<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  4. Sang
	Bes
1
2	Kj
3	Just de traf ham i Vennernes Kreds som Bryllup han feired
4	I sit Palads for sin S
5	Hende til S
6	Da han i Troernes Land ham engang havde lovet og tilsagt
7	Pigen til
8	Nu til den pr
9	Hvor Achilles's S
10	Men til sin kraftige S
11	Hented, Alektors Datter; den S
12	Af en Slavinde, thi Guderne ei velsigned med Livsfrugt
13	Helena meer, da sin Datter hun f
14	M
15
16	Grander og Venner nu sad hos den priselig Drot Menelaos
17	Hjertelig froe; en guddommelig Skjald med Lyren ih
18	Sang til sit klingende Spil, og to Krumspringere blandt dem
19	Slog med F
20
21	Holdt Telemachos nu med Peisistratos, S
22	Ud kom just Eteoneus, den agtede Kriger, og saae dem,
23	Flinkbetjenende Svend hos den priselig Drot Menelaos.
24	Ind til Folkenes Hyrde han l
25	Tr
26
27	Begge forsand see ud som B
28	Vil du, at her vi skal sp
29	Hvad eller skikke dem andenstedshen at s
30
31	Aldrig med taabelig Snak, Eteoneus, du S
32	Kom du mig f
33	Selv jo som Gj
34	Aad vort Br
35	Frie os herefter fra lignende N
36	Fra, og f
37
38	Flinkbetjenende Svende, og b
39	Disse nu sp
40	Derpaa med Grimer de fast dem bandt ved Krybben i Stalden,
41	Str
42	Og ved den skinnende V
43	Ind i det prunkende Huus de nu f
44	Og med den st
45	Thi fra den kneisende Borg hos den priselig Drot Menelaos
46	Straalede trindt en Glands saa lys som fra Sol eller Maane.
47	Men da de ret ved det herlige Syn havde
48	Stege de ned i blankede Kar, et Bad sig at tage;
49	Men da saa Ternerne havde dem toet og salvet med Olie,
50	Og havde hyllet dem ind i Kjortler og flossede Kapper,
51	Skikkedes Begge til S
52	En af Ternerne bragte nu Vand i en pr
53	Kande, som stod paa et B
54	Gj
55	Ogsaa den v
56	Hvilke hun stilled paa Bord, frems
57	Fade med alskens Suul indbar i Salen en Madsvend,
58	Satte dem frem, og stilled paa Bord forgyldte Pokaler.
59	R
60
61	Eder tilgode har gjort, I mig n
62	Ei er For
63	Ned I stamme forvist fra de Kongstavf
64	Gudernes
65
66	Hvormed han selv var h
67	Disse nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
68	Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
69	Talte Telemachos saa til Peisistratos, S
70	R
71
72	See hvilken straalende Glands af Malm i den skingrende H
73	See hvilken Glands af Guld og S
74	Saa, kan jeg troe, seer der ud i Zeus's Olympiske Hofgaard.
75	Hvilken uendelig Pragt! forbauses jeg maa ved at see det.
76
77	Og med bevingede Ord han talede saa til dem begge:
78
79	Reent uforgj
80	Dog lad d
81	Maale med mig, thi meget jeg leed, og meget jeg flakked,
82	F
83	Vidt jeg flakked til Kypros, Ph
84	Til Aithioper jeg kom, til Sidoner, Erember, og gj
85	Libyen selv, hvor Lammene strax faae Horn naar de f
86	Og hvor et Faar tre Gange har Lam i L
87	Det er et Land, hvor Hyrden saalidt som hans m
88	Kjender til ringeste Mangel paa Kj
89	Aaret igjennem kan Melk han af Hjordernes Yver sig malke.
90	Medens nu saa jeg flakked omkring, og al denne Velstand
91	Sansed, forgreb en Morder sig lumsk paa min elskede Broder;
92	Heel uventet han faldt ved Svig af sin nedrige Hustrue,
93	Derfor med maadelig Fryd over al den Rigdom jeg hersker.
94	Dog alt dette forvist har I h
95	Hvo de saa er, thi meget jeg leed, og mit Huus jeg forarmed,
96	Fordum saa velindrettet, og rigt paa kosteligt Indboe.
97	Gjerne jeg kun med den tredie Deel i mit Huus vilde leve,
98	Bare de M
99	Hist i Troia saa fjernt fra det hestopfostrende Argos.
100	Dog, hvor bitterlig end de
101	Ofte, naar mod i Hu i mit Huus herhjemme jeg sidder,
102	Snart jeg letter ved Jamren mit Sind, snart holder jeg atter
103	Inde med Klagen, thi snarlig en Mand vorder m
104	Ei for dem Alle jeg gr
105	Som for den Ene, som styrrer min S
106	Naar jeg ham mindes, thi ei af Achaierne Nogen har d
107	Det som Odysses har d
108	Han skulde Tr
109	Over hans Lod, at han savnes forl
110	Om han er d
111	Hist af den gamle Laertes, den
112	Og af Telemachos S
113
114	Taarerne randt fra
