<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  6. Sang
	Odysses's Ankomst til Phaiakerne.
1
2	Kuet af Mathed og Trang til S
3	Hen til Phaiakernes Land og Stad begav sig imedens.
4	Disse beboede tilforn det anseelige Land Hypereia
5	N
6	Hvilke befeided dem tit, og besad meer Styrke til Krigsf
7	Derfor med hele sit Folk var Nausithoos, Gudernes Lige,
8	Fjernt fra vor Jords erhvervsomme M
9	Der havde Huse han bygget, omskandset sin Stad med en Ringmuur,
10	Templer til Guderne reist, og Markerne deelt mellem Folket.
11	Dog forl
12	Nu var Alkinoos Konge, af Guderne prydet med Viisdom.
13	Hen til dennes Palads nu Pallas Athene begav sig,
14	T
15	Flux hun skyndte sig ind i det rigtudsmykkede Kammer,
16	Hvor Nausikaa sov, den Helt Alkinoos' Datter,
17	Skj
18	St
19	Sov to deilige Terner, dem Ynde Chariterne skjenked.
20	Rap som et Pust af Vinden til Jomfruens Leie hun sv
21	Treen ved Hovedet op, og talede saa til den Hulde,
22	Lignende grandt en Datter af Dymas en h
23	Eens af Alder de var, og Nausikaa h
24	Hende livagtigen lig begyndte nu Pallas Athene:
25
26	Skinnende Kl
27	Snart er dit Bryllup forhaanden, da maa du med prunkende Kl
28	Pynte dig selv og de Kn
29	Derved fra Mund til Mund vil din Priis blandt Mennesker lyde,
30	Og du vil inderlig gl
31	Lad os da drage til Vask, saasnart det dages imorgen,
32	Selv jeg f
33	F
34	Alt jo beile til dig de ypperste M
35	Her i Phaiakernes Land, da du selv est
36	Vel! saa beed imorgen din herlige Fader ved Daggrye,
37	Muler at lade dig sp
38	Ud til Vask dine Belter og Sl
39	Ogsaa det skikker sig bedre for dig, at du ager end vandrer
40	Ud paa din Fod, thi langt er jo Gruberne borte fra Staden.
41
42	Bort til Olymp, hvor man siger, at Guderne har deres Bolig
43	Evig og fast, som aldrig af Storm vorder rystet, og aldrig
44	V
45	Breder derover, og lysende Glands omstraaler den altid.
46	Der fra Dage til Dage de salige Guder sig fryde;
47	Did Blaa
48
49	Vakte Nausikaa op, og hun studsede brat over Dr
50	Hen gjennem Huset hun skyndte sig nu til sin Fader og Moder,
51	Strax at fort
52	Moderen sad ved Arnen omringet af Tjenesteqvinder,
53	Spindende s
54	Just som han ud vilde gaae, for i Kreds med de h
55	Raad at holde, hvortil han var kaldt af Phaiakernes Storm
56	Tr
57
58	H
59	Ud jeg til Elven kan kj
60	S
61	Reenlige Kl
62	Og i dit Huus opfostredes her fem elskede S
63	To har sig gift allerede, men tre ere blomstrende Svendb
64	Disse forlange bestandig et S
65	Naar de skal op til Dands, og jeg maa jo s
66
67	Selv for sin elskede Fader, dog nok han forstod det, og svarte:
68
69	Gak kun du! mine Svende skal flux en Vogn dig besp
70	H
71
72	Ud de trak den rullende Vogn, og gjorde den rede,
73	F
74	Jomfruen hented af Kammer imens de pr
75	Og i den blankede Karm hun ned dem pakked med Omhu.
76	Men til Forfriskning et Skrin med Suul, med Gr
77	Moderen pakked imens; en Gedeskindsdunk hun tillige
78	Fyldte med Viin, og da Jomfruen alt var tilvogns, hun en Krukke
79	Gav hende med af Guld, som var fyldt med glindsende Olie,
80	At efter Bad hun selv og Ternerne kunde sig salve.
81	Selv tog Jomfruen Sv
