<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  7. Sang
	Odysses's Indtr
1
2	Medens de kraftige Muler hjemagede Pigen til Staden.
3	Men da Nausikaa kom til Faderens pr
4	Holdt hun stille ved Porten; ud stimlede flux hendes Br
5	Kn
6	Sp
7	Selv gik Jomfruen ind i sit Buur, og strax hendes Terne
8	T
9	Fordum var did fra Apeira hun f
10	Da blev hun kaaret til Skjenk for Alkinoos, thi han behersked
11	Hele Phaiakernes Land, og Folket ham l
12	Selv i Paladset hun havde den v
13	Nu ant
14
15	Hylled i Taage ham t
16	At af Phaiakernes dristige Folk ei Nogen paa Veien
17	Skulde ham haane med Ord, eller sp
18	Just som han ind i den yndige Stad sig vilde begive,
19	Treen ham Gudinden im
20	Ganske hun ligned en M
21	Staaende blev hun foran ham, da spurgte den Konning Odysseus:
22
23	Han, der raader som Drot over Folkene her udi Landet?
24	Thi jeg er kommen herhid som en stakkels ulykkelig Fremmed
25	Fjernt fra et langtbortliggende Land, og derfor jeg kjender
26	Ingen af alle de M
27
28	Fremmede Fader! ret gjerne det Huus, hvorom du mig sp
29	Vil jeg dig vise, da n
30	Gak blot rolig og taus, imens jeg viser dig Veien,
31	See ei paa Nogen vi m
32	Thi man er her mod fremmede Folk ei venligen sindet,
33	Heller ei gj
34	Folkene her befare det sv
35	Til deres hurtige Skibe, thi sligt Jordrysteren gav dem.
36	Og deres Snekker er rappe som Vinger og Menneskens Tanker.
37
38	Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
39	Ei blev Nogen ham vaer af de s
40	Da gjennem Byen forbi dem han gik, thi den haarfagre barske
41	Pallas Athene tilstedte det ei, en usigelig Taage
42	Trindt om Manden hun gj
43	Svart beundred Odysseus de pr
44	Torvet, hvor Heltene m
45	Mure, med P
46	Men da de saa vare komne til Konningens pr
47	F
48
49	Tr
50	Siddende glade ved Gilde, thi tr
51	V
52	Med sig i al sin F
53	Dronningen fremmest og f
54	Hende man kalder Arete ved Navn, og fra samme For
55	Stammer hun ned, som Drotten Alkinoos bragte til Verden.
56	F
57	Med Periboia en M
58	Hun var af Alder den Yngste af Helten Eurymedons D
59	Han som i forrige Dage behersked de fr
60	Men i Ford
61	Hende Poseidon omfavned, og Moder hun blev til en tapper
62	S
63	Fader Nausithoos blev til Alkinoos og til Rexenor;
64	Denne blev kort efter Bryllupet dr
65	S
66	Lod han tilbage, og hende til Viv Alkinoos f
67	Hende han elsker saa h
68	Nu vorder elsket saa h
69	Saaledes elskes hun nu som tilforn med hjertelig
70	Ei af sin Mand Alkinoos blot og af S
71	Men af det samtlige Folk, paa hende de see som en Guddom,
72	Og naar i Staden hun gaaer, da hilse de hende med Jubel,
73	Thi hun har selv ei Mangel paa Kl
74	Ved sit forstandige Raad selv M
75	Derfor ifald blot hun i sit Sind dig vorder bevaagen,
76	Da har du Haab om at see dine Venner igjen og at komme
77	Hjem til dit elskede F
78
79	Hen over Havet det golde fra Scherias yndige
80	Kom saa til Marathon hen og Athens bredgadede Kongstad,