115	Op for de gr
116	Holdt med H
117	Dog han bet
118	Om det var bedst, man dv
119	Eller han selv skulde sp
120
121	Kom just Helena ned fra sit duftende H
122	Grandt hun Artemis ligned den guldpiilskydende Jagtm
123	Strax en stadselig Stol Adraste for Dronningen satte,
124	T
125	Phylo den Kurv af S
126	Hende for
127	Hist i Aigypternes Land, hvor Rigdomme huses i M
128	Polybos gav Menelaos sin Gj
129	Ti Talenter i Guld og to trebenede Kjedler;
130	Og af Alkandra hans Viv fik Helena kostbar For
131	Fik sig en Teen af Guld, og en Kurv med Hjul under Bunden,
132	Heel og holden af S
133	Denne blev baaren af Phylo, som frem for sin Frue den satte,
134	Svingende fuld af det fineste Spind, og oven i Kurven
135	Laae hendes Teen beviklet med Uld saa blaa som Fioler.
136	Plads nu tog hun paa Stolen, hvis Fod var forsynet med Skammel;
137	Derpaa begyndte hun strax om Alt at sp
138
139	Hvem disse M
140	Farer jeg vild, eller siger jeg sandt? men dog maa jeg tale;
141	Aldrig endnu har jeg seet, t
142	Hverken hos Mand eller Qvinde, forbauses jeg maa ved at see det,
143	Som denne Svend seer ud som en S
144	Ja som Telemachos selv, der end var sp
145	Reiste, den Tid I Achaiske M
146	St
147
148	Ganske det Samme jeg troer, som du selv har fundet, min Hustrue!
149	Ja! det er som man saae ham, thi saa var hans H
150	Saa var
151	Og da Odysses jeg mindedes nys, og kom til at n
152	Al den Bekymring og Qval, som Helten for mig havde d
153	Rulled fra Vipperne ned ham bitterlig Taare paa Taare,
154	Og for de gr
155
156	Atreus's S
157	Ja! han er virkelig her, Odysses's S
158	Men han er bly af V
159	Strax som han kom til dit Huus, h
160	Her for dig, hvis Ord som en Guds henrykker os Begge.
161	Mig medskikkede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt,
162	Hid ham paa Reisen at f
163	Om du maaskee kunde give ham Raad til Ord eller Gjerning.
164	Svar er den Kummer forsand, som en S
165	Lider i f
166	Ret som Telemachos nu; hans Fader er fjern, og i Folket
167	Ei sig reiser en eneste Mand mod Vold ham at skjerme.
168
169	Guder! saa staaer da en S
170	Han som for mig saamangen m
171	Jeg var tilsinds, naar tilbage han kom, ham at h
172	Meer end nogen Argeier, saafremt den Olymper Kronion
173	Gav os det Held til Hjemmet at naae med de l
174	Huus jeg havde ham bygget, og skjenket en Bye ham i Argos,
175	Alt hans Gods og hans S
176	F
177	Som ere n
178	Da havde tit hinanden vi seet, og Intet i Verden
179	Havde da skilt os to, som gl
180	F
181	Dog saa herlig en Lod har en Gud os ventelig misundt,
182	Og den usalige Mand han alene ber
183
184	Lydt nu Helena gr
185	Lydt Telemachos gr
186	Og Nestoriden ei heller fra Graad kunde holde sit
187	Strax i Minde ham randt Antilochos, Helten den gj
188	Som havde ladet sit Liv for en S
189	Og ved at t
190
191	Priste Dig Oldingen Nestor, saa tit som i Borgen derhjemme
192	Snakkende sammen vi sad, og paa dig just Talen var falden.
193	Hvis det er muligt, saa f
194	Naar jeg ved Nadver skal sidde med Graad; imorgen tilvisse
195	Ogsaa der gryer en Dag; slet ei fort
196	At han begr
197	Sligt er for Jordens usalige B
198	Haaret man klipper sig af, og paa Kind udgyder man Taare.
199	Ogsaa har selv jeg en Broder jo tabt, af Argeiernes K
200	Ikke den vaageste just; du kjendte ham nok, men jeg selv ham
201	Aldrig har seet eller m
202	Baade som rap tilbeens og dygtig til Kamp som den Bedste.
203
204	Kj
205	Mand vilde handlet og talt, ja selv om af Aar han var
206	Saadan en Fader du har, derfor du taler forstandig;
207	Lettelig kjender man
208	Dobbelt Velsignelse gav, ved hans F
209	Saa som han Nestor besk
210	Under de blideste Kaar i sit Huus som Olding at leve
211	Midt blandt S
212	Thi lad os standse den Graad, til hvilken vi nylig os hengav,
213	Atter til Nadveren vende vor Hu, og H
214	F
215	Da vil fortroligen jeg og Telemachos sp
216
217	Flinkbetjenende Svend hos den priselig Drot Menelaos.
218	Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked.