82	Jog saa med Pidsken, og Mulerne l
83	Ivrig de trak, og traved afsted med Kl
84	Ei dog ene hun var, nogle Terner paa Vei hende fulgte.
85
86	Der hvor man Gruber til Vask havde gravet, til hvilke bestandig
87	Str
88	Sp
89	Drev saa til Floden dem ned, at de langs dens rislende Vande
90	Qv
91	Ud, og bar paa Armen det ned i det graalige Flodvand,
92	Stamped det saa i Gruberne rask og omkap med hverandre.
93	Men da de saa havde vasket, og Smudset aldeles var aftoet,
94	Bredte de T
95	Kisel og Gruus havde rullet iland, og skyllet dem renest.
96	Derpaa de selv sig baded, og salved med glindsende Olie,
97	Satte ved Bredden af Floden sig ned, og holdt deres Davre,
98	Blivende der, til T
99	Men da ved Mad baade Pigen og Ternerne havde sig qv
100	Kasted de strax deres Sl
101	Og til en Sang den v
102	Ret som naar Artemis vandrer paa Fjeld med Kogger og Bue,
103	Enten paa h
104	Glad ved den lystige Jagt efter springende Hjort eller Vildbas;
105	Trindt hende landlige Nympher, Aigidebeherskerens D
106	Hoppe saa lystelig om, og hjertelig Leto sig fryder,
107	At over Alle hun h
108	Let i Hoben at skjelne, hvor fagre de andre saa ere;
109	Saa fremstraaled i Ternernes Kreds den uskyldige Jomfrue.
110
111	T
112	Anden Beslutning da tog den lysblaa
113	For at Odysses, af S
114	Og at paa Vei til Phaiakernes Land hun kunde ham f
115	Konningens Datter sin Bold just kastede efter en Terne,
116	Dog hun traf hende ei, og den faldt i de hvirvlende B
117	H
118	Reiste sig strax overende, og grubled i Sind og i Hjerte:
119
120	Mon det er raae ud
121	Eller et gj
122	Tydelig h
123	Mon det var R
124	Eller i Flodernes Kilder og urtebevoxede Dale,
125	Eller er mulig jeg n
126	Dog det er bedst, at jeg selv seer efter, og skaffer mig Kundskab.
127
128	Br
129	Green, og vikled om Livet den fast, for at skjule sin Blusel;
130	Traadte saa frem, som en L
131	Vandrer i Bl
132	Enten den gaaer at s
133	Eller paa Jagt efter Skovenes Hjort; fremskyndet af Bugen
134	S
135	Saa vilde Helten Odysses nu hen til de haarfagre Piger
136	Tr
137
138	Hid og did de flygted af Angst paa den kneisende Havbrink,
139	Kun Alkinoos' Datter blev staaende. Pallas Athene
140	Gj
141	Fattet hun vendte sig mod ham; da vog Odysses i Sindet,
142	Enten med B
143	Eller han standsende fjernt med smigrende Ord skulde bede,
144	At hun ham Vei vilde vise til Bye og give ham Kl
145	Medens paa dette han grundede dybt, det tyktes ham tjenligst,
146	Standsende fjernt med smigrende Ord hende b
147	For at hun ei skulde vredes, ifald hendes Kn
148	Strax med smigrende Ord han listelig talte til Pigen:
149
150	Est du af Gudernes Sl
151	Da est du Artemis, troer jeg, hiint Barn af den h
152	Hende du ligner saa grant af V
153	Men est du runden af Menneskers
154	Trefold salig er da din Fader og v
155	Trefold salig er Br
156	Maa jo af inderlig Fryd over dig opvarmes bestandig,
157	Hvergang de see saa fager en Blomst hentr
158	Dog langt meer end Alle den Mand lyksalig jeg skatter,
159	Som med sin Gave dig f
160	Thi jeg har aldrig endnu seet Mage til d
161	Hverken en Mand eller Qvinde; forbauses jeg maa ved dit Aasyn.
162	Saaledes saae jeg paa Delos engang ved Phoibos Apollons