81	Og i Erechtheus's Borg indtreen hun, men Helten Odysseus
82	Kom til Alkinoos' stolte Palads, der stod han og grunded
83	Dybt i sit Sind, f
84	Thi fra den kneisende Borg hos Alkinoos, Drotten den bolde,
85	Straalede trindt en Glands saa lys som fra Sol eller Maane.
86	V
87	Dybt fra T
88	Heelt af Guld var Porten, hvormed Paladset blev lukket,
89	Poster af S
90	Karmen var ogsaa af S
91	Hunde paa Siderne stod, som af Guld og S
92	Hvilke Hephaistos engang med synderlig Kl
93	For den behjertede Drot Alkinoos' Gaard at bevogte;
94	Aldrig de kunne forgaae eller
95	Men i det Indre langs V
96	Heelt gjennem Salen fra T
97	T
98	Der sad stedse ved Gilde Phaiakernes ypperste Herrer
99	Muntre ved Mad og Drik, thi der vanked bestandigen fuldtop.
100	Drenge der stod af Guld paa velindrettede Stader,
101	Blussende Fakler i Haanden de holdt, som lyste saa vide
102	Hen gjennem Salen, naar Gj
103	Og i Paladset der boer halvhundrede Tjenesteqvinder,
104	Nogle har travlt med at knuse paa Qv
105	Andre med V
106	Siddende der som det b
107	Linet, de vov, var saa t
108	Thi som Phaiakerne bedre forstaae, end Nogen i Verden,
109	L
110	Kunstigen V
111	Skjenket en herlig Forstand og Kl
112	Udenfor Gaarden ved Porten en rummelig Have paa fire
113	T
114	Tr
115	P
116	Frodige Olietr
117	Aldrig det h
118	Aaret igjennem er Grenen ei gold, den pustende Vestvind
119	Driver bestandig en Deel i Blomst mens den modner en anden.
120	P
121	Ligesaa Drue paa Drue, og Figen paa liflige Figen.
122	Plantet i Haven er ogsaa en skj
123	Her er en Plads som ligger for Sol, hvor Druerne t
124	Bredte paa Gr
125	Perser man alt; hist Druer der groe, som ei ere modne,
126	Nogle har nys sat Blomst, mens andre saa sagtelig blaane.
127	Ude ved Kanten af Haven i velafmaalede Bede
128	Alle Slags Urter der groe, friskprangende Aaret igjennem.
129	Ogsaa er der to Kilder, heelt op gjennem Haven den ene
130	Slynger sig hen, men ad h
131	Ned imod Borggaardspladsen, hvor Vand Indvaanerne hente.
132	Saa var Alkinoos' Borg velsignet med Gudernes Gaver.
133
134	Men da han ret i sit Sind havde dybt beundret det Hele,
135	Treen over T
136	Der i Forsamling han traf Phaiakernes Drotter og Raadsm
137	Just som af B
138	Hvem man offrer tilsidst, naar alt man t
139	Frem gjennem Salen nu treen den kj
140	Trindt omgiven af Taagen, hvori Athene ham hylled,
141	Indtil han naaede det Sted, hvor Alkinoos sad og Arete,
142	Strax da slynged Odysseus om Dronningens Kn
143	Og i det samme sig spredte den hellige Taage, han stod i.
144	Alle forstummed i Salen paastand, da Manden de skued,
145	Studsende svart ved det Syn, da bad Odysses saa b
146
147	Hid jeg kommer at favne dit Kn
148	Hid til din Husbond og Gj
149	Langt og lykkeligt Liv, og Enhver sine B
150	Boskab og Rigdom i Huus, og den H
151	O men forskaffer mig snarligen Hjelp for at reise til Hjemmet,
152	Alt har l
