<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  5. Sang
	Odysses's Fart
1
2	Lyset at bringe hver d
3	Sammen tilhobe nu Guderne kom, og midt udi Kredsen
4	Sad H
5	Strax om Odysses's Tr
6
7
8	Aldrig der herske herefter en mild, huldsalig og venlig
9	Kongstavf
10	Barsk i sit Ord og grum i sin F
11	Siden at Ingen bevarer i Hu den
12	Hist i det Folk, han styred tilforn med faderlig
13	Nu han dv
14	Hist i Nymphen Kalypsos Palads; med Magt hun ham holder
15	Fast, og ei han formaaer til F
16	Ei har han Skibe med Aarer omkring, og ei har han S
17	Som kunde f
18	Nu vil man myrde hans S
19	Hjem, thi bort er han dragen at sp
20	Til Lakedaimon, den pr
21
22	Kj
23	Var det da ikke dig selv, som fatted tilforn den Beslutning,
24	At til sit Hjem Odysses igjen skulde komme som Hevner?
25	Selv du f
26	At han i god Behold gjenfinder sin f
27	Da maae Beilerne vende med Skib, og seile tilbage.
28
29	Du, Hermeias! der vanlig som Bud forkynder min Villie,
30	Gak til den haarfagre Nymphe, og meld vor faste Beslutning,
31	At til sit Hjem Odysses, den kraftige K
32	Ei ledsaget af Guder, ei heller af d
33	Men efter megen Besv
34	Skal han paa tyvende Dag til det frugtbare Scheria komme,
35	Hvor Phaiakerne boe, et Folk saa saligt som Guder.
36	Der skal af Hjertet de h
37	Og paa et Skib befordre ham hjem til hans f
38	Rigt begavet med Kobber og Guld og Kl
39	Meer end fra Troia han med havde bragt, hvis hjem han var kommen
40	Uden Forliis med den Lod, som han der annammed af Byttet;
41	Saa tilsteder ham Skjebnen, igjen at see sine Kj
42	Og til sit h
43
44	Strax han skyndte sig nu, og bandt under Foden de gyldne
45	Deilige, himmelske Saaler, som bar ham hen over Havet
46	Og over Jorderig vide, saa snelt som Pustet af Vinden.
47	Flux saa greb han sin Stav, hvormed han Menneskens
48	Dysser i S
49	Staven i Haand bortfl
50	F
51	Ilte saa frem over Vandet, livagtigen lig med en Maage,
52	Som i de r
53	Fanger sig Fisk, og dypper de fyldige Vinger i Saltvand,
54	Lig en Saadan han foer afsted over B
55
56	Steg han op fra det blaalige Dyb, og vandred paa Landjord,
57	Indtil den m
58	Havde sit Hjem, og derinde han traf den haarfagre Nymphe.
59	H
60	Bredte sig Duft af Virak og splintrede Stykker af Ceder,
61	Br
62	Medens om V
63	Rundt om Grotten en blomstrende Lund udbredte sin Skygge,
64	Fuld af Eller og Popler og vellugtrige Cypresser.
65	Der havde Rede sig bygget en Hob bredvingede Fugle,
66	Ugler og Falke med samt bredtungede Krager fra Stranden,
67	Fugle, som jevnlig paa vildene Hav deres Syssel bedrive.
68	Rundt om den hv
69	Med sine yppige Ranker beh
70	Kilderne sprang med det blankeste Vand, og af dem var der fire,
71	Jevne hverandre de l
72	Trindt dem blomstred den jevneste Mark med Fioler og Kruusblad.
73	Selv en ud
74	Vilde forbauses ved Synet, og fryde sig h
75	Her med Forbauselse standsed Budbringeren, Argos's Bane;
76	Men da han studsende svart havde Alt omkring sig betragtet,
77	Treen i den m
78	Vidste paastand hvem han var, da hun skued ham Ansigt til Ansigt,
79	Aldrig ud
80	Staaer hans Bolig endog paa fjerntbortliggende Steder.
81	Ei dog derinde han traf den behjertede Konning Odysseus,
82	Ude ved Stranden han gr
83	Martrende dybt sit Sind med Graad, med Suk og med Jamren,
84	Stirrende hen, mens Taarerne randt, over Havet det golde.
85	Flux til Hermeias nu talte den fagre Gudinde Kalypso,
86	Bydende venlig ham Plads paa en blank og prunkende H
87
88	Kj
89	N
90	Hvis det staaer i min Magt, og hvis det forresten er gj
91	Tr
92
93	Stilled Ambrosia frem og blanded den r
94	Mad og Drikke da n
95	Men da han saa havde spiist, og med Mad sit Sind havde gottet,