219
220	Hurtig hun kasted en Saft i Vinen, som M
221	Kummer og Nag den d
222	Hvo som sv
223	F
224	Ei engang om hans Moder var d
225	Ei om hans Broder, og ei om hans elskede S
226	Dr
227	Saadan en Saft baade sindrig og god hiint Barn af Kronion
228	Eied; hun fik den af Thons livsalige Viv Polydamna
229	Hist i Aigypternes Land, hvor der groer i den yppige Jordbund
230	Mange velgj
231	Der tillands er Enhver langt meer end Mennesker ellers
232	Kyndig i L
233	Men da hun havde den blandet i Skaal og befalet at skjenke,
234	Tog hun Ordet igjen, og talede til dem saalunde:
235
236	S
237	Godt som Ondt blandt Menneskens B
238	Spiser nu her i Salen med Lyst, og lytter med Gl
239	Til mine Ord! ret morsomme Ting jeg har at fort
240	Ei berette jeg kan, og ei opregne for Eder
241	Hver en Dyst han bestod, den haardf
242	Kun en enkelt Bedrift af den kraftige Mand vil jeg n
243	Hist i Troia, hvor meget I leed, I M
244	Selv mishandlede grumt han sin Krop med Slag af en Sv
245	Og som en Tr
246	Ind i det fjendtlige Folks bredgadede Stad han sig listed.
247	Heelt til en Anden han skabte sig om, til en uselig Stodder,
248	Han der var sandelig ei en Slig ved Achaiernes Skibe.
249	Saa tilsyns han til Troernes Stad begav sig, og Alle
250	Lode ham gaae sin Gang, kun jeg den Formummede kjendte.
251	Ogsaa jeg spurgte ham ud, dog snildt han hitted paa Udflugt;
252	Men da jeg havde ham tv
253	Hyllet i Kl
254	Ei for Nogen i Troernes Folk Odysses at r
255	F
256	Gav han mig fuld Besked om Achaiernes listige Anslag.
257	F
258	Derpaa han gik til Argeierne hjem, og bragte dem Kundskab.
259	Troernes Qvinder nu hylede lydt, men af inderste Hjerte
260	Frydedes jeg, thi mit Sind havde vendt sig, atter jeg higed
261	Efter mit Hjem, og med Suk jeg den Br
262	Fristed mig til, da hun f
263	Skilt fra min eneste Datter, mit Brudegemak og min Husbond,
264	Hvem det skorter forsand saa lidt paa Vid som paa Skj
265
266	Skjelligt forsand, min Hustrue! er hvert et Ord, som du talte.
267	Mange fortrinlige M
268	Alt at kjende jeg l
269	Aldrig endnu for mit
270	Som hos Odysses, saa djervt var i Barm bestandig hans Hjerte.
271	Saadan Bedrift var det ogsaa den kraftige K
272	Da i den t
273	Sad i Skjul, til D
274	Did, min Hustrue! du kom, tilskyndet forvist af en Guddom,
275	Som var tilsinds det Troiske Folk med H
276	Selv dig fulgte Deiphobos did, den guddommelig fagre,
277	Tregange rundt om det snedige Skjul du vandred og klapped
278	Hesten med Haand, mens du n
279	Og du fordreied dit M
280	Selv jeg sad med Tydeus's S
281	Midt i K
282	Begge vi Andre nu hidsige blev, og fast vi beslutted,
283	Ud at bryde paastand, eller strax at svare derinde,
284	Dog Odysses os standsed, og styred vor heftige Attraae.
285	Nu bomstille vi sad, vi
286	Kun Antiklos betoges af Lyst at give dig Gjensvar,
287	Dog Odysses paastand med begge de v
288	Stopped hans Mund, og reddede saa Achaiernes K
289	Fast saal
290
291	Atreus's S
292	Ak desv
293	Ei om saa Hjertet, der slog i hans Barm, af Jern havde v
294	Dog, om det saa Eder tykkes, anviser os Seng, at vi snarlig
295	Hvile kan finde paa Leiet, og s
296
297	Hist under Hal at stille paastand en Seng, og at l
298	Pr
299	T
300	Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ih
301	Redte saa Seng, og did en Herold strax Gj
302	Saaledes forrest i h
303	Helten Telemachos gik og Peisistratos, S
304	Men i det inderste Kammer sov Atreus's S
305	Helena laae ved hans Side, hans Viv langsl
306	Men da sig viste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
307	Strax fra sit Leie da sprang den kraftige Helt Menelaos;
308	F
309	Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
310	Gik saa ud af sit Kammer, en Gud skinbarlig han ligned,
311	Satte sig saa hos Telemachos hen, tog Ordet, og sagde:
312
313	M
314	Landsm
315
316	Atreus's S
317	Hid er jeg reist, dig at sp
318	Reent opfraadses mit Gods, mine frodige Marker for
319	Fuldt er mit Huus af fiendtlige M
320	Slagte mig Hjorder af Faar og dorskfremvraltende Hornqv
321	Mens de begj
322	Derfor jeg kommer at favne dit Kn
323	Alt hvad du veed om hans grusomme D
324	Selv du blegne ham saae, eller vandrende Mand om hans Henfart
325	Har dig fortalt; hans Moder ham bar til den tungeste Skjebne.
326	Ei af Skaansel du mildne dit Ord, ei heller af Medynk!
327	Nei! men fort
328	B
329	Enten i Raad eller Daad har
330	Hist i Troernes Land, hvor Achaierne d
331	O saa kom det ihu, og siig mig den sk
332
333	Ha! saa de vilde da gjerne paa denne behjertede K
334	Leie sig magelig hvile, skj
335	Dog, som naar inde bag Krat, hvor den v
336	Hinden har lagt sit nyf
337	Medens paa Bakker den selv og i urtebevoxede Dale
338	Stryger omkring paa Gr
339	L
340	Saa skal Odysses en gruelig D
341	Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!
