<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  22. Sang
	Beilernes Drab.
1
2	Sprang paa T
3	Fyldt med Kolve, og dryssed paastand de hurtige Pile
4	Ned foran sine F
5
6	Nu vil jeg see, om et Maal, som aldrig er ramt af en Skytte,
7	Muligen tr
8
9	Just som til Munden en gylden Pokal, tvehanket og pr
10	L
11	Viin at drikke deraf, slet ei om D
12	Hvo skulde vel i saa talrig en Kreds af Gj
13	Troet, at den enkelte Mand, om han end var aldrig saa kraftfuld,
14	Gruelig D
15	Dog Odysses i Struben ham traf, hvorefter han sigted.
16	Tv
17	Brat til Siden han segned, og B
18	Da han blev ramt; af hans N
19	Blod i en styrtende Straale, med Foden han slog i det samme
20	Bordet omkuld foran sig, og spildt blev Maden paa Gulvet,
21	Br
22	Larmede Beilerne st
23	Op de styrted fra Stol, og st
24	Mens deres speidende Blik l
25	Uden etsteds enten Skjold eller Spyd at finde til Angreb.
26	Heftig de foer da l
27
28	Aldrig skal meer du stedes til Dyst, thi nu est du d
29	Da du med Piil har myrdet en Mand, den ypperste Yngling
30	Her paa Ithakas
31
32	Manden ihjel havde skudt, og mindst de t
33	At en forf
34	Dem tiltalte med rynkede Bryn Odysses den snilde:
35
36	Kom fra Troernes Land, da mit Huus saa grovt I for
37	Tjenesteqvinderne her med Vold I bruge til Utugt,
38	Og til min Hustrue I beiled, mens end jeg selv var ilive,
39	Uden den ringeste Frygt for de salige Guder i Himlen,
40	Eller for Menneskers Spot og Hevn i kommende Dage;
41	Derfor skal gruelig D
42
43
44	Kun Eurymachos svared igjen, og talte saalunde:
45
46	Da har med F
47	Grovt de forsaae sig saavel i dit Huus, som ude paa Landet.
48	Dog der ligger han nu, den Mand, som er Skyld i det Hele,
49	Det er Antinoos der, som slig Ugjerning har yppet,
50	Ei saameget af L
51	Nei! paa Andet han t
52	Lumskelig vilde han myrde din S
53	Over det samtlige Folk paa Ithakas blomstrende Fjeld
54	Dog, som forskyldt paa sin Gjerning han faldt; men du v
55	Nu mod dit Folk, og saa vil vi offentlig gj
56	Og til Erstatning for Alt hvad vi aad og drak i Paladset
57	Bringer Enhver af os dig en Snees bredpandede Oxer;
58	Kobber desuden og Guld vil vi give dig, indtil dit Hjerte
59	Mildnes igjen; f
60
61	Nei! om I alt Eders arvede Gods, Eurymachos! gav mig,
62	Alt hvad for Tiden I har, og endnu tilf
63	Raste jeg lod dog ikke fra mordiske Slag mine H
64	F
65	Frit nu staaer det til Eder, om frem til Kamp I vil tr
66	Eller ved Flugt, om muligt, fra D
67	Knap dog lykkes det Nogen, herfra med Livet at slippe.
68
69	Atter Eurymachos h
70
71	Men da han Koggeret har i sin Haand og den blankede Bue,
72	Bliver han visselig ved, fra den skinnende T
73	Til han har myrdet os Alle; velan! lad os t
74	Sv
75	Holde vi Borde som Skjold, saa styrte vi samtlige mod ham,
76	Om vi maaskee kan drive ham bort fra T
77	Komme paa Gaderne ud, og Folk strax samle ved Anskrig;
78	Da har snart denne Mand for sidstegang l
79
80	Skarpt, tveegget og smeddet af Malm, og styrted imod ham
81	Med et forf
82	Skj
83	Dybt i Leveren foer den flyvende Piil, af hans H
84	Sank det blinkende Sv
85	Tumled han brat omkuld, saa Maden og Tvillingpokalen
86	Hen ad Gulvet blev sl