153
154	N
155	Ordet omsider da tog den bedagede Helt Echeneos,
156	Som i Phaiakernes Folk ei blot var af Alder den
157	Men en veltalende Mand, og godt bevandret i Frasagn.
158	Venligen sindet han h
159
160	At vi den fremmede Mand lade sidde paa Arnen i Asken.
161	Alle forholde sig stille, thi din Befaling de vente.
162	Reis da den fremmede Mand, og lad paa en s
163	Stol ham tage sin Plads, befael saa nogle Herolder
164	Viin i Kummen at blande, at ogsaa til Zeus vi kan offre,
165	Han som hver from b
166	Lad ogsaa Skaffersken give den Fremmede Mad af dit Forraad.
167
168	Tog han ved Haanden den kj
169	Reiste fra Arnen ham op, og ham satte paa flunkende H
170	Hvilken han b
171	Som havde siddet ham n
172	En af Ternerne bragte nu Vand i en pr
173	Kande, som stod paa et B
174	Gj
175	Ogsaa den v
176	Hvilke hun stilled paa Bord, frems
177	Mad og Drikke da n
178	Og til Herolden paastand sig st
179
180	Om i Salen til Alle, at ogsaa til Zeus vi kan offre.
181	Han som hver from b
182
183	Fyldte saa B
184	Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
185	H
186
187	At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde.
188	Gildet er endt, Hver gange da hjem, til Roe sig at f
189	Men naar det dages, indbyder jeg Fleer af Folkenes Storm
190	Gilde skal feires i Sal for vor Gj
191	Bringes de salige Guder; derefter vi vil om hans Hjemf
192	Gange tilsammen paa Raad, at han frie for N
193	Trygt ledsaget af os, kan komme til F
194	Hurtig og glad i Hu, har han end langt borte sin Hjemstavn,
195	Og at der ei underveis tilst
196	F
197	Alt hvad Skjebnen engang og de ub
198	Spandt ham ved F
199	Men er til os en ud
200	Da er i Gudernes Raad forvist noget andet besluttet.
201	Alt fra umindelig Tid jo salige Guder sig klarlig
202	Lade tilsyne for os, naar vi offre dem Festhekatomber,
203	S
204	Ja om endog en Mand paa sin eensomme Vandring dem m
205	Aldrig de fj
206	Ret som Kyklopernes Folk og de vilde Gigantiske Stammer.
207
208	Kong Alkinoos! t
209	Ikke de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,
210	Hverken af V
211	Hvem I kjende somhelst, der meer end Mennesker ellers
212	Drages med Sorg, med en Slig i Elendighed kan jeg mig maale.
213	Ja langt haardere N
214	Som i mit Liv udstanden jeg har efter Gudernes Villie;
215	Dog lad i Roe mig t
216	Der er dog Intet saa fr
217	Stedse den fordrer med Trods, at ihu man kommer dens N
218	Selv om man pines af Kummer og b
219	Ret som nu jeg i mit Hjerte maa b
220	Mad og Drikke den kr
221	Alt hvad jeg d
222	V
223	Skaffer mig stakkels elendige Mand igjen til min Hjemstavn,
224	Svart har jeg lidt, dog gierne jeg d
225	Baade min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende!
226
227	Hjem at forhjelpe den fremmede Mand, thi hans Tale var billig.
228	Men da de Viin havde offret og drukket saameget dem lysted,
229	Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.