96	Tog han Ordet paany, og gav hende dette til Gjensvar:
97
98	Thi vil jeg Alt sandf
99	Zeus mig b
100	Hvo vilde vandre med Lyst en umaadelig Vei over salten
101	Hav, hvor ei man tr
102	Guder med rygende Offer og liflige Festhekatomber.
103	Dog umuligt det er jo, naar Zeus en Beslutning har fattet,
104	At nogen Gud undvige den kan eller gj
105	Her, saa siger han, lever en Mand, usalig som Ingen
106	Var af de M
107	Aaringer ni, og i tiende Aar, da Staden var styrtet,
108	Seilede hjem, men grovt underveis mod Athene forgik sig;
109	Derfor en rygende Storm og m
110	Da forgik hver eneste En af hans dygtige Mandskab,
111	Selv blev her han dreven iland af Stormen og B
112	Ham befaler dig Zeus nu bort at sende som snarest,
113	Thi det er ei ham bestemt at d
114	Alt tilsteder ham Skjebnen, igjen at see sine Kj
115	Og til sit h
116
117	Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
118
119	I som fort
120	Mage med jordiske M
121	Som da Orion var valgt af den rosenfingrede Dagning,
122	Da var I vrede paa hende, I salige Guder tilhobe,
123	Indtil med lempelig Piil den guldstolthronende Jomfrue
124	Artemis skj
125	Eller som dengang den haarfagre Viv Demeter i Elskov
126	Tog Iasion i Favn paa den tregange pl
127	F
128	Skjult, og Manden ihjel han slog med sin blussende Lynild.
129	Saa I fort
130	Hvem jeg bjergede selv, da han ridende svam paa en Skibskj
131	Ganske forladt, da Zeus hans hurtige Skib med sit blanke
132	Lyn havde splintret i Qvag, da det l
133	Da forgik hver eneste En af hans dygtige Mandskab;
134	Selv blev her han dreven iland af Stormen og B
135	Ham optog jeg og pleied ham
136	Til en ud
137	Dog da det ei er muligt, naar Zeus en Beslutning har fattet,
138	At nogen Gud undvige den kan, eller gj
139	Lad ham da fare, naar Zeus ham selv tilskynder og driver
140	Hen over Havet det golde; jeg selv bortskikker ham aldrig;
141	Ei har jeg Skibe med Aarer omkring, og ei har jeg S
142	Som kunde f
143	Villig jeg dog vil give ham Raad, og Intet ham d
144	At han i god Behold gjenfinder sin f
145
146	Send ham da bort paastand, og skj
147	For at han ei af Nag skal gram dig vorde herefter!
148
149	Ud til Helten Odysses den v
150	Strax da denne Befaling fra Zeus hun havde fornummet.
151	Ham ved Stranden hun siddende traf; ret aldrig i
152	T
153	Savnende langlig sit Hjem; ei meer ham Nymphen behaged.
154	Sove han maatte hver eneste Nat i den hv
155	Selv uvillig, men tvungen af N
156	Men den udslagene Dag han sad paa Klipper ved Stranden,
157	Martrende dybt sit Sind med Graad, med Suk og med Jamren,
158	Stirrende hen, mens Taarerne randt, over Havet det golde.
159	Tr
160
161	Svinde med Sorg! godvillig jeg nu vil lade dig reise.
162	Op! hug dygtige Planker i Skov, og f
163	Fast til en rummelig Baad, og s
164	H
165	Kost og Viin baade liflig og r
166	Bringer jeg selv dig ombord, at betrygge mod Sult dig paa Reisen.
167	Kl
168	At du i god Behold gjenfinder din f
169	Ville det Guderne saa, som boe paa Himmelen vide,
170	Og som er langt over mig i Kl
171
172	Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
173
174	Da du mig byder at fare tilbaads langt hen over Havets
175	Farlige Sv
176	Seiler med N
177	Derfor imod din Villie jeg aldrig tils
178	F
179	Ei at p
180
181	Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
182
183	Siden det saa i Sindet dig faldt, at f
184	Jorden bevidne mit Ord, den m
185	Vandet, som dybt henruller i Styx, og af salige Guder
186	Sv
187	Ei skal jeg p
188
189	Selv til mit Bedste, saafremt jeg var stedt i lignende Vaande.
190	Ret og Billighed kjender min Sjel, og af Jern er i Sandhed
191	Ei det Hjerte, som staaer i min Barm, men aabent for Medynk.
192