87	Martret af Qval i sit Sind, mens begge hans spr
88	Sparkede Stolen omkuld, og Mulm omtaaged hans
89
90	Heftig tillivs, og af Balgen han rev sit hv
91	Mulig fra D
92	Rendte Telemachos kraftig sit kobberne Spyd ham i Ryggen
93	Midt mellem Skuldrene ind, og drev det ud gjennem Brystet.
94	Brat han faldt saa det dr
95	Flux tilbage Telemachos sprang, og sin m
96	Sidde han lod i Amphinomos' Ryg, thi svart han befrygted,
97	At en Achaier maaskee, naar sit Spyd han af D
98	Skulde ham hugge med Sv
99	Hurtig han l
100	Tr
101
102	Dertil en Hjelm af Malm, som fast om Tindingen slutter;
103	Ogsaa jeg selv mig v
104	Skaffer jeg Vaaben; man slaaes dog bedst i Rustningens Plader.
105
106	L
107	At de fra D
108
109	Hen til Kamret han l
110	To Par dygtige Skjolde han tog, og fire Par Landser,
111	To Par Hjelme desuden af Malm med viftende Haarbusk,
112	Bar dem ud, og stod i en Fart hos sin elskede Fader.
113	Selv han f
114	Ogsaa paa lignende Viis de to Qv
115	Og hos Odysses de stilled sig hen, den snedige K
116
117	Sigted i Salen han flinkt, og ved hvert et Skud, som han l
118	Traf han en Beiler med Piil, saa de styrtede En efter Anden;
119	Men da saa Pilene slap for den sigtende Konning omsider,
120	Tog han Buen, og satte den ned ved Stolpen til D
121	Op mod den skinnende V
122	Derpaa han kasted om Axel et Skjold af fire Lag Huder,
123	Og paa det kraftige Hoved han satte den pr
124	Smykket med Hestehaars Sv
125	Greb saa tilsidst to dygtige Spyd, beslagne med Malmod.
126	Men i den murede V
127	Bag hvis inderste T
128	Ud til Gaden en Vei, og af dygtige Fj
129	Denne befoel Odysses sin troe Eumaios at vogte,
130	Stillende t
131	Strax Agelaos nu talede saa til den hele Forsamling:
132
133	Raabe paa Gaderne ud, og Folk strax samle ved Anskrig,
134	Da havde snart denne Mand for sidstegang l
135
136	Nei! Agelaos! det gaaer ei an, thi D
137	Ligger forf
138	Blot en eneste Mand, som er kj
139	Nei! men fra Kammeret strax herned jeg Vaaben vil hente,
140	Som I kan ruste Jer med, thi der og ingensteds ellers
141	Har Odysses forvist og hans straalende S
142
143	Op ad Trinene steg, som gik til Odysses's Kammer.
144	Der tolv Skjolde han tog, og Spyd i lignende Antal,
145	Tolv Stridshjelme desuden af Malm med flagrende Haarbusk;
146	Hurtig han gik, og ned han paastand til Beilerne bar dem.
147	Da blev Odysses forf
148	Da de bev
149	Svang i Haand, thi streng var den Dyst, som nu var i Vente;
150	Flux med bevingede Ord han saa til Telemachos talte:
151
152	Yppet imod os en Kamp saa haard, eller ogsaa Melantheus.
153
154	Fader! jeg selv har dette forbrudt, slet Ingen er skyldig
155	Uden jeg selv, thi Kammerets D
156	Skj
157	Rask, Eumaios! afsted laas Kammerets D
158	Om det er Een af Ternerne her, som
159	Eller Melanthios, Dolios' S
160
161	Atter til Kammeret gik Melanthios, Gedernes Hyrde,
162	Vaaben at hente paany, og den troe Eumaios, som saae ham,
163	Iilte tilbage paastand, treen hen til Odysses, og sagde:
164
165	Ja, det er rigtignok ham, det nedrige Skarn, som vi troede,
166	Op til dit Kammer han gaaer; velan! forkynd mig din Villie,
167	Om jeg skal slaae ham ihjel, saafremt jeg magter ham ellers,
