<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>
	Odysseen  9. Sang
	Kikonerne. Lotophagerne.
1
2	Ypperste Mand i Folket, Alkinoos, h
3	Det er i Sandhed en Fryd at h
4	Skjald, som Demodokos her, en Stemme han har som en Guddom.
5	Ei nogen F
6	End naar almindelig Fryd ved en Fest over Folket er udbredt,
7	Og man i festlige Rader i Salene sidder ved Gilde
8	Lyttende froe til Skjalden, mens Bordene stande besatte
9	Yppig med Br
10	B
11	Sligt mig tykkes forsand den s
12
13	Sorger jeg leed, at jeg meer endnu maae gr
14	Dog, hvorom skal jeg f
15	Heel mangfoldige Sorger lod Himmelens Guder mig udstaae.
16	Nu vil jeg f
17	Og at jeg selv i Tiden, hvis Ulykkesdagen jeg undflyer,
18	Kan Eders Gj
19	Jeg er Odysseus, Laertes's S
20	Vidt blandt Mennesker kjendt, mit Rye har bredt sig til Himlen.
21	Ithaka hedder mit Hjem, den bakkede
22	Neriton kneiser saa stolt med sin skovomraslede Iss;
23	Trindt omgiven den er af en Kreds t
24	Same, Dulichions
25	Lavt i B
26	Noget derfra de andre mod Morgenens Lys og mod Solen;
27	Vel er af Klipper den fuld, men dygtige S
28	Og noget s
29	Vel Kalypso tilbage mig holdt, den fagre Gudinde,
30	Hist i de hv
31	Ogsaa paa lignende Viis i Aia den listige Kirke
32	Holdt i Paladset mig fast, og
33	Ei dog m
34	Der er dog Intet saa s
35	Selv for en Mand, som beboer i det Fjerne den yppigste Vaaning,
36	Men i det fremmede Land er skilt fra elskede Frender.
37	Dog velan! fort
38	Zeus Kronion mig gav, da jeg drog fra Troia tilbage.
39
40	Ismaros; denne vi plyndred, Indvaanerne hug vi for Fode
41	Ned, og til Bytte vi tog baade Gods og Qvinder i M
42	Skifted saa Byttet, at Ingen sin skjellige Part skulde savne.
43	Strax formaned jeg dog mine M
44	Bort at flye, men de lystred mig ei, de forblindede Daarer.
45	Viin i styrtende M
46	Hjorder af Geder og Faar og dorskfremvraltende Hornqv
47	Snart de r
48	Kaldte til Hjelp, som var fleer i Tal og bedre til Krigsf
49	L
50	Men naar det gjordes behov, tilfods deres Fiender de m
51	Frem i talrige Skarer som L
52	Tidlig en Morgen de br
53	Over os ned, vi Arme, og svart blev i Vaande vi stedte,
54	Frem de stod, og k
55	Huggende l
56	Mens det var Morgen endnu, og den hellige Dag var i Tilv
57	Holdt vi Stand, og v
58	Dog da Solen saa lakkede hen ad Oxernes Fritid,
59	Tvang Kikonernes Magt Achaiernes Folk til at vige.
60	Sex beenpandsrede M
61	Faldt i Striden, vi andre ved Flugt os redded fra D
62
63	For vore Venner vi misted, dog froe at D
64	Ei af Stedet dog gik mine aareforsynede Skibe,
65	F
66	Br
67	Strax Skysamleren Zeus gav Skibene Vind, som fra Norden
68	Kuled med r
69	Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.
