men i Roe blive siddende ved deres Arbeid.
240	Dig, Philoitios! gives det Hverv, at du Porten til Gaarden
241	Lukker tilgavns med N
242
243	Og paa den Stol sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
244	Strax derpaa kom ogsaa de To af Odysses's Svende.
245
246	Over den skinnende Ild at varme den trindt, men han aarked
247	Ei endda den at sp
248	Dybt han sukked af Harm, tog Ordet, og talte saalunde:
249
250	Ei saameget jeg harmes for Bryllupet, skj
251	Der er tilvisse jo nok af Achaiske Qvinder foruden,
252	Baade paa Ithakas
253	Nei! men om alle vi M
254	Stod for Helten Odysses, at ei engang vi hans Bue
255	M
256
257	Sligt Eurymachos! aldrig vil skee, selv veed du det bedre;
258	Det er jo folkelig Fest, som idag for den m
259	Feires i Landet, og hvo vilde da vel sp
260	Trygt kan I l
261	Her lade staae som de staae, thi knap vil Nogen, det troer jeg,
262	Vove sig ind i Odysses's Sal, for bort dem at tage.
263	Vel! lad Skjenken paastand os B
264	At, naar vi Vinen har offret, vi hen kan l
265	Men naar det gryer ad Dag, skal Melanthios, Gedernes Hyrde,
266	Geder os bringe herhid, de bedste, som findes i Flokken,
267	Naar vi da Bove har br
268	Da vil vi Buen fors
269
270	Flux ud
271	Kn
272	Fyldte saa B
273	Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
274	Tog Odysses, den sindrige Drot, skalkagtig til Orde:
275
276	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Barm mig byder forkynde.