342	Ligesaa st
343	Dengang han traadte til Dyst, og br
344	Kraftig han slog ham i Gulvet, til Fryd for Achaierne alle;
345	Gid dog Odysses med lignende Kraft blandt Beilerne fremtreen,
346	Brad for dem Alle da blev deres D
347	Dog hvad du b
348	Uden at skeie fra Sandheden bort; ei vil jeg dig skuffe;
349	Alt hvad der blev mig forkyndt af den graae sandsigende Havgud,
350	Deraf jeg Intet ford
351
352	Ivrig jeg stunded, thi ei havde Festhekatomber jeg bragt dem;
353	Stedse jo Guderne vil, at ihu deres Bud man bevarer.
354	Der i det skyllende Hav tv
355	Ligger en Holm i B
356	Borte fra Land saa langt omtrent som en rummelig Snekke
357	Seiler et D
358	Der er en ypperlig Havn, fra hvilken man let med sit Fart
359	Stikker i S
360	Tyve samf
361	Aldrig det lufted paa S
362	Skibene frem paa Vei over B
363	Sluppen var Kosten forvist, og knuust alt Mod hos mit Mandskab,
364	Hvis en Ud
365	Det var en Datter af Proteus, den st
366	Som Eidothea blev kaldt, hendes Hjerte jeg r
367	Hende jeg m
368	Da de sig spredte bestandig omkring paa
369	Ivrig med b
370	Mig hun n
371
372	Eller du dorsker med Flid, og s
373	Siden paa
374	Ei kan hitte paa Raad, mens Folkenes Mod vorder st
375
376	Dette jeg sige dig vil, hvem end du est af Gudinder.
377	Ei godvilligen n
378	Har jeg mod Guderne vist, som boe paa Himmelen vide.
379	Dog forkynd mig nu dette, thi Guderne vide jo Alting,
380	Hvad for en Gud opholder mig her, og sinker min Reise?
381	Hvordan skal hjem jeg naae ad det fiskbesv
382
383	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
384	Jevnlig paa
385	Proteus ved Navn, Aigyptos's Gud, som kjender tilfulde
386	Samtlige Dybder i Havet, og staaer under Drotten Poseidon.
387	Han er den Fader, som avlede mig, efter hvad man har sagt mig;
388	Hvis du med List oplurede ham og i Vold du ham fanged,
389	Alt han bebuded dig vist om din Kaas og om Veienes L
390	Og om din Fart til dit Hjem ad det fiskbesv
391	Ogsaa han sige dig kan, min Helt! ifald du det
392	Alt hvad Godt eller Ondt i dit Huus derhjemme sig tildrog,
393	Medens du flakked omkring paa en lang m
394
395	Selv udt
396	Let undflyer han mig ellers, naar f
397	Sv
398
399	Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandf
400	Just som Solen er h
401	Op da stiger af Dybet den graae sandsigende Havgud
402	D
403	Kommen derop han sig l
404	Og Halosydnes, den deilige Vivs, sv
405	Sove da trindt ham i Flok; fra de graalige B
406	Og naar de sn
407	Did vil jeg f
408	Og i en Rad Eder l
409	Tre af de flinkeste Svende du har ved de toftede Skibe.
410	N
411	F
412	Men naar han saa har synet sin Flok, og paa Fingrene talt dem,
413	L
414	Naar I nu see, at den Gamle har lagt sig ned for at sove,
415	Skynder Jer da, og bruger tilgavns Eders Kr
416	Holder ham fast, skj
417	Thi for at flye, vil han skabe sig om til Alt, hvad paa Jorden
418	Kryber og gaaer, eller ogsaa til Vand eller blussende Flamme.
419	Holder ham da urokkelig fast, og klemmer ham dygtig!
420	Men naar han selv oplader sin Mund, og begynder at sp
421	Saadan af Skabning igjen, som da f
422	Hold da inde med Vold, og slip den bedagede Havgud!
423	Sp
424	Og om din Fart til dit Hjem ad det fiskbesv
425
426	Selv til Skibene gik jeg, som laae paa den sandede Strandbred,
427	Og underveis kom Hjertet i Barm mig st
428	Men da til Kysten jeg ned var kommen igjen til mit Fart
429	Holdt vi vor Nadver; snart v
430	Og vi begav os til Roe paa den havbeskyllede Strandbred.
431	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
432	Vandred jeg hen langs Strand ved det vidtbeseilede Havdyb.
433	B
434	Fulgte, paa hvilke jeg bedst til vovelig F
435
436	Op af Havet med fire fornys afflaaede S
437	Snart hun dukked igjen, thi paa Svig mod sin Fader hun p
438	F
439	Sad saa paa Kysten og vented; da traadte vi hen til Gudinden;
440	Strax hun os lagde paa Rad, saa sv
441	Piinligt det faldt os at ligge paa Luur, vi var n