70	Skibene skj
71	Medens den rasende Storm med Magt sled Seilene s
72	Snart fik disse vi firede ned af Frygt for at synke;
73	Derpaa med Aarerne rask vi os frem arbeided mod Fastland.
74	To samf
75	Rasted vi der, af Kummer og Slid i Hjertet forpiinte,
76	Men da den haarfagre Dagning det tredie Grye havde frembragt,
77	Reiste vi Mast paa en frisk, og da Seilene hvide var heiste,
78	Sad vi paa Toft, og lod Vind og Styrm
79	Nu havde vist i Behold jeg naaet mit Hjem, dersom ikke
80	Str
81	Havde forslaaet vor Kaas og jaget os langt fra Kythere.
82
83	Over det fiskbesv
84	Til Lotophagernes Land, et Folk, som lever af Tr
85	Der vi stege paa Kysten iland, og hented os Ferskvand.
86	Strax ved de hurtige Skibe nu Mandskabet tog sig et Maaltid,
87	Men da ved Mad og Drikke vi der havde gjort os tilgode,
88	Kaared af Folket jeg Tvende, og gav en Herold dem til Ledtog;
89	Disse jeg skikked forud, og befoel dem grandt at bespeide,
90	Hvad Slags Folk her leved og Markernes Gr
91	Flux de ginge paa Vei, og snart Lotophagerne traf de,
92	Og Lotophagerne gjorde de M
93	Ingen Fortr
94	Hver af disse, som aad af den Frugt, der var liflig som Honning,
95	Lystedes ei at bringe Besked eller komme tilbage;
96	Hos Lotophagernes Folk, hvor de var, de vilde forblive,
97	Der vilde Lotos de plukke, og ei de t
98	Dog ihvor bittert de gr
99	Sl
100	Derpaa jeg strax befoel den
101	Uden Forhaling at skibe sig ind paa de hurtige Snekker,
102	At ikke Nogen, fik Lotos han smagt, skulde glemme vor Hjemfart.
103	Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de S
104	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige B
105
106	Og til Kyklopernes Land vi kom, et ub
107	Folk, som fortr
108	Aldrig en Ympe de s
109	Vildt groer Alt paa Marken omkring uden Pl
110	Hvede saavelsom Byg, og yppige Ranker, som b
111	Fyldige Druer i M
112	Intet de kjende til Love, ei Raad de holde paa Thinge,
113	Men i de hv
114	Have de Bolig og Hjem, og hver Mand raader som Dommer
115	Selv over Qvinder og B
116
117	Just ikke n
118	St
119	Leve paa
120	Ei den af J
121	D
122	Ikke den bruges til Gr
123	Uden at fures af Plov og besaaes fra Dage til Dage
124	Ligger den
125	Thi hos Kykloperne kjender man ei r
126	Ei Skibsbyggere finder man der, som kunde dem t
127	Toftede Snekker, der vigtige Hverv udrette dem kunde,
128	Farende rundt fra Stad til Stad, saaledes som hyppig
129	M
130	Hvilke da vist opdyrkede snart og bebyggede Holmen,
131	Thi den er langtfra gold, snart Frugter den bar efter Aarstid.
132	Langs med Strand ved det graalige Hav udbrede sig Enge,
133	Fugtige, kl
134	Hist er Jordsmonnet skj
135	Moden til Meining om H
136	Havnen er der saa tryg, at ei man tr
137	Ei udkaster man Dr
138	Skibet man driver mod Land, og t
139	S
140	Men i den inderste Bugt, der risler den klareste Kilde,
141	Springende frem af en Grotte, og trindt omvoxet med Popler;
142	Der vi seiled mod Land, og en Gud paa Veien os f
143	Gjennem en Nat saa sort, at vi ei kunde skimte det mindste;
144	Tykt om Skibene ruged den taagede Luft, og paa Himlen
145	Kom ei Maanen tilsyne, thi t
146	Derfor ei Nogen af hele vort Folk fik
147	Heller ei B
148	F
149	Men da vi stod under Land, lod strax vi Seilene stryge,
150	Selv udstege vi da paa den havbeskyllede Strandbred;
151	Der vi tog os et Blund, og vented paa Morgenens Komme.
152
153	Vandred vi rundt paa
154	Derpaa de hellige Nympher, Aigidebeherskerens D
155	Geder fra Klipperne jog, mine M
156	Flux vore krummede Buer med samt langskaftede Haandspyd
157	Hented fra Flaaden vi op, og i tre Afdelinger skilte
158	Skj
159	Skibenes Tal, som mig fulgte, var tolv, og ved Delingen faldt der
160	Ni Vildgeder til hvert, selv ti jeg tog mig af Byttet.
161	Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
162	Sad vi og n
163	End var Folket paa Flaaden ei lens for Vinen den r
164	End var der levnet en Slump, thi mangfoldige Dunke vi fyldte,
165	Dengang Kikonernes hellige Stad vi forstyrred og plyndred.
166	Men fra Kyklopernes Land vi R
167	Lyd af Mennesker, Geder og Faar, saa n
168	Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
169	Ginge vi Alle til Roe paa den havbeskyllede Strandbred;
170	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
171	Kaldte jeg sammen mit Folk, og talede saa til dem Alle:
172
173	Selv er jeg nu tilsinds at gaae med mit Skib og Bes
174	Over til Landet at speide, hvad Menneskeslags der beboer det,
175	Om det er raae ud
176	Eller et gj
177
178	Selv at skibe sig ind og Linerne l
179	Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de S
180	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Vover.