168	Eller ham f
169	Som han saa fr
170
171	Selv kan jeg og Telemachos nok mod Beilernes Skare
172	Her i Salen os staae, hvor vildt end mod os de storme.
173	Tager da fat paa Karlen, bagbinder hans H
174	Kaster i Kamret ham ind, dog D
175	Slaaer saa et godt Stykke Reeb omkring ham og heiser ham derpaa
176	Op ad Pillen tilveirs til Bjelkerne h
177	For at han f
178
179	Ind i Kamret de sprang, useet af Manden derinde;
180	Rundt i Kammerets Kroge han roded omkring efter Vaaben,
181	Medens ved hver sin Stolpe de stod, og vented i D
182	Men da saa Gedernes Hyrde Melanthios ud over T
183	Just vilde s
184	Haand, og et Skjold i den anden, vanheldet af Skimmel og
185	Hvilket Laertes tilforn havde brugt i sin kraftige Ungdom,
186	Nu havde l
187	Brat da styrted de frem, tog fat, og trak ham ved Haaret
188	Ind igjen, og kasted paa Gulvet ham ned, saa han hyled.
189	Derpaa med sn
190	Surrende fast paa Ryggen dem om, alt som dem befalet
191	Var af Laertes's S
192	Slog saa et godt Stykke Reeb omkring ham, og heised ham derpaa
193	Op ad Pillen tilveirs til Bjelkerne h
194	Strax med bidende Spot ham Svinenes Hyrde forhaaned:
195
196	Magelig strakt paa et Leie saa bl
197	Og du vil ei dig forsove, naar Dagningen stiger paa Guldstol
198	Op af Okeanos' Str
199	Hid til Beilerne drive du kan til et glimrende Maaltid.
200
201	Begge sig v
202	Ginge de ned til Odysses igjen, den snedige K
203	Aandende Mod de stilled sig der; paa T
204	Stod, men paa Gulvet i Salen en Flok baade talrig og tapper.
205	Frem i Kredsen da treen den lysblaa
206	Mentor livagtigen lig paa M
207	Glad blev Odysses ved Synet, tog Ordet, og talte saalunde:
208
209	Ven, som dig altid var god! jevnaldrende M
210
211	Heftig begyndte nu Beilernes Sv
212	Truende raabte dog f
213
214	Til at forsvare ham selv, og til Kamp mod Beilerne tr
215	Thi vor Beslutning er tagen, og vist den vorder iv
216	Naar vi nu f
217	Myrde vi dig bagefter til L
218	Her at for
219	Og naar vi Eder med myrdende Malm Livskraften har r
220	Tage vi Alt hvad du eier i Huset og udenfor Huset,
221	Og med Odysses's Gods vi sammen det slaae; dine S
222	Og dine D
223	Selv din trofaste Viv vil vi ei paa Ithaka huse.
224
225	Strax med bebreidende Ord til Odysses i Vrede hun sagde:
226
227	Da du for Helenas Skyld, den liliearmede Dronning,
228	Aaringer ni mod Troernes Folk uafladelig dysted;
229	Mange behjertede M
230	Og ved dit kl
231	Nu derimod, da hjem til dit Huus og Gods du er kommen,
232	Hvi est du nu saa forknyt for en Dyst med Beilernes Skare?
233	Vel, min Ven! stil hid dig til mig, og agt paa min Gjerning,
234	At du kan see, hvorledes i Kamp mod fiendtlige Stridsm
235	Mentor, Alkimos' S
236
237	End hun f
238	Eied, Odysses saavelsom hans S
239	Selv hun sv
240	Og under Loftet hun satte sig op ved det sodede R
241
242	Og Demoptolemos samt Eurynomos, dern
243	Polybos, dygtig til Kamp, og Peisandros, en S
244	Disse var Alle de kj
245	End var tilovers, og traadte til Dyst, at k
246	Falden var alt en betydelig Flok for de hyppige Piilskud.
247	Strax Agelaos nu talede saa til den hele Forsamling:
248
249	Mentor har alt ham forladt, hans pralende L