442	Af den forgiftige Stank af de havopfostrede S
443	Hvo kan l
444	Dog Gudinden os bjerged, og lindrede kraftig vor Qvide.
445	Selv hun Ambrosia tog, og lagde den os under N
446	S
447	Her taalmodig vi t
448	Op af Havet et Mylr der kom af S
449	Lagde paa Rad sig ned paa den havbeskyllede Strandbred.
450	Alt var det midt paa Dagen, da kom den Gamle fra Dybet,
451	Fandt sine m
452	Vi var de f
453	Ei han ahnede Svig, og tr
454	Op nu foer vi med vildene Skrig, med H
455	Fat paa den Gamle, som ei sine snedige Kunster forglemte,
456	Men til en L
457	Saa til en Slange han blev, en Parder, en glubende Vildbas,
458	Derpaa til flydende Vand og et Tr
459	Dog urokkelig holdt vi ham fast med det dj
460	Men da den Gamle blev tr
461	Aabned tilsidst han sin Mund og saa mig at sp
462
463	Lumsk at falde mig an med Vold? hvad er din Begj
464
465	Gamle du veed det; hvorfor vil paa Skr
466	L
467	Ei at hitte pa Raad, men i Barm mit Mod vorder st
468	Dog forkynd mig nu dette, thi Guderne vide jo Alting,
469	Hvad for en Gud opholder mig her, og sinker min Reise?
470	Hvordan skal hjem jeg naae ad det fiskbesv
471
472	Festlige Offre forsand til Zeus og de
473	Burde du bragt, da du seilede bort, for at komme som snarest
474	Hjem til dit F
475	Ei tilsteder dig Skjebnen, igjen at see dine Kj
476	Og at betr
477	F
478	Atter tilbage du gaaer, og hellige Festhekatomber
479	Bringer de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
480	Da vil dig Guderne give den Fart, hvorefter du l
481
482	Da han befoel mig igjen paa Fart ad det blaalige Havdyb
483	Hen til Aigyptos at gaae paa en lang m
484	Dog jeg fatted mig snart, tog Ordet, og gav ham til Gjensvar:
485
486	Dog fort
487	Kom med Skibene hjem i Behold de Danaer tilhobe,
488	Hvilke jeg selv og Nestor forlod, da vi seiled fra Troia?
489	Eller blev Nogen et Rov for den grusomme D
490	Eller i Vennernes Favn, da Krigen han alt havde udstridt?
491
492	Atreus's S
493	At du erfarer og h
494	L
495	Mange forsand af hine forgik, men Mange blev frelste;
496	Dog af Achaiernes Drotter ei fleer end Tvende paa Hjemfart
497	Livet forliste; ved Kampene hist var selv du tilstede.
498	Een er ilive, men fangen etsteds paa vildene Havdyb.
499	Aias forgik med samt sine langtbeaarede Skibe;
500	F
501	Selv dog Guden ham bjerged, at ei i Havet han omkom.
502	Sluppen nu var han fra D
503	Havde han ei formastelig talt og broutet med Fr
504	At han af B
505	Dog da han skryded saa stort, fornam Poseidon hans Tale;
506	Strax Treforken han greb med de v
507	Ind mod det h
508	Noget blev staaende fast, men i B
509	Oppe paa hvilken han sad og nys saa ugudelig talte,
510	Og i sit Fald den kasted ham ud i det skummende Havdyb.
511	Saaledes Aias forgik og drukned i B
512	L
513	Med sine bugede Skibe, den v
514	Men da han n
515	Reiste sig brat en rygende Storm, som den sukkende Konge
516	Over det fiskbesv
517	Men da han atter fra vildene S
518	Vinden af Guderne vendtes, og selv med sit F
519	Ude paa afsides Kyst, hvor i forrige Dage Thyestes
520	Havde sin Borg, nu var den beboet af hans Arving Aigisthos,
521	Traadte han inderlig glad i Land paa den hjemlige S
522	Kyssed og knuged sin f
523	Randt i Str
524	Dog fra sin Varde ham Speideren saae, som Skjelmen Aigisthos
525	Der havde stillet paa Vagt, og hvem han til L
526	To Talenter i Guld; et Aar alt sad han paa Udkig,
527	For at han ei skulde slippe forbi, og t
528	Flux til Paladset han ilte til Folkenes Drot det at melde.
529	Strax paa snedige R
530	Tyve fortrinlige M
531	Lagde han l
532	Selv han ilte med Ganger og Karm, at byde til Gilde
533	M
534	F
535	Bedst som ved Gildet han sad, som man slaaer en Oxe ved Krybben;
536	Ei blev der levnet en Mand af dem, som var fulgt med Atreiden,
537	Ei af Aigisthos's Folk; i Paladset tilhobe de bl
538
539	Taarerne randt som paa Sandet jeg sad, og ikke mig lysted,
540	L
541	Men da jeg saa var m
542	Da tiltalte mig atter den graae sandsigende Havgud:
543