181	Men da til Landet vi kom, og ei ret langt var det borte,
182	Blev en rummelig Hule vi vaer, som ude paa Stranden
183	Kneised, beskygget af Laurb
184	Hjorder af Geder og Faar under Tag, og en Fold var omkring den
185	Bygget, som h
186	Rankopvoxede Graner og Eger med kneisende Kroner.
187	Bolig den var for en gr
188	Eenlig han vogted sit Qv
189	Men i sit eensomme Liv han p
190	R
191	Ei br
192	Skovbevoxede Aas, som h
193
194	Nede ved Snekken at t
195	Selv udkaared jeg tolv af de kn
196	Gik jeg, men med mig jeg tog en Gedeskindsdunk, som var fyldt med
197	Viin baade liflig og r
198	Pr
199	Gav mig, fordi jeg skaante ham selv, hans B
200	R
201	T
202	Syv Talenter af Guld han mig gav, heel smukt forarbeidet,
203	Samt en Pokal af det pureste S
204	Viin, som fylde han lod paa tolv tvehankede Krukker,
205	Viin, ublandet og s
206	Ingen i Huset den kjendte, hans Svende saalidt som hans Terner,
207	Uden han selv, hans Viv og Fadebuursqvinden alene.
208	Men naar de drak den r
209	Skjenked et B
210	Maal af Vand; af B
211	Da var det sandelig ei nogen Fryd at styre sin Attraae.
212	Denne jeg kom paa en rummelig Dunk, og Mad jeg desuden
213	Tog i en S
214	At til en Mand vi gik, som besad umaadelig Styrke,
215	Vild og ud
216
217	Ude paa Vangen han drev sine Hjorder af triveligt Smaaqv
218	Ind i Hulen vi treen, og grandt betragted vi Alting:
219	Kurve der stod svingfyldte med Ost; i Baasene vrimled
220	Lam og Kid, hvert Slags for sig selv indst
221	Hist af det tidligste Kuld, af det mellemste her, og de sp
222	Atter i s
223	Hist stod B
224	Strax mine M
225	F
226	Drive hans Geder og Lam af Stald til det hurtige Fart
227	Ned, og seile dermed igjen over Havet det salte.
228	Dog jeg f
229	F
230	Men for mit Folk et lysteligt Syn han ei skulde vorde.
231
232	Tog vi nu for os og spiste, saa sad vi og vented derinde,
233	Indtil han kom med sit Qv
234	Dragt af knast
235	Uden for Hulen han sl
236	Og i vor Skr
237	Ind i den gabende Hule han drev af de m
238	Geder og Faar til Malkning, men Hannerne lod han derude
239	Staae, baade V
240	Derpaa han l
241	Hulen dermed; ja for tyve og to fiirhjulede st
242	Vogne det holdt vist haardt den Steen fra Pladsen at v
243	Slig umaadelig Steen han stilled som D
244	Satte sig saa til at malke snart Faar snart br
245	Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte.
