Euripides: Alkestis
||<<
<<
[447-
 580]
>>
>>|||
.
CHORET.
Første Strophe.
Pelias' Datter ! farvel ! 
Lyksalig beboe du det mørke Hjem, 
Som af Solen aldrig beskinnes !
450 Dog vide maa Hades, de Dødes sorthaarede Drot, 
Og vide maa Gubben, som sidder tilroers 
Paa Dødningers Baad og sætter dem over, 
At Mage til Qvinde har aldrig før 
Han roet over Acherons Flod paa sin Baad
455 Med de tvende forsvarlige Aarer. 

Første Modstrophe.
Skjalde skal synge din Roes 
Til Lyren, og røre dens Strenge syv, 
Som man jevnlig hører i Fjeldegn. 
I Sparta med Sang uden Lyre de prise dig skal,
460 Naar Vaaren har bragt den Karneiske Fest, 
Og Maanen er lys al Natten igjennem;
Og hist i den glimrende Stad Athen 
De prise dig skal, thi for Skjald er det Lyst 
Om en Viv som Alkestis at Synge. 

Anden Strophe.
465 Gid det stod i min Magt 
Op til Lyset igjen 
Dig at føre fra Hades' Hjem, 
Roende dybt under Jord 
Paa Kokytos dig hjem til Admetos' Huus !
470 Thi du har alene, du kjære Viv ! 
Havt Hjerte nok til at give 
Livet freidigen hen for din Mand, 
Hades i Vold. 
Fæster Admetos en Viv sig paany,
475 Da vil jeg og hans Børn 
Kaste paa ham vor Afskye. 

Anden Modstrophe.
Ei var Moder tilsinds, 
Liv at offre for Søn; 
Og den aldrende Fader det ei
480 Lysted at frelse sit Barn; 
Deres Hjerte var haardt, deres Isse graae. 
Men du i den feireste Ungdomsvaar 
I Døden gik for din Husbond. 
Guder ! skjenker mig en saadan Viv,
485 Kjærlig og troe ! 
Gid sine Dage hun leve med mig 
Frie for Modgang og Sorg ! 
Sjelden er dog slig Lykke. 

HERAKLES        (træder op.)
I Mænd, som i Pheræerland har Huus og Hjem !
490 I veed vel ei, om Kong Admet jeg træffe kan ? 

CHORET.
Jo ! Pheres' Søn Admet er hjemme; men fortæl, 
Herakles ! hvad der til Thessalien dig har bragt, 
Og hvi din Fod du sætter her i denne Bye. 

HERAKLES.
Et Ærind for Eurystheus jeg besørge skal. 

CHORET.
495 Hvor langt gaaer Reisen ? Hvad Besvær blev paalagt dig ? 

HERAKLES.
Fra Thrakien Diomedes' Fiirspand hentes skal. 

CHORET.
Hvordan skal det bedrives ? kjender du den Mand ? 

HERAKLES.
Nei ! til Bistonerfolket kom jeg aldrig før. 

CHORET.
Ei uden Kamp du Gangerne bemestrer dig. 

HERAKLES.
500 Uværdigt var det, om jeg vilde Faren skye. 

CHORET.
Dit Liv det gjælder, eller, hvis du seirer, hans. 

HERAKLES. 
Saa er det ei den første Dyst, som jeg bestaaer. 

CHORET.
Hvad vinder du ved Seiren over Diomed ? 

HERAKLES.
Hans Heste jeg til Kong Eurytheus fører hjem.

CHORET.
505 Ei er det let at lægge Bidsel dem i Mund. 

HERAKLES. 
Ih ! sprude de kun ikke Ild af Næsen ud. 

CHORET. 
Men gridsk de æde Kjød og Been af Mennesker. 

HERAKLES. 
Sligt æde Bjergets Rovdyr, aldrig nogen Hest. 

CHORET. 
Med  Blod bestænkte vil du deres Krybber see. 

HERAKLES.
510 For Søn af hvem udgiver deres Herre sig ? 

CHORET. 
Krigsgudens Søn ! af Guld er Thrakerdrottens Skjold. 

HERAKLES. 
Min Dæmon værdig er da ogsaa denne Dyst. 
Ad knudret Vei bestandig han mig fører frem, 
Og Sønner af den stærke Krigsgud jeg forsand
515 Fast altid maa bekæmpe, som Lykaon først, 
Og derpaa Kyknos, og den tredie Dyst jeg nu 
Med Diomedes og hans Heste skal bestaae. 
Men der er Ingen, som skal see Alkmenes Søn 
Forsagt og ræd mod Fienden træde frem til Kamp. 

CHORET.
520 Dog hist forsand jeg Landets Drot Admetos seer, 
Fra sit Palads han træder ud, og nærmer sig. 

ADMETOS     (træder ind.)
Hil dig og Sæl ! du Perseus' Ætling ! Søn af Zeus ! 