544	Intet det baader dig dog i din Sorg; nei heller du str
545	Hjem til dit F
546	Hiin ilive du tr
547	Alt har dr
548
549	Strax Husvalelse fandt, hvor dybt jeg end var bedr
550	Og med bevingede Ord jeg talede til ham og sagde:
551
552	Som er ilive, men fangen etsteds paa vildene Havdyb,
553	Eller er d
554
555	Gamle Laertes's S
556	Ham har jeg seet paa en Holm, og han gr
557	Hist i Nymphen Kalypsos Palads; med Magt hun ham holder
558	Fast, og ei han formaaer til F
559	Ei har han Skibe med Aarer omkring, og ei har han S
560	Som kunde f
561	Dig, Menelaos! du
562	Hist at ende dit Liv i det hestopfostrende Argos;
563	Guderne selv skulle f
564	Til den Elysiske Mark, hvor den Guldhaars Drot Rhadamanthos
565	Boer, og hvor Menneskets Liv henrinder saa let og saa saligt;
566	Der er ei fygende Snee, eller bidende Frost eller Regnskyl,
567	Nei! men fra Dag til Dag en frisk mildviftende Vestvind
568	Lader Okeanos lufte til Kj
569	Helena har du til Viv, og en Maag du est af Kronion.
570
571	Selv jeg til Skibene gik med de tre gudlignende Svende,
572	Og underveis kom Hjertet i Barm mig st
573	Men da til Kysten vi ned igjen til Skibet var komne,
574	Holdt vi vor Nadver; snart v
575	Og vi begav os til Roe paa den havbeskyllede Strandbred.
576	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
577	Haled vi Skibene f
578	Bragte saa Mast og Seil ombord paa de bugede Snekker.
579	Flux ombord vi nu gik, paa Tofterne toge vi S
580	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige B
581	Hen til Aigyptos, den Flod med den regnopsvulmede Vandstr
582	Styred jeg nu min Kaas, og Festhekatomber jeg offred.
583	Men da jeg havde ved Offer de Himmelskes Vrede forsonet,
584	For Agamemnon jeg tued en Grav til evindeligt Minde.
585	Knap var den f
586	F
587	Dog velan! forbliv nu hos mig en Stund i min Kongsgaard,
588	Bliv i det mindste, til elleve D
589	Da vil jeg sende dig hjem, og give dig glimrende Gaver.
590	Gangere tre og en prunkende Karm jeg vil dig for
591	Dertil en deilig Pokal, hvoraf til de salige Guder
592	Offre du kan, og t
593
594	Atreus's S
595	Gjerne forsand hos dig et Aar jeg her kunde sidde,
596	Uden at L
597	Thi din Fort
598	Men allerede forvist mine Folk mig vente med Uroe
599	Hist i det hellige Pylos, mens her du forl
600	Siden du byder mig Skjenk, helst liggende Gods du mig give!
601	Ei vil Heste jeg med mig til Ithaka f
602	Her til Lyst for sig selv, thi her i det Land du behersker
603	Brede sig Sletterne vidt, bevoxede frodig med Enggr
604	Kl
605	Ithakas
606	Geder den fostrer, og ligger for h
607	Ei nogen
608	Heste til Kj
609
610	Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet og talte saalunde:
611
612	Vel! saa bytter min Gave jeg om, thi det har jeg nemt ved,
613	Og af mit Liggendef
614	Hvad der af Alt i mit Huus staaer h
615	Give jeg vil dig en Skaal, et skj
616	Heel og holden af S
617	Den er et V
618	Phaidimos givet mig den, som engang paa min Reise til Hjemmet
619	Hused mig under sit Tag; men nu jeg til dig den for
620
621	Hen til Kongens Palads hans jevnlige Gj
622	Selv medbragte de Viin og Faar og Geder til Slagtning;
623	Br
624	Saaledes her i Paladset de travlt tillaved et Maaltid.
625
626	Beilerne Tiden forslog ved at kaste med Spyd og med Diskus
627	Hist paa den jevnede Plads, hvor vanlig de drev deres Kaadhed.
628	Kun Antinoos sad og Eurymachos, skj
629	Beilernes ypperste M
630	Hen til disse Noemon, en S
631	Vendte sit Ord til Antinoos strax, og talte saalunde:
632
633	Naar Telemachos kommer igjen fra det sandede Pylos?
634	Skibet, som f
635	Over til Elis jeg agter at gaae; tolv Hopper paa Sletten
636	Har jeg derovre paa Gr
637	Vildt endnu, jeg vil hente mig et, og lade det ave.
638
639	At han til Pylos var reist; de t
640	Enten hos Qv
641	Ham Antinoos svared igjen, hiin S
642
643	Kaared han her Ithakesiske M
644	Hyrede Folk eller Tr
645	Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide!