193	Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
194	Snart til den hv
195	Der han satte sig ned paa den Stol, fra hvilken Hermeias
196	Nys havde reist sig, og Nymphen ham strax gav rundelig Spise,
197	Mad og Drikke, som d
198	Selv hun satte sig ned med Ansigtet vendt mod Odysseus;
199	Ternerne dog for Nymphen Ambrosia stilled og Nektar.
200	Begge nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
201	Men da med Mad og Drikke de saa havde gjort sig tilgode,
202	F
203
204	Saa est du altsaa tilsinds, dig strax at give paa Reisen
205	Hjem til dit F
206	Dog naar i Sindet du vidste, hvad Qval og Tr
207	End har besk
208	Heller forvist da blev du hos mig i denne min Bolig
209	Som en ud
210	Atter at skue din Viv, efter hvem du dagligen l
211	Ei for hende tilbage jeg staaer, det skulde jeg mene,
212	Enten i V
213	Maale sig t
214
215	Ei over dette fort
216	Fuldelig veed jeg, hvor langt den forstandige Penelopeia
217	Staaer tilbage for dig i V
218	Hun er en d
219	Dog jeg
220	Atter at finde mit Huus, og Hjemf
221	Knuser en Gud mig end paa min Fart over blaalige B
222	Saa vil jeg b
223	Meget har alt jeg liidt, og megen Besv
224	Baade paa Hav og i Krig, lad saa dette mig times i Tilgift!
225
226	Begge begave sig ind i en Vraae af den hv
227	Der de sig fryded ved Elskov, og hvilede sammen paa Leiet.
228	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
229	Axlede Helten Odysses paastand sin Kjortel og Kappe.
230	Selv if
231	Yndig og fager og fiin; om Midien bandt hun et Belte
232	Skj
233	Derpaa hun t
234	F
235	Smeddet af Malm, tveegget og stor; paa denne var Skaftet
236	Smukt udskaaret af Olietr
237	Derpaa hun gav ham en Biil heel blank, og f
238	Ud til Kysten af
239	Popler og Eller der stod, og skyh
240	Visne forl
241	Men da hun havde ham viist, hvor Tr
242	Vandred hun hjem igjen, den fagre Gudinde Kalypso.
243
244	Tyve han f
245	Derpaa han sletted dem snildt, og skarpt efter Snor han dem retted;
246	Da blev et Boer ham bragt af den fagre Gudinde Kalypso.
247	Planke for Planke han bored dermed, og fuged dem sammen,
248	Slog til Hverandre saa Stykkerne fast med Spiger og Klamper.
249	Ligesaa bred en Bunk, som en Mand, der er kyndig i Skibsbygst,
250	Hv
251	Ligesaa bred en Bunk paa sin Holk indretted Odysseus.
252	H
253	Og med forsvarlige Fj
254	Ogsaa han gav den en Mast, og en Raae, som passed tilb
255	T
256	Hegned saa R
257	Skuden at sikkre mod B
258	Da blev der L
259	Seil at skj
260	Og da han havde beslaaet dem med Bras, med Skj
261	Skj
262
263	Og paa den femte fra
264	Badet og velindhyllet i virakduftende Kl
265	Ogsaa en Dunk med m
266	Gav Gudinden ham med ombord, og Fort
267	Gjemt i en S
268	Og til hans Fart hun ham skikked en luun mildbl
269	Glad udspiled han Seil for Vind, den
270	Agter han sad ved Roret, og snildt som den
271	Styred han frem; ei Blund han fik i de vaagende
272	Saae til Pleiaderne op, til Bootes, som sildigen daler,
273	Saae til Bj
274	Hist den dreier sig om, og f
275	Det er den eneste Stjerne, som ei af Okeanos bades;
276	Denne befoel ham Gudinden, den v
277	Stadig at have til Venstre paa hele sin Fart over Havet.
278	Sytten udslagene D
279	Men paa den attende Dag han de skovbeskyggede Klipper
280
281	Og for hans Blik saae ud som et Skjold paa det graalige Havdyb.
282
283	Fra de Solymiske Bjerge fik fjernt han
284	Saae ham seile paa Havet, og harmedes svart i sit Indre.
285	Bister sit Hoved han rysted, og talede saa til sit Hjerte:
286
287	Ganske bet
288	Alt er han n
289	Frelse fra Jammer og N
290	End skal jeg dog, t
291
292	R
293	Reiste han rygende Storm; baade Jorden og Havet saa vide
294	Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.