HERAKLES. 
Hil ogsaa dig, Admetos ! Du Thessalske Drot ! 

ADMETOS. 
Spildt er dit Ønske; dog dit Venskab skatter jeg. 

HERAKLES.
525 Hvi har du klippet Haaret af saa sorrigfuld ? 

ADMETOS. 
Idag, Herakles ! jeg begrave skal en Død. 

HERAKLES. 
Dog ei et Barn ? den Sorg afværge Guderne ! 

ADMETOS. 
Nei ! mine Børn jeg har endnu i god Behold. 

HERAKLES. 
Udleven var din Fader, hvis han heden gik. 

ADMETOS.
530 Nei ! hverken Fader eller Moder misted jeg. 

HERAKLES. 
Det er dog ei din Viv Alkestis som er død ? 

ADMETOS. 
Jeg paa dit Spørgsmaal dobbelt Svar dig give kan. 

HERAKLES. 
Vel ! lever da din Hustru, eller er hun død ? 

ADMETOS. 
Hun er og hun er ikke, men min Sorg er stor. 

HERAKLES.
535 Din gaadefulde Tale gjør mig lige klog. 

ADMETOS. 
Har ei du hørt, hvad Skjebne hende blev bestemt ? 

HERAKLES. 
Jeg veed, hun bød sig freidig til at døe for dig. 

ADMETOS.
Hvordan kan hun, som loved dette, leve nu ? 

HERAKLES. 
Græd ei, før Tiden kommer, gjem din Sorg imens ! 

ADMETOS.
540 Hvo alt med Døden drages, er saa godt som død. 

HERAKLES. 
Stor Forskjel mellem Skin og Vished er der dog. 

ADMETOS. 
Saa dømmer du, Herakles ! anderledes jeg. 

HERAKLES. 
Hvi græde dog ? er det en Ven, du mistet har ? 

ADMETOS. 
En Qvinde; om en Qvinde talte vi jo nys. 

HERAKLES.
545 Var hun en Fremmed, eller af din Slægt maaskee ? 

ADMETOS. 
En Fremmed,  ja ! men Huset er hun saare nær. 

HERAKLES. 
Hvorledes kom hun til at døe her i dit Huus ? 

ADMETOS. 
Her blev hun fostret siden hendes Faders Død. 

HERAKLES. 
Ak ! min Admet ! hvi traf jeg dig saa sorrigfuld ? 

ADMETOS.
550 Og hvad er nu din Hensigt, at du taler saa ? 

HERAKLES. 
Jeg vil gaae hen at søge Herberg andensteds. 

ADMETOS. 
Nei, Drot ! for saadant Uheld Guderne mig frie ! 

HERAKLES. 
En Fremmed er besværlig i et Sørgehuus. 

ADMETOS. 
De Døde er jo borte; gak i Huset ind ! 

HERAKLES.
555 Det klæder ei at leve høit hos sorgfuld Vært. 

ADMETOS. 
Afsondret ligge Gjæstekamrene, min Ven ! 

HERAKLES. 
Nei ! lad mig gaae ! og tusind Tak jeg siger dig. 

ADMETOS. 
Ei skal du søge Herberg hos en anden Mand. 
Hør, Træl ! før Gjæsten op i Huset, luk ham ind
560 I Gjæstekammer ! lad saa mine Svende der 
I Overflod fremsætte Mad og Viin, men husk 
At laase Mellemdøren ! thi for Suk og Sorg 
Bør Værten skaane Gjæsten, som han bød tilbords. 
(Herakles gaaer.) 
CHORET.
Hvad gjør du dog, Admetos ! ramt af saadan Sorg
565 Du tager imod Gjæster ? hvor er din Forstand ? 

ADMETOS. 
Og hvis en fremmed Vandringsmand fra Huus og Stad 
Jeg viste bort, mon du da fandt, jeg handled ret ? 
Umuligt; ei i mindste Maade jo min Sorg 
Formildet blev, fordi jeg Gjæstfriheden brød,
570 Og til de andre Sorger kom den nye Qval, 
At venneløst og gjæstesky mit Huus blev kaldt. 
Og kommer nogensinde jeg til Argos hen, 
Da finder jeg den bedste Gjæsteven i ham. 

CHORET. 
Men siig, hvi dulgte du den Sorg, som trykker dig,
575 Da denne Mand dog, som du siger, er din Ven ? 

ADMETOS. 
Han aldrig havde sat sin Fod i dette Huus, 
Hvis han min sørgelige Skjebne havde hørt. 
Og Mangen finder sagtens, det var ikke klogt 
Og priseligt; dog aldrig har vi kjendt den Skik,
580 Med Haan at jage fremmed Mand fra Borgens Port. 
.
||<<
<<
Wil
 ster
>>
>>|||