646	Har han med Vold og Tvang dit tj
647	Eller har selv paa hans tryglende B
648
649	Selv godvillig jeg har ham det laant; thi hvad skal man gj
650	Naar man af saadan en Mand, som har svar Bekymring i Hjertet,
651	Trygles derom? det var dog saa haardt at give ham Afslag.
652	Gutter saa bolde, som n
653	Fulgte ham villig, og Mentor jeg saae som H
654	Eller en Guddom det var, som i Alt livagtig ham ligned.
655	Eet dog undrer mig meget; igaar i den tidlige Morgen
656	Mentor jeg saae, skj
657
658	Begge de Andre forbausedes svart i de mandige Hjerter.
659	Beilerne h
660	Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin S
661	Bister i Hu; af Harm hans trindtform
662	Svulmede h
663
664	Denne hans Fart, som vi meente saa vist ham ei vilde lykkes.
665	Rask han sniger sig bort, den Dreng, og trodser os Alle,
666	Ruster et Skib, og kaarer til Togt de dygtigste Svende.
667	Som han begynder har Ondt vi af ham med Tiden at frygte;
668	Zeus dog knuse hans Kraft, f
669	Skaffer mig strax et l
670	Da vil paa Luur jeg mig l
671	Hist i det Sund mellem Ithakas
672	Da skal ham ilde bekomme den Fart, han for Faderen gjorde.
673
674	Strax de reiste sig op, og gik ind i Odysses's Bolig.
675
676	Kom om det sk
677	Medon, Herolden, fortalte det strax; selv udenfor Gaarden
678	Stod han og lytted, mens Beilerne der opspandt deres R
679	Flux til Dronningens Kammer han gik, hende Melding at bringe,
680	Og da paa T
681
682	Mon for at give Befaling til Helten Odysses's Terner,
683	At deres Dont de skal standse, for strax at berede dem Maaltid?
684	Gid deres Beilen var endt, og aldrig de meer sig forsamled!
685	Gid deres Nadver iaften var her i Paladset den sidste!
686	I som stimle til Huset, og reent opfraadse dets Velstand,
687	Alt hvad han eier, den bolde Telemachos! Har I da aldrig
688	H
689	Hvad for en Mand Odysses har v
690	Aldrig med Ord eller Gjerning tilf
691	Her i sit Folk, og dog har de m
692	Jevnlig at kaste paa Een deres Had, deres Gunst paa en Anden;
693	Han derimod har aldrig en eneste Mand forurettet.
694	Men Eders Hjerte ved skammelig Daad nu kommer tilskue,
695	Ei paaskj
696
697	Gid blot dette, min Dronning! endda var det V
698	Nei! en st
699	P
700	Myrde de vil din S
701	Hjem, thi bort er han dragen, at sp
702	Til Lakedaimon den pr
703
704	Ganske som maall
705	Fyldtes med Taarernes Str
706	Endelig tog hun Ordet igjen, og svared saalunde:
707
708	Bort med l
709	Ere som Heste paa Havet, og vidt over Vandet dem b
710	Mon for at selv hans Navn skal reent udslettes paa Jorden?
711
712	Ikke jeg veed, om en Gud tilskynded ham, eller hans egen
713	Hu til Pylos ham drev, at erfare maaskee, om hans Fader
714	Kommer igjen til sit Hjem, eller alt har hentet sig D
715
716	Hende paastand omhylled en dr
717	Ei sig at s
718	Ned paa T
719	Ynkelig klaged og gr
720	Unge med gamle sig jamrede lydt omkring deres Frue.
721	Dem med lydelig Hulken tiltalte nu Penelopeia:
722
723	Fremfor de Qvinder, som fordum med mig opvoxed og leved.
724	F
725	Som i Danaernes Folk stod h
726	Helten, hvis Rye har bredet sig vidt over Hellas og Argos.
727	Nu er tillige min elskede S
728	Veiret af Stormene bort, og ei erfoer jeg hans Reise.
729	Ingen af Eder, I Slemme! der var, som i Sindet bet
730	Op mig af Leiet at v
731	Dengang ombord han gik paa det hule det tj
732	Havde jeg blot dog vidst, at paa slig en Reise han p
733	Da var han hjemme forbleven, hvor gjerne han end vilde reise,
734	Eller han havde tilbage mig ladt som D
735	Op lad Bud blive sendt efter Dolios, Svenden den gamle,
736	Som af min Fader blev givet mig med, da fordum jeg hidkom,
737	Nu mine Tr
738	Gaae han, og s
739	Muligen lykkes det Gubben at hitte paa Raad i vor Qvide,