295	Vinden fra
296	Rullende S
297	Brat da rysted af Grue Odysses's Kn
298	Sukkende dybt til sin mandige Sj
299
300	Svart jeg befrygter, at Alt er sandt, hvad Gudinden bebuded,
301	Da hun de Qvaler mig n
302	F
303	Saadanne Skyer har Zeus sp
304	Dybt har han Vandene r
305	Styrter en Storm med Magt; ak, nu er D
306	Tre ja firefold Held de Danaiske K
307	Segned i Troernes Land, hvor Atreiderne Huldskab de viste!
308	Gid jeg saasandt var falden, og der min D
309	Alt paa den Dag, da en Flok af de Troiske K
310	Slynged de kobberne Sp
311	Da var jeg stedet tilgravs, og Achaierne have mig lovpriist;
312	Nu det beskikket mig blev at times en ynkelig Henfart.
313
314	Frygtelig styrted den frem, og rundt den dreied hans Fart
315	Selv overbord han faldt, og blev sl
316	Roret afh
317	Kn
318	Langt i B
319	B
320	Snart at h
321	Thi af de Kl
322	Endelig dukked han op, og af Mund udspytted han S
323	Beesk og salt, som fra Hovedets Haar nedrulled i Str
324	Dog skj
325	Rask gjennem B
326	Svang sig op, og satte sig midskibs, reddet fra D
327	H
328	Som i den sildige H
329	Tidslerne veirer paa Mark, der er filtrede t
330	Saaledes Stormen den tumled paa Hav baade frem og tilbage;
331	Snart Sydvinden den kasted i Vold paa den klarende Nordvind,
332	Snart
333
334	Fordum en Qvinde med Mennesker
335	Nu guddommelig
336	R
337	Steg af S
338	Og paa den fastbenaglede Holk hun sat sig, og talte:
339
340	Dig saa forf
341	Dog skal han ei dig ber
342	Gj
343	Drag dine Kl
344	Drive paa Dyb, streng Armene an, og sv
345	Hen til Phaiakernes Land, hvor Skjebnen forunder dig Frelse!
346	See! et ud
347	Under dit Bryst! da trodse du kan baade Farer og D
348	Dog saasnart med din Haand igjen du r
349	L
350	Ud i det blaalige Dyb, men vend dine
351
352	Selv i det brusende Hav, livagtig at see som en Dukand,
353	Steg i det samme hun ned, og det graalige Vand hende skjulte,
354	Men i sit Sind tvivlraadig bet
355	Hjertebeklemt til sin mandige Sj
356
357	Spundet paany, da hun gav mig det Raad at slippe mit Fart
358	Ei dog endnu hendes Bud adlyde jeg vil; i det Fjerne
359	Skimter jeg Land allerede, hvor selv hun mig Frelse forj
360	Thi vil jeg gj
361	Medens i Fugerne fast endnu sig Plankerne holde,
362	Bliver jeg her paa mit Skib, og finder mig djervt i min Qvide,
363	Men naar den v
364	Sv
365
366	Reiste Poseidon, den m
367	Hv
368	Som naar en rygende Bl
369	Splitter paa Mark, og veirer dem hen til forskjellige Sider,
370	Saa de forsvarlige Planker den spredte paa Hav, men Odysseus
371	Satte sig flux paa en Planke paaskr
372	Kl
373	Og under Brystet i muligste Fart han viklede Sl
374	Hen over Vandet han kasted sig plat, og med H
375	Svam han det bedste han kunde; men strax Jordrysteren saae ham,
376	Bister sit Hoved han rysted, og talede saa til sit Hjerte:
377
378	Indtil du naaer det Land, hvis Folk af Guder beskjermes!
379	Ei endda, kan jeg troe, skal du lee ad den N
380
381	Snart til Aigai han kom, hvor han havde sin pr
382
383	Veien hun sp
384	B
385	Lod det saa kule fra Nord, og kl
386	Indtil i Land paa Phaiakernes Kyst hos de dygtige S
387	Sluppen fra D
388
389	Nat og Dag, og D
390	Men da den tredie Morgen var skabt af den haarfagre Dagning,
391	Strax da lagde sig Vinden, og trindt ham bredte sig Havblik
392	Uden den ringeste Bl
393	Da han af Voverne l
394	Glade som B
395	Naar han langsommelig Tid paa Helsotsleiet har sm
396	Under de heftigste Smerter, forpiint af en hadelig D
397	Dog til inderlig Fryd af Qviden ham Guderne l