230	Men udi Salen tilbage forblev den
231	Ikkun den herlige Drot Alkinoos blev med Arete
232	Siddende hos ham endnu, og Ternerne rydded af Bordet.
233	F
234	Thi baade Kappen og Kjortlen gjenkjendte hun strax, da de skj
235	Kl
236	Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
237
238	Hvem est du? fra hvad Land? hvem gav dig de Kl
239	Sagde du ei, at du kom vildfarende hid over B
240
241	Tungt, o Dronning! det er, omst
242	Hvad jeg har liidt, thi Meget lod Himmelens Guder mig udstaae;
243	Dette dog sige jeg vil, hvorom du mig sp
244	Fjernt paa Dybet der ligger en
245	Der har Kalypso sit Hjem, den haarfagre Datter af Atlas.
246	Tr
247	V
248	Dog mig Stakkel en Gud drev did, hendes Vaaning at gj
249	Ganske forladt, da Zeus mit hurtige Skib med sit blanke
250	Lyn havde splintret i Qvag, da det l
251	Der forgik hver eneste En af mit dygtige Mandskab.
252	Selv jeg klynged mig fast til mit aareforsynede Fart
253	Kj
254	Kasted mig Guderne hen til Ogygias
255	Boer, Gudinden saa fager af Haar, men r
256	Hun optog mig, hun pleied mig
257	Til en ud
258	Dog endda formaaede hun ei at bev
259	Der forblev jeg Aaringer syv, og med Taarer jeg v
260	Daglig de himmelske Kl
261	Men da det ottende Aar saa langt om l
262	Muntred hun selv til Reise mig op, hvad enten Kronion
263	Havde beordret det saa, eller selv hun Sind havde skiftet.
264	Planker blev naglede sammen til Skib, og bort hun mig sendte
265	Baade med Mad og Viin og sv
266	Og paa min Fart hun mig skikked en luun mildbl
267	Sytten udslagene D
268	Men paa den attende Dag jeg
269	Skovbeskyggede Klipper, og h
270	Jeg usalige Mand, som end mangfoldige Qvaler
271	Skulde bestaae, dem Poseidon, Jordrysteren, over mig sendte.
272	Stormene reiste han mod mig, og hindred min Fart over B
273	Svulme han lod det vildene Hav, saa den styrtende S
274	Ei tillod mig jamrende Mand at b
275	Brat Orkanen i Stykker den slog, da maatte jeg Arme
276	Sv
277	Hid til Eder blev dreven i Land af Bl
278	Op jeg steg, men n
279	Kastet mig ind paa farlige Skj
280	Derfor tilbage jeg veeg, og sv
281	Hen til en Flod, hvor Kysten beqvem mig tyktes til Landing,
282	Da den for Klipper var frie og skjenkede L
283	Mat nedsank jeg paa Strand, frem v
284	Bort fra den regnopsvulmede Flod jeg derfor begav mig
285	Ind i Krattet, og lagde mig ned paa L
286	Sammen i Bunke, da skjenked en Gud mig umaadelig Slummer.
287	Der indhyllet i Blade, men dybt bedr
288	Sov jeg Natten igjennem og Morgenen lige til Middag;
289	Solen var alt ved at dale, da S
290	Da blev paa Stranden din Datter jeg vaer, som med Ternerne leged,
291	Selv iblandt dem hun stod saa skj
292	Hende jeg n
293	Ei man venter sig just slig priselig F
294	M
295	Baade med Mad fuldtop og med blussende Viin hun mig qv
296	B
297	Dette har jeg, bedr
298
299	Fremmede Mand! i dette forsand har min Datter dog ikke
300	Teet sig forstandig, at ikke hun strax med de tjenende Terner
301	F
302
303	Helt! for Sligt du laste mig ei din herlige Datter!
304	Selv anmoded hun mig om at f
305	Dog jeg v
306	At du i Sind skulde vredes paa mig, naar jeg kom dig for
307	Let forivre vi os, vi Menneskes
308
309	Fremmede Mand! ei Hjerte der boer i mit Bryst, som til Vrede
310	Egges for Intet; dog s
311	Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
312	Gid dog en Mand, som du, der i Sind mig ligner saa ganske,
313	Vilde begj
314	Vorde min Maag, baade Huus og Gods jeg vilde dig skjenke,
315	Hvis godvillig du blev; dog ei skal nogen Phaiaker
316	Holde med Tvang dig tilbage, nei Sligt forbyde Kronion!
317	Men til din Reise beramme jeg vil, at vide du kan det,
318	Dagen imorgen; selv hvile du skal inddysset i Slummer,
319	Og mine M
320	Hjem til dit Land og dit Huus, eller og hvorhen det dig lyster,
321	Selv om det end langt fjernere laae end
322	Som er saa langt herfra, efter hvad mine Folk har fortalt mig,
323	Som har den seet dengang de den Guldhaars Helt Rhadamanthos
324	Bragte derhen i Bes
325	Did de kom, og uden Besv
326	Blot paa en eneste Dag, og bragte ham atter tilbage.
327	Selv da kjende du skal, hvor rask mine Skibe kan seile,
328	Og mine M
329
330	Lydt udbr
331
332	Da vil han selv uforgj
333	Over den n
334
335	Flux sine Terner befoel den liliearmede Dronning,
336	Hist under Hal at stille paastand en Seng, og at l
337	Pr
338	T
339	Ud af Storstuen ginge de flux med Fakler ih
340	Men da de saa i en Fart havde redet et mageligt Leie,
341	Treen i Salen de frem, og talede saa til Odysseus:
342
343	Saa de taled, og L
344	Saaledes slumred han der, den kraftige Konning Odysseus
345	Under den h
346	Men i det inderste Kammer Alkinoos sov i Paladset,
347	Og ved hans Side hans Dronning bepryded det natlige Leie.
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>