246	Derpaa han l
247	Knuged den af, og pakked den ned i flettede Kurve;
248	H
249	Baade naar T
250	Men da han saa med Iver og Iil havde r
251	T
252
253	Drog I paa Handelen ud, eller gik I paa vildsomme Farter
254	Ret som en Vikingeskare, som flakkende vidt over B
255	S
256
257	Over hans buldrende R
258	Dog endda til Orde jeg tog, og gav ham til Gjensvar:
259
260	Men paa det sv
261	Higende hjem til vort Land, men vor Kaas og vor Vei blev en anden.
262	Visselig tyktes det Zeus for godt, os sligt at beskikke.
263	Ud i Leding vi drog med Atreus's S
264	Han som for Tiden er meest i Rye under Himmelen vide,
265	Da han forstyrred saa m
266	Folk; af en H
267	Udmygt med B
268	Eller en Gave forresten, en Skjel, som times en Fremmed.
269	Guderne frygt, du Gj
270	Zeus er en hevnende Gud for ydmygbedende Gj
271	Han hver from b
272
273	Fremmede! Daare du est, eller langveisfra er du kommen,
274	Siden du byde mig kan, at blues og frygte for Guder.
275	Ei om den Aigisbev
276	Eller om salige Guder, vor Kraft staaer h
277	Viid, af Frygt for Zeus's Fort
278	Dig saalidt som dit Folk, med mindre det saa mig behager.
279	Dog, siig frem, hvor l
280	Fjernt ved Strand, eller n
281
282	Gav jeg ham listige Ord til Svar, og talte saalunde:
283
284	Ind mod de Klipper han drev det, som langs Eders Kyster sig str
285	Selv han det slynged mod N
286	Dog blev jeg frelst fra gruelig D
287
288	Op han sprang, og voldelig Haand paa mit Mandskab han lagde,
289	Tvende han greb, og mod Jorden som Hundehvalpe han smed dem
290	Ned, saa Hjernen i Str
291	Led for Led han i Stykker dem skar, og laved sig Maaltid,
292	Aad dem saa gridsk som en L
293	Hverken af Kj
294	Alle med gr
295	Ved dette h
296	Men da Kyklopen sin m
297	Menneskekj
298	Lagde han ned sig i Hulen, og sov henstrakt mellem F
299	F
300	Frem at tr
301	Og i hans Bryst det bore, hvor Leveren sidder i Livet,
302	St
303	Ogsaa os selv en ynkelig D
304	Thi det var plat umuligt for os med H
305	Bort den m
306	Saa med Suk vi ventede her paa den hellige Morgen.
307
308	T
309	Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte.