740	Eller med Jamren han selv staaer frem for de Folk, som sig mordisk
741	Ville forgribe paa hans og Helten Odysses's
742
743	Elskede Datter! du dr
744	Eller du spare mit Liv i dit Huus, jeg vil Intet dig d
745	Selv jeg tilfulde det vidste, selv gav jeg ham hvad han forlangte,
746	Br
747	Ei det at sige til dig, f
748	Eller du savned ham st
749	For at du ei din deilige Hud skulde sk
750	Gak nu heller i Bad, if
751	Stig i H
752	Og til Athene, hiin Datter af Zeus, du b
753	Da vil herefter forvist hun din S
754	Skaan den forgr
755	Arkesiadernes
756	Ganske forhadt; Een levnes der vil at raade som Herre
757	Over det h
758
759	Strax i Badet hun gik, og i tv
760	Steg saa i H
761	Kom af det hellige Byg i en Kurv, og bad til Athene:
762
763	Har saasandt i sit Huus den sindrige Konning Odysseus
764	Flommede Bove dig ristet tilforn af Faar eller Oxe,
765	O saa kom det ihu, og bevar min S
766	Skjerm ham mod Beilernes Flok, de fr
767
768	Beilerne st
769	Da var i Sv
770
771	Lidt kun dr
772
773	Flux Antinoos h
774
775	Alle tilhobe! det h
776	Bedre forsand, at vi tyst staae op, og s
777	Rask i V
778
779	Ned til det hurtige Skib de gik, som paa Kysten var qv
780	Ud i B
781	Bragte saa Mast og Seil ombord i det tj
782	Derpaa lagde de Aarerne fast i Stropper af L
783	Alt med Orden og Skik, og Seilene hvide de heised,
784	Ogsaa blev Vaaben ombord dem bragt af behjertede Svende;
785	H
786	Der de holdt deres Nadver, og t
787
788	Fastende laae, ei havde hun smagt enten Mad eller Drikke,
789	Grublende paa, om fra D
790	Eller den nedrige Flok af Beilere skulde ham myrde.
791	Ret som en L
792	R
793	Saa hun grubled, dog snart den liflige S
794	Sovende sank hun tilbage, og Lemmernes Lede blev slappe.
795
796	Flux hun en Skikkelse skabte, livagtigen lig med en Qvinde,
797	Iphthime ligned den ganske, den Helt Ikarios' Datter,
798	Som var med Eumelos gift, der havde sin Bolig i Pherai.
799	Denne hun skikkede ned til Helten Odysses's Kongsgaard,
800	Om det var muligt at standse den jamrende Penelopeias
801	Hulken og Graad, og dulme de taareforvoldende Sorger.
802	Skikkelsen sv
803	Treen ved Hovedet op, og tog saalunde til Orde:
804
805	Ei tillades det dig af de saligtlevende Guder,
806	At du dig vaander og gr
807	Thi han har aldrig endnu mod Guderne grovt sig forsyndet.
808
809	Slumrende trygt i den s
810
811	Kommen til os, da det Huus, du beboer, er saa fjernt fra din S
812	Og du formaner mig nu til at standse min Graad og forglemme
813	Alle de Qvaler, som dybt opr
814	F
815	Som i Danaernes Folk stod h
816	Helten, hvis Rye har bredet sig vidt over Hellas og Argos;
817	Nu er min elskede S
818	Fast et Barn, ei
819	Derfor jeg mere for ham bekymrer mig, end for Odysseus,
820	Og jeg er slagen af R
821	Enten hos Folket, til hvilket han drog, eller ogsaa paa Havet.
822	Her har en Flok af fiendtlige M
823	Og de vil slaae ham ihjel, f
824
825	Slaae dig tiltaals, og
826	Saadan en Ledsagerinde han har, som Andre til Bistand
827	Gjerne sig
828	Pallas Athene det er, din Jammer har vakt hendes Medynk;
829	Derfor har nu hun skikket mig hid, at forkynde dig dette.
830
831	Est du saasandt en Gud, og har h
832	O saa fort
833	Enten han lever endnu, og skuer det skinnende Sollys,
834	Eller han alt er d
835
836	Ei formaaer jeg om ham dig ganske bestemt at fort
837	Om han er d
838
839	Ud i den pustende Vind; da foer Ikarios' Datter
840	Op af sin S
841	At hun saa klar en Dr
842
843	P
844	Ude paa Havet der ligger en Holm med takkede Klipper,
845	Midt i det Sund mellem Ithakas
846	Asteris; stor er den ei, men en dobbeltgabende Havbugt
847	Danner en Havn; i denne paa Luur sig Achaierne lagde.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>