398	Ligesaa glad blev Odysses, da Land og Skove han
399	Frem han sv
400	Men da han var den saa n
401	H
402	Br
403	Op mod Kysten af
404	Thi der var ei nogen Havn eller Bugt til Leie for Skibe,
405	Heel var Stranden bekl
406	Brat da rysted af Grue Odysses's Kn
407	Sukkende dybt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
408
409	Land at see, og jeg alt har kl
410
411	Kantede Skj
412	Dr
413	Inde mod Land er der dybt, og plat umuligt det vorder,
414	Bund med Foden at naae, og vadende fries af Qviden.
415	Let kan den rullende S
416	Medens jeg stiger iland, saa al min M
417	Men naar et Stykke jeg sv
418	Enten en jevntnedskridende Bred, eller ogsaa en Havbugt,
419	Da er jeg bange, den heftige Storm tilbage mig kaster
420	Ud paa det fiskbesv
421	Eller en hadelig Gud opjager imod mig et Udyr,
422	Dem i det b
423	Selv jeg veed jo tilfulde, hvor gram Jordrysteren er mig.
424
425	Drev en svulmende B
426	Der var hans Hud skamskravet forvist, og knuste hans Knogler,
427	Naar ikke Pallas Athene ham strax havde givet Beslutning;
428	Ivrig med H
429	Fast med et smerteligt Suk, til B
430	Saa han for B
431	Skylled, den slog med Magt, og sl
432	Og som en S
433	Tykt er beh
434	Saa blev mod Klippernes Steen al Hud af de dristige H
435	Ynkelig reven itu, og den m
436	Nu var den Arme tilvisse forgaaet mod Skjebnens Beslutning,
437	Naar ikke Pallas Athene Besindighed havde ham givet.
438	Op han af Br
439	Sv
440	Enten en jevntnedskridende Bred, eller ogsaa en Havbugt.
441	Men da til Gabet han hen af en skj
442	Sv
443	Da den for Klipper var frie, og skj
444	Og da han skued den skyllende Str
445
446	Flygtende vidt over Hav for den truende Hersker Poseidon.
447	Selv af de salige Guder den vildtomflakkende Vandrer
448	Holdes i Agt, naar ydmyg han n
449	N
450	Derfor o Gud! forbarm dig! til dig jeg tyer som en Ydmyg.
451
452	Tyssede Vandet foran ham i Roe og bjergede Helten
453	Ind i sin gabende Munding; da b
454	Kn
455	Hele hans Krop var svullen, ned str
456	Over hans Mund og N
457	Sank afm
458	Men da han aanded paany, og igjen var kommen til Samling,
459	L
460	Og i den havudrislende Flod paastand han det kasted,
461	B
462	Fanged det op med sin Haand; nu fjerned han bort sig fra Floden,
463	Lagde sig ned mellem Sivet, og kyssed den n
464	Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
465
466	Hvis jeg her en bedr
467	Da kan jo let den taagede Dug og iisnende Riimfrost,
468	Mat som jeg er, forkue mig reent min synkende Livskraft,
469	Helst da Vinden fra Floden i D
470	Men naar ad Bakken jeg op til den skyggende Skov mig begiver,
471	L
472	Ellers vil unde mig Fred, og den liflige S
473	Da er jeg bange, jeg vorder til Priis og Bytte for Rovdyr.
474	Medens paa dette han grunded i Sind, sligt tyktes ham tjenligst.
475	Hen til en Skov han gik, som vidt i det Fjerne var synlig,
476	N
477	T
478	Ei foer Pust derind af de fugtigbl
479	Aldrig den lysende Sol sine Straaler derind kunde kaste,
480	Heller ei Regn sig tr
481	Stod de med Green indflettet i Green; her kr
482	Ind, og med H
483	H
484	Der kunde godt to M
485	Selv i Vinterens Tid, om saa Stormen var aldrig saa voldsom.
486	Glad betragted han Leiet, den h
487	Lagde sig midt paa samme, og hylled sig over med Blade.
488	Som naar en Mand tild
489	Ude paa afsides Mark, hvor ei der findes en Naboe,
490	Gjemmende Stof til Ild, at han ei skal hente den langveis,
491	Saaledes d
492	S
493	Efter det piinlige Slid, naar
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>