310	Men da han saa med Iver og Iil havde r
311	Greb han igjen to M
312	Og efter Davren af Hulen han drev sine m
313	Bort han tog den v
314	Ligesaa nemt igjen, som et Laag paa et Kogger man s
315	Derpaa med skingrende Fl
316	Op mod Bjerget; tilbage jeg blev og grunded paa R
317	Om jeg mig Hevn skulde faae, og Athene mig H
318	Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig v
319
320	Gr
321	Naar den blev t
322	Stor som den kneisende Mast i et tj
323	Som over B
324	Saadan af F
325	Hen jeg gik, og en Favn omtrent jeg kapped af Staven,
326	Rakte den til mine M
327	Rask de gjorde den glat, og jeg selv i den yderste Ende
328	Spidsed den til, og Spidsen jeg sved i de blussende Flammer.
329	Stangen jeg lagde nu hen og forsigtig i M
330	Hvoraf i Hulen omkring der laae mangfoldige Bunker;
331	Derpaa jeg b
332	Hvo der med mig skulde vove, at l
333	Og ham i
334	Lodden nu faldt paa de M
335	Fire de var, og desuden var selv jeg valgt til den Femte.
336
337	Ind i Hulen han strax tilhobe dem drev, og derude
338	Blev ei et eneste Faar i den h
339	Enten han ahnede Svig, eller og en Gud ham det indgav.
340	Derpaa han l
341	Satte sig saa til at malke snart Faar, snart br
342	Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte,
343	Men da han saa med Iver og Iil havde r
344	Greb han igjen to M
345	Hen til Kyklopen jeg traadte nu flux, og talte saalunde,
346	Medens et Kruus af den r
347
348	Da skal du see, hvad Drik der gjemtes ombord paa vort Fart
349	Gjerne jeg offrer til dig min Viin, ifald du barmhjertig
350	Skikker mig hjem til mit Land, men utaalelig raste du hidtil.
351	Grumme! hvordan skal vel noget Menneskes Barn udi Fremtid
352	Vove sig hid til dit Land, da du ei har skikkelig handlet?
353
354	Drik ham smagte fortrinlig, og flux meer Viin han forlangte:
355
356	At jeg kan gl
357	Ogsaa hos os Kykloper frembringer den yppige Jordbund
358	Ranker med fyldige Druer, og Zeus ved Regn dem befrugter,
359	Dog, din Viin er en Slump af Ambrosia vist eller Nektar.
360
361	Tregange gav jeg ham Viin, og tregange drak han den Taabe,
362	Men da saa Vinen begyndte at l
363	Talte jeg til ham igjen med Ord saa s
364
365	Sige det vil jeg, men giv mig den Gj
366	Viid da, mit Navn er Ingen, og Ingen mig kaldte bestandig
367	Baade min Fader og Moder og samtlige Venner tillige.
368
369	Ingen fort
370	Dog de
371
372	Laae han og krummed den laskede Hals, da greb ham den st
373	Altovermandende S
374	Viin med Stumper af Menneskekj
375	Flux jeg Stangen nu greb, og stak den i gloende Emmer,
376	Til den blev heed, imedens jeg talede Mod i mit Mandskab,
377	At ikke Nogen af Skr
378	Men da vor Oliestang var n
379	Skj
380	Trak jeg af Ilden den ud; omkring mig i Kreds mine Svende
381	Treen, og et frygteligt Mod os en Gud indbl
382	Fat om Oliestangen de greb, som var spidset i Enden,
383	Og i hans
384	Vred den omkring; som naar med sin Drill en T
385	Planken til Skib, mens nede hans Folk, som i Enderne holde,
386	Dreie den rundt med en Rem, og rask gjennem Tr
387	Saaledes holdt vi her den gl
388	Dreiende rundt, og Blod omstr
389	Dampen ham sved hvert Haar af Bryn og rundtom hans
390	Mens baade Stenen blev br
391	Ganske som naar en Smed en gl
392	Dypper i svalende Vand, som lydelig hviner og bobler,
393	For den at h
394	Saaledes hvisled hans
395	R
396	Alle tilbage vi foer af Forf
397	Rev Kyklopen nu Stangen, som tykt med Blod var besudlet,
398	Sl
399	Og med et frygteligt Vraal paa Kykloperne kaldte, som boede
400	Trindt i Huler omkring paa de stormomsusede N
401	Flux paa hans Raab de stimlede did baade herfra og histfra,
402	Flokkedes udenfor Hulen, og spurgte ham, hvad der ham feiled:
403
404	Midt i den hellige Nat, og forstyrrer vor S
405	Vil nogen d
406	Eller vil Nogen dig myrde maaskee ved List eller Voldsf
407
408	Ingen, o Venner! mig myrder ved List, men ikke ved Voldsf
409
410	Siden da Ingen dig volder Fortr
411	Saa er der ei noget Raad mod en Sot, som Zeus dig har tilsendt.
412	Beed derfor til din Fader, den m
413
414	At jeg dem narred saa snildt ved mit Navn og mit pr
415	Derpaa Kyklopen, som sukkede dybt, og af Pine sig vaanded,
416	Famled med H
417	Midt han i D
418	Hver at fange, som bort blandt Faarene vilde sig snige,
419	Sagtens han bildte sig ind, at jeg skulde v
420	Selv jeg grundede paa, hvad der nu vilde v
421	Om jeg fra D
422	Og i mit Sind opspandt jeg mangfoldige R
423	Da det jo gjaldt vort Liv, thi st
424	Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig v
425
426	Store desuden og skj
427	Disse jeg sagtelig bandt til hinanden med flettede Vidier,
428	Hvorpaa den arge Kyklop, naar han sov, sig strakte, den Vildmand,
429	Tre og tre, den mellemste bar mig En af mit F
430	Medens de To, som ved Siderne gik, beskjermede Manden.
431	Saaledes tre af V
432	Valgte jeg ud til mig selv den allerfortrinligste V
433	Fat i Ryggen jeg greb, heelt ind jeg under den laadne
434	Bug mig strakte, og holdende fast med Haand i den tykke