250	Ene tilbage de staae som f
251	Kaster dog ei Eders Spyd imod dem, Alle paa engang,
252	Nei! kun sex ad Gangen, om Zeus os ellers forunder,
253	Helten Odysses at ramme, og Seier i Striden at vinde.
254	F
255
256	Kasted med Kraft deres Spyd, men Athene forrykked dem alle;
257	Et af Spydene bored sig fast i den kneisende D
258	Et derimod i en Fj
259	Og imod V
260	Men da for Beilernes Spyd de saa med Held vare slupne,
261	Strax til Orde da tog den h
262
263	Kaster paa Beilernes Sv
264	Ovenpaa alt hvad Ondt de her har saal
265
266	Sigtende ret; for Odysses's Spyd Demoptolemos segned,
267	Og for Telemachos faldt Euryades; Hyrden Eumaios
268	Styrtede Elatos ned, og Philoitios dr
269	Disse blev slagne tilhobe, og f
270	Medens nu Beilerne foer til en Vraae af Salen tilbage,
271	Sprang de frem i en Fart, og trak deres Spyd af de Faldne.
272
273	Kasted med Kraft, men igjen Athene forrykked de fleste.
274	Et af Spydene bored sig fast i den kneisende D
275	Et derimod i en Fj
276	Og imod V
277	Dog Amphimedon ramte, Telemachos traf han i Haandled,
278	Streifed dog kun, saa den yderste Hud blev ridset af Malmen.
279	Ogsaa Ktesippos i Skuldren en Rift gav Hyrden Eumaios
280	Over hans Skjold; men forbi fl
281
282	Sigted paa Beilernes Flok, og slynged de sk
283	Brat Eurydamas faldt for den Stadomstyrter Odysseus,
284	Og for Telemachos segned Amphidamas; Hyrden Eumaios
285	Styrtede Polybos ned, og Philoitios dr
286	Midt for Brystet han traf ham, og braskende tog han til Orde:
287
288	Friste dig meer til at tale saa stort; lad Himmelens Guder
289	Raade for Tingenes Gang, thi deres er Magten og V
290	Tag nu denne For
291	Helten Odysses du gav, da han gik som Betler i Salen.
292
293	Foer Agelaos tillivs, og stak ham ihjel med sin Landse,
294	Medens Telemachos jog Leiokritos, S
295	Midt ind i Lysken sit Spyd, og st
296	Plat paa sit Ansigt han faldt, og slog sin Pande mod Gulvet.
297	Flux nu l
298	H
299	Vildt omkring i Salen de foer som K
300	Naar de fortumlede flye for en surrende Brems, som vil stikke,
301	Henimod Sommerens Tid, naar Dagene alt ere lange;
302	Men som naar Gribbe med krogede N
303	Komne fra Fjeldene ned, mod en Flok Smaafugle sig styrte,
304	Altsom de flagre mod Jord, men af Angst mod Skyen de fare,
305	Dog Forf
306	Flugt forgjeves, men Folk, som det see, sig more ved Jagten;
307	Saa de mod Beilerne styrted, og jog dem rundtom i Salen,
308	Huggende ned dem for Fode; da l
309	Altsom Panderne knustes, mens Blod randt hen over Tilien.
310
311	Og med bevingede Ord han b
312
313	Sige jeg t
314	Nogen af Qvinderne her i dit Huus; selv vilde jeg ofte
315	Styre de Andre til Skik, naar sligt jeg saae dem bedrive,
316	Men min Formaning var spildt, ei holdt de Haanden fra Udaad;
317	Derfor en ynkelig D
318	Skal da nu jeg uskyldige Mand, deres Offerbeskuer,
319	Falde som de, saa skj
320
321	Siden du var, som du siger, en Offerbeskuer iblandt dem,
322	Saa har du ventelig tit en B
323	At mig den liflige Hjemkomstfryd f
324	Og at min Viv maatte drage med dig, og f
325	Derfor den langthenstr
326
327	Som Agelaos til Jord havde sl
328	Dette han greb, og hug med dets Blad ham tv