163	Hellige Alter en Palme, som stod i sin friskeste Opv
164	Thi ogsaa did jeg kom, ledsaget af talrige K
165	Dengang jeg drog paa et Togt, som mig ynkelig Sorg skulde volde.
166	Ligesom nu forbauset jeg stod og betragtede Palmen
167	L
168	Saaledes, Pige! betragter jeg dig med Beundring, og vover
169	Ei at favne dit Kn
170	Hid har igaar jeg paa tyvende Dag fra S
171	Al den Tid blev jeg dreven af B
172	Fra den Ogygiske
173	Ventelig her at martres paany, thi knap mine Tr
174	Ende sig nu, langt flere vil Guderne f
175	Derfor Fyrstinde! forbarm dig! du est jo den F
176	Efter usigelig N
177	Kjender jeg her i det Folk, som boer i Landet og Staden.
178	Viis mig Veien til Byen, og giv mig en Pjalt til Bed
179	Blot det Kl
180	O saa give dig Guderne Alt, hvad dit Hjerte sig
181	Give dig Mand og Huus, hvor skj
182	Der er dog Intet i Verden saa gl
183	Som naar en Mand og Qvinde, der hjertelig elske hinanden,
184	Leve tilsammen i Huus, til
185	Men deres Venner til Fryd, og dem selv fortrinlig til
186
187	Fremmede! hverken en uselig Mand eller Taabe du ligner.
188	Selv besk
189	Om han er h
190	Saa han besk
191	Men da du nu er kommen til os til vor Stad og vort
192	Da skal hverken paa Kl
193	Hvad der en fremmed ulykkelig Mand b
194	Staden jeg vise dig vil, og sige dig Navnet paa Folket;
195	Det er Phaiakiske M
196	Selv en Datter jeg er af Alkinoos, Drotten den bolde,
197	Som det Phaiakiske Folk med Magt og V
198
199	Standser dog, Piger! hvor flygter I hen ved Synet af Manden?
200	Troer I, han h
201	Ei der lever en d
202	Som sig formaster, Phaiakernes
203	Bringende Krig over Landet, thi h
204	Fjernt vi boe paa en
205	Langt afsides, og ei har med Mennesker ellers vi Samqvem.
206	Nei! denne Mand er en stakkels omflakkende Fremmed, som hidkom,
207	Ham vi skylde Forpleining, thi Zeus beskytter jo stedse
208	Fremmed og tr
209	Vel! saa qv
210	Bader ham ogsaa i Floden, hvor L
211
212	Ned de ham f
213	Alt som Nausikaa b
214	Lagde saa Kl
215	Derpaa de flyede ham Krukken af Guld med den smidige Olie,
216	Og i den rislende Flod de b
217
218	Piger! I tr
219	Af mine Skuldre jeg toer, og Lemmerne gnider med Olie,
220	Alt har l
221	Ei for Jert
222	N
223
224	Strax i Floden sin Krop nu tv
225	Reen for Saltet, som d
226	Og af sit Hoved han Skummet sig str
227	Men da han havde sig tv
228	Axled han flux de Kl
229	Strax nu Pallas Athene, hiint Barn af den h
230	Gjorde hans V
231	Lokke sig kr
232	Og som en duelig Mester med Guld bepryder et S
233	Naar han tilgavns har l
234	Alt hvad der h
235	Saaledes Ynde hun gj
236	Strax afsides han satte sig hen paa Bredden af Havet,
237	Straalende fager og skj
238	Strax hun talede saa til alle de haarfagre Terner:
239
240	Ei af samtlige Guder forfulgt, som boe paa Olympen,
241	Kan til de bolde Phaiaker den fremmede Mand v
242	F
243	Nu han ligner de Guder, som boe paa Himmelen vide.
244	Gid denne Mand saa herlig og skj
245	Boende her iblandt os, og her med Gl
246	Frisk nu! qv
247
248	Strax for Odysses nu frem baade Mad og Drikke de satte,
249	Mad og Drikke da n
250	Saare begj
251	Nu den v
252	T
253	Sp