435	Kr
436	Saa med Suk vi ventede her paa den hellige Morgen.
437
438	Styrted de mandlige Dyr sig ud af Hulen til Gr
439	Mens umalkede Hunnerne stod med Yverne sp
440	Br
441	Ikkun paa Ryggen bef
442	Som havde reist sig op, og ei han m
443	At under Dyrenes pelsede Bryst mine M
444	Sidst i Flokken en V
445	Sv
446	Denne bef
447
448	Aldrig du pleier i Faarenes Flok bagefter at lente,
449	F
450	Rask med v
451	Og naar det lakker ad Aften, du f
452	Nu derimod er du sidst; forvist med Smerte din Herres
453
454	Svende har blindet, da f
455	Dog endnu, kan jeg troe, har han ei Ford
456	Kunde du t
457	At du mig kunde fort
458	Knuse jeg skulde hans Hoved paastand, saa Hjernen i Hulen
459	Rundt skulde spr
460	Lindring i al den Qval, den elendige Ingen har voldt mig.
461
462	Men da fra Hulen og Folden et Stykke vi bort vare komne,
463	L
464	Flux den talrige Drift h
465	Bort ad krogede Veie, til ned vi kom til vort Fart
466	Og vore troe Kamerater sig frydede h
467	Slupne fra truende D
468	Dog jeg taalte det ei, og med blinkende
469	Standse med Graad, og kaste paastand det uldrige Smaaqv
470	Ned i vort Skib, og seile dermed over Havet det salte.
471	Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de S
472	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige B
473	Da vi var komne saa langt, som en lydelig Stemme kan r
474	Raabte med bidende Ord jeg h
475
476	Du med ub
477	Over dig selv, du Skurk! din nedrige Daad maatte komme,
478	Siden du selv i dit Huus uden Blue opaad dine Gj
479	Derfor har Hevn dig ramt fra Zeus og de
480
481	Toppen han rev af et kneisende Fjeld, og efter os kasted,
482	Ned den faldt t
483	Vandene pladsked og steg for den bratnedstyrtende Fjeldklods,
484	Snekken blev jaget mod Land, da B
485	Skiftende brat deres L
486	Selv med min Haand en Stage jeg greb, den l
487	St
488	Rask deres Aarer at roe, for at bjerges af denne vor Qvide.
489	Flux de sprang til Aarerne hen, og brugte dem
490
491	Raabte jeg hen til Kyklopen paany, skj
492	Stimled omkring mig, med venlige Ord at hindre min Idr
493
494	Som jo fornys ved sit Kast i B
495	Ind igjen under Land, hvor vi alt os troede forlorne.
496	Blot han et Ord eller Knye havde h
497	Havde han vist med den takkede Steen knust baade vort Fart
498	Og vore Hoveder med, thi Klem det har, naar han kaster.
499
500	Og til Kyklopen paany med fnysende Harme jeg raabte:
501
502	Sp
503	Giv da til Svar, at Odysseus, Laertes's S
504	Han den Stadomstyrter, som boer paa Ithakas
505
506	Vee mig! saa slog det ind, hvad engang forl
507	Fordum der leved iblandt os en Seer, behjertet og kraftfuld,
508	Telemos, Eurymos' S
509	Og i vort Land blev han gammel og graae som Kyklopernes Spaamand.
510	Han mig bebuded, at Alt vilde skee, hvad nu mig er h
511	At ved Odysses's Haand jeg mit Syn vilde vorde ber
512	Dog bestandig jeg vented, at hid en Mand skulde komme,
513	Stor af Bygning og smuk, og med v
514	Nu derimod har en Stakkel, en svag og uselig Mandsling
515	Blindet mit
516	Vel, Odysses! kom hid! lad mig Gj
517	Lad mig hos st
518	Jeg er en S
519	Selv helbreder han mig, om han vil, og ei nogen Anden,
520	Hverken ud
521
522	Gid jeg m
523	Livet og Aanden, og ned til Hades's Bolig at skikke,
524	Som ikke selv Poseidon igjen helbreder dit
525
526	H
527
528	Hvis jeg saasandt er din S
529	Lad ei Odysseus, Laertes's S
530	Han den Stadomstyrter, som boer paa Ithakas
531	Dog, hvis det er ham beskikket, at see sine Venner, og atter
532	Hjem at komme til F
533	Seent og suurt, ber
534	Skib han komme da hjem, og Sorg i Huset han finde!
535
536	Atter nu l
537	Svang den, og strengte sin Kraft umaadelig an da han kasted.
538	Agter i Havet den faldt for vort Skibs blaamalede Bagstavn,
539	Og paa et h
540	Vandene pladsked og steg for den bratnedstyrtende Fjeldklods,
541	Frem drev S
542
543	Samtlige laae endnu, og hvor Svendene nede ved Flaaden
544	Jamrende sad i en Kreds, og ventede langlig vor Gjenkomst,
545	Haled vi strax vort Skib iland paa den sandede S
546	Selv udstege vi saa paa den havbeskyllede Strandbred.
547	Qv
548	Skifted vi Byttet, at Ingen sin skjellige Part skulde savne.
549	Men mine beenbepandsrede M
550	Ud, da Qv
551	Selv jeg til Zeus Kronion, Skysamleren, Alles Behersker,
552	Offred, og risted dens Bove, men ei han
553	Visselig grunded han paa, hvordan jeg skulde forlise
554	Baade de toftede Snekker og dygtige Svende tilhobe.
555	Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
556	Sad vi og n
557	Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
558	Ginge vi Alle til Roe paa de havbeskyllede Strandbred;
559	Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
560	N
561	Selv at skibe sig ind og Linerne l
562	Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de S
563	Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige B
564	Videre seiled vi nu med dybtbedr
565	For vore Venner vi misted, dog froe at D
	<< [Wilster Home] [søgetekst] [submit] >>