329	Ordet var end i hans Mund, da Hovedet rulled paa Gulvet.
330
331	Han var en Skjald, som for Beilerne sang n
332	Henne ved Sidev
333	Holdt han i Haand, tvivlraadig i Sind, hvad han helst skulde gj
334	Snige fra Salen sig bort, og til Alteret ude paa Gaarden
335	Tye, paa hvilket Laertes saa tit og hans S
336	Br
337	Eller om ei det var bedst, sig at kaste paa Kn
338	Medens paa dette han grunded, i Sind det tyktes ham tjenligst,
339	Hen til Odysses at tye, og hans Kn
340	Derfor paa Gulvet han strax nedlagde sin hv
341	Mellem en prunkende Stol og det Bord, Viinkummen var sat paa,
342	Selv saa styrted han frem, om Odysses's Kn
343	Og med bevingede Ord han b
344
345	Selv vil med Tiden du angre din Daad, og gr
346	Hvis du myrder en Skjald, som for Guder og Mennesker synger.
347	Selv har jeg l
348	Lagt mangfoldige Qvad; naar jeg synger for dig, det mig tykkes
349	Ret som jeg sang for en Gud, thi hug ei mit Hoved af Skulder!
350	Ogsaa din elskede S
351	Ei godvillig jeg kom til dit Huus, og af N
352	Beilerne her at forlyste med Sang, naar de holdt deres Maaltid,
353	Men de var Mange mod Een, og hid med Magt de mig f
354
355	Og til sin Fader, som stod ham n
356
357	Ogsaa vi Medon maae spare, thi kj
358	Her i vort Huus bestandig sig viist den Tid jeg var lille,
359	Hvis Philoitios ei har ham dr
360	Eller han m
361
362	Under en Stol forkr
363	Nys afflaaet havde trindt sig han sv
364	Frem under Stolen nu foer han, og kastede Skindet tilside,
365	Sprang til Telemachos hen, og slog om hans Kn
366	Og med bevingede Ord han b
367
368	At i sin Iver han ei med den hv
369	Midt i sin Harm over Beilernes F
370	Aad hans Gods, og dig ei Agtelse viste, de Daarer.
371
372	Slaae dig tiltaals, da min S
373	For at du selv kan see, og tillige fort
374	Hvordan det Gode, man gj
375	Gaaer nu bort fra den blodige Sal, og s
376	Du og den sangbegavede Skjald, derude paa Gaarden,
377	Medens i Huset jeg selv fuldf
378
379	Strax ved Alteret hen, som var bygt for den h
380	Stirrende angst omkring, endnu ei sikkre paa Livet.
381
382	End i Behold havde skjult etsteds, for D
383	Dog, dem Alle tilhobe han saae med blodige Pander
384	Ligge paa Gulvet i Hob, ret ligesom Fiske paa Landjord,
385	Naar af det graalige Dyb en Fisker med maskede Bundgarn
386	Op paa den bugtede Kyst har draget dem; matte de gispe,
387	Strakte paa Gruus og Sand, og svart efter B
388	Medens den skinnende Sol ved sin Brand dem Livet ber
389	Saa i Salen omkring laae Beilerne strakte paa Gulvet.
390	Derpaa den sindrige Drot sin S
391
392	Sige jeg vil hende Noget, som st
393
394	Banked paa D
395
396	Du, som her i Paladset med samtlige Terner har Opsigt.
397	Kom! min Fader dig kalder, et Ord han har dig at sige.
398
399	D
400	Fulgte paastand, og trippede bag Telemachos iilsomt.
401	Midt blandt Beilernes Liig de traf Odysses i Salen,
402	Trindt besudlet med Blod og Smuds som en glubende L
403	Naar den paa Marken en Oxe har slugt, og vender tilbage;
404	Baade paa Siden af Flaben og ned ad dens m
405	H
406	Saa var Odysses besudlet med Blod paa H
407	Men da hun saa blev Ligene vaer og det r
408	Br
409	Strax dog styred Odysses den heftige Qvinde til Taushed,