277	Dog Eurymachos her og Antinoos, skj
278	Fremmest jeg beder, thi snildt var hans Ord, da han b
279	Buen til Roe for idag, og saa lade Guderne raade,
280	Seier vil Guden imorgen tildele hvem selv han behager.
281	Laaner den blankede Bue mig lidt, at her iblandt Eder
282	Pr
283	End er den samme som f
284	Eller om Vandring og N
285
286	Bange de var for det Tr
287	Strax Antinoos skammed ham ud, tog Ordet, og sagde:
288
289	Er det ei nok, at du her blandt os h
290	Spiser i Mag, hvor det ei paa Mad eller Drikke dig skorter
291	Og at du h
292	Ellers har Fremmed og Stodder ei Lov til at h
293	Vinen har ventelig gjort dig forrykt, og den er jo Manges
294	Meen, naar man skyller den i sig, og ei den drikker med Maade.
295	Selv den ber
296	Fristet til Daarskab engang i den bolde Peirithoos' Bolig,
297	Da han var Gj
298
299	Da bleve Heltene vrede, foer op imod ham, og sl
300	Ud over Gangen ham flux, og skar ham
301	Af med den grusomme Malm, men han, fortumlet i Sindet,
302	Vandrede hjem i en D
303	Derved en Krig mellem Heltenes Folk og Kentaurerne udbr
304	F
305	Saa bebuder jeg dig, at vente du kan dig en Uf
306	Hvis nu Buen du sp
307	Skal du da Venlighed m
308	Hen til Echetos, den Drot, som er hver en D
309	Aldrig med Livet du slipper da bort; dog s
310	Hen og drik, og maal dig ei med M
311
312	H
313	Her i Huset at s
314	S
315	Virkelig m
316	Mener du derfor, at hjem til Sit han mig f
317	Visselig n
318	Derfor maa Ingen af Eder urolig for Sligt i sit Hjerte
319	Feire vort festlige Gilde; den Sag er jo plat umulig.
320
321	H
322	Ei vi troe, at han f
323	Nei! men vi blues i Sind for hvad M
324	Om det skal hedde som saa blandt menige M
325	Svagere M
326	Beile, dog Ingen formaaer at sp
327	Brat da kommer en Fremmed, en vildtomflakkende Stodder,
328	Buen han sp
329	Saa vil man sige forsand, og for os det vorder en Skj
330
331	Aldrig, Eurymachos! priseligt Rye kan M
332	Vinde, som ei har Agt for en h
333
334	Og nu den fremmede Mand, han er stor og dygtig af Bygning,
335	Ogsaa han roser sig af, at en
336	Vel! saa giver ham Buen i Haand, at vi see hvad han duer til!
337	Dette dog sige jeg vil, og visselig vorder det fuldbragt,
338	Sp
339	Da vil en pyntelig Kl
340	Dertil et stingende Spyd til V
341	Samt et Sv
342	Og jeg vil skaffe ham hen, hvorhelst hans Hjerte begj
343
344	Fuldere Ret til Buen end jeg har ingen Achaier,
345	Enten at give den bort eller ei, som selv det mig lyster,
346	Hverken af dem, der raade med Magt paa Ithakas Fjeld
347	Eller paa Holmene hist ved det gangerern
348	Ingen af dem skal med Magt forhindre mig, selv om mig lysted,
349	Buen at r
350	Gak til dit Kammer nu hen, og bes
351	Baade din V
352	R
353	Alle, men jeg dog meest, thi min er Magten i Huset.
354
355	Da hun paa Hjerte sig lagde sin S
356	Og da med Ternerne op hun i H
357	Der for Odysses, sin Husbond, hun gr
358	Lod over
359
360	Vrede da Beilerne blev, og h
361	Da var i Sv
362
363	Est du forrykt? ret snart skal hurtige Hunde dig
364	Fjernt fra Menneskers F
365	Hvis Apollon saasandt og Gudernes Sl
366
367	Slagen af Skr
368	Dog med bydende R
369
370	Mulig, hvorvel jeg er yngst, jeg jog dig ellers med Steenkast
371	Ud paa Landet igjen, thi over dig staaer jeg i Kr
372	Gid jeg ligesaa h
373	Stod over alle de M
374	En efter Anden jeg da ret snart heel ynkelig tilredt
375	Ud af vort Huus skulde jage, thi kun de t
376
377	Og deres heftige Harm mod Telemachos lagde sig noget.
378	Flux tog Hyrden nu Buen, og bar den hen gjennem Salen,
379	N
380	Kaldte saa strax paa Ammen, den troe Eurykleia, og sagde:
381
382	At I skal laase tilgavns Eders Kamres forsvarlige D
383	Ja om endog I h
384	Bulder og jamrende Skrig af M
385	Vove Jer ud, men i Roe blive siddende ved Eders Arbeid!
386
387	D
388
389	Porten han lukked i Laas til den velomhegnede Gaardsplads.
390	Ude ved Hallen der laae et Toug, som var brugt til et Roerskib,
391	Snoet af Bast, med dette han Fl
392	Ind, og paa Stolen sig satte, hvorfra han nys havde reist sig.
393	Hen paa Odysses han stirred, som alt handterede Buen,
394	Dreied og vendte den ivrig og syned den trindt, for at kjende,
395	Om ikke Hornet af Orme var
396	Mangen da talte saalunde, med
397
398	Eller maaskee har selv i sit Hjem han Mage til Armbr
399	Eller en lignende gj
400	Hid og did han den vender, den listige Skjelm af en Stodder!
401
402	Gid ham ligesaa stort et Held maa times herefter
403	Som hans Kraft vil forslaae til at sp
404
405	Havde sin v
406	Ret som en Mand, der at synge forstaaer og at spille paa Lyre,
407	Sp
408	Naar han foroven og neden har f
409	Ligesaa nemt Odysses nu sp
410	F
411	Og for hans
412	Da bleve Beilerne vrede tilgavns, og skiftede Farve,
413	Og i det samme lod Zeus h
414	Men i sin Sjel sig fryded den h
415	At ham den snedige Kronos's S
416	Derpaa han greb den hurtige Piil, som blottet og ene
417	Laae paa Bordet foran ham, endnu laae alle de andre
418	Rolig i Koggerets Rum, dem Achaierne snart skulde smage,
419	Lagde den midt paa Buen, trak Strengen og K
420	Uden at reise sig op fra sin Stol, og sigtende retud
421	Skj
422	Ind ad den forrestes
423	Fl
424
425	Sidder, ei skj
426	Sled for Buen at sp
427	Ei er den saadan, som Beilerne troe, der saa spodsk mig forhaane.
428	Nu er det Tid, at vi ogsaa en Nadver til Beilerne lave,
429	Mens det er lyst endnu, og saa kan de siden sig more
430	Baade med Cithar og Sang, thi Sligt er en Pryd ved et Gilde.
431
432	Helten Odysses's S
433	Greb med Haanden sit v
434	Hen til Faderens Stol, bev
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>