254	Derpaa hun muntred Odysses, tog Ordet og talte saalunde:
255
256	At til min kl
257	Der vil Phaiakernes ypperste M
258	Gj
259	Medens vor Vei over Agrene gaaer, dem M
260	Da skal du bagefter Vognen og Mulerne med mine Terner
261	Rask henvandre tilfods ad den Vei, jeg selv Eder f
262	Men naar mod Byen man kommer,
263	H
264	Smal er Veien derind, da man der vore toftede Skibe
265	Tr
266	Udenfor ligger et Torv om et pr
267	Rundt omhegnet med sv
268	Der forf
269	Der tilhugger man Aarer, der Toug beredes og Seildug,
270	Thi det Phaiakiske Folk ei sysler med Kogger og Bue,
271	Master og Aarer er al deres Lyst og bugede Skibe,
272	Hvormed de stoltelig fare vidt hen ad det graalige Havdyb.
273	Gjerne for kr
274	Sm
275	M
276	Hvem gaaer dog med Nausikaa der? en h
277	Fremmed? hvor hitted hun ham? han vorder endnu hendes Husbond.
278	Det er en vidtomflakkende Mand, som fra Skibet hun medtog,
279	En som er langveisfra, thi n
280	Eller en elskelig Gud er maaskee paa Jomfruens B
281	Stegen fra Himmelen ned, hvem hun nu vil beholde sin Livstid.
282	Det var da rart, at hun selv gik ud, og fandt sig en Brudgom,
283	Som er fra fremmede Lande, da Vrag hun kaster paa Landsm
284	Skj
285	Saa vil man snakke forvist, og lettelig kom jeg i Vanrye;
286	Selv jeg vilde forarges ved lignende F
287	Naar hun sin Fader og Moder til Trods, imedens de leved,
288	Gav sig i Kast med M
289	Fremmede! m
290	Kan af min Fader befordres paa Vei, og r
291	N
292	Smukt bevoxet med Popler; der flyder en B
293	Der har min Fader sin Jord og en blomstrende Have tillige,
294	Borte fra Staden saa langt som en lydelig Stemme kan r
295	Der kan du s
296	Indtil vi Andre til Byen til Faders Palads ere komne.
297	Men naar formode du kan, at alt igjen vi er hjemme,
298	Gak da flux til Phaiakernes Stad, og sp
299	Efter min Faders Palads, den Helt Alkinoos' Hofgaard;
300	Let at kjende den er, hver Pog, du m
301	Vise dig kan derhen, thi ei har nogen Phaiaker
302	Bygget sig Huus, som kan lignes med Drotten Alkinoos' Kongsgaard.
303	Men naar du ind over Gaarden er traadt under Tag i Paladset,
304	Da skal du rask gjennem Salen begive dig frem, til du kommer
305	Hen til min Moder; i Luernes Skin ved Arnen hun sidder,
306	Spindende s
307	Ryggen mod S
308	Der ved den blussende Ild staaer ogsaa en Stol, hvor min Fader
309	Sidder saa froe som en Gud, naar han B
310	Ham skal du gange forbi, og strax med Armene favne
311	Ydmyg min Moder om Kn
312	Snart og forn
313	Viid, at ifald blot hun i sit Sind dig vorder bevaagen,
314	Da har du Haab om at see dine Venner igjen og at komme
315	Hjem til dit elskede F
316
317	Mulerne frem, og paastand de forlod det rindende Flodvand;
318	Vel var de raske til L
319	Fast dog ved T
320	Kunde tilfods hende f
321	Hen til den pr
322	Kom de ved Solbjergstid; der satte sig Helten Odysseus;
323	Strax anraabte han b
324
325	H
326	Dengang Poseidon, den m
327	Lad det Phaiakiske Folk barmhjertigt og venligt mig finde!
328
329	Ei dog synlig hun traadte ham n
330	Skjalv hun for Faderens Broder, som stedse med fnysende Harme
331	Helten Odysses forfulgte, f
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>