410	Og med bevingede Ord han talede saa til sin Amme:
411
412	Det er ugudelig Synd, over myrdede M
413	Disse har bl
414	Aldrig mod d
415	Agtelse viist, hvad enten af Byrd han var h
416	Derfor en ynkelig D
417	Dog, om Qvinderne her i mit Huus Besked du mig sige,
418	Hvem der agter mig ringe, og hvem der er frie for Br
419
420	Dette jeg strax, min S
421	Her i dit Huus er ialt halvhundrede Tjenesteqvinder,
422	Dem har vi selv opl
423	Uld har vi l
424	Men der er tolv iblandt dem, som drive det fr
425	Hverken de agte hvad jeg eller Penelopeia dem siger.
426	Vel er din S
427	Aldrig ham lod over Qvinderne her befale det mindste.
428	Dog lad mig nu gaae op til det pr
429	Alt at fort
430
431	V
432	Hid, som i l
433
434	Ternerne strax at melde hans Bud, og byde dem komme.
435	Midlertid kaldte han selv paa sin S
436	Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:
437
438	Dern
439	Vaskes med Vand, og skures tilgavns med hullede Svampe.
440	Men naar I alt i Salen omkring har ryddet og renset,
441	F
442	Ind mellem Huusgeraadsskuret og Gaardens forsvarlige Udmuur,
443	Hugger dem saa deres Hoved af Hals med hv
444	Indtil de Alle har bl
445	Som de hos Beilerne n
446
447	Hylende lydt, mens Taarer ad Kind nedrulled saa stride.
448	F
449	Og under Hallen de lagde dem ned ved den hegnede Gaardsplads,
450	Tr
451	Bydende strengt, og Ternerne bar saa n
452	Derpaa de samtlige Stole og alle de pr
453	Vasked med Vand, og skrubbed dem vel med hullede Svampe.
454	Selv Telemachos tog med begge de trofaste Hyrder
455	Skuffer i Haand, og med disse de skravede Tilien i Salen
456	Reen for Smuds, men Ternerne bar alt Skravet paa Gaarden.
457	Men da saa Alt i Salen omkring var ryddet og renset,
458	F
459	Ind mellem Huusgeraadsskuret og Gaardens forsvarlige Udmuur,
460	Drev i en Snevring dem ind, hvor Flugt var aldeles umulig,
461	Og den forstandige Svend Telemachos tog nu til Orde:
462
463	Skj
464	Da de med Beilerne her i vort Huus har levet i Bolskab.
465
466	Fast til en P
467	Temmelig h
468	Og som naar Duer i Skov eller Drosler paa spilede Vinger
469	Smutte med Hovedet ind i et Garn, som i Krattet er opstilt,
470	Bedst som til Reden de fl
471	Saa med Rebet om Hals og stikkende frem deres Hoved
472	Alle paa Rad de hang, at times en ynkelig D
473	Med deres Been de spr
474
475	Skare ham N
476	Reve hans Blusel af Liv, og til
477	Ja selv H
478
479	Ind til Odysses i Huset de gik; fuldbyrdet var V
480	Selv han sagde nu strax til Ammen den troe Eurykleia:
481
482	For at jeg Salen kan svovle; men beed du Penelopeia,
483	Strax at komme herned, ledsaget af Tjenesteqvinder;
484	Samtlige Terner desuden du hid til Salen mig kalde!
485
486	Ja! forstandige Ord, min S
487	Men det er bedst, at Kl
488	Ei b
489	Her i Salen du staae, en Skam det vilde jo v
490
491	F
492
493	Strax hun bragte ham Svovl og Ild, og Drotten Odysseus
494	R
495
496	Ternerne strax at melde hans Bud, og byde dem komme.
497	Ud af Kammers de gik med blussende Fakler ih
498	Strax om Odysses de stimled i Kreds, og klynged sig til ham,
499	B
500	Krystende kj
501	Gr
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>