Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[168-	192]	>>	>>\|\|\|
.
	Hvor skinner prud han, Gubbe, i sin Rustnings Guld Med Lysglans, som Solstraalens Glød
	Luer i Morgenskjær! Barnevogteren. Snart vil han gjæste dette Hus til Fryd for dig; Fred er ham tilsagt. Antigone. Gamle, hvem er det, som staar Paa Karmen hist og tumler hvide Gangerspand? Barnevogteren. Amphiaraos, ædle Mø, Sandsigeren,
	Med Offernød, som Jorden læske skal med Blod. Antigone. Datter af Helios, den glansbæltede Gud, O du Selenes lyststraalende Gyldenkreds! Hvor han med sindig Ro vender sin Pigkjæps Braad Hid og did, styrer snildt de Foler!
	Men síg, hvor er Kapenevs, som vor Stad saa frækt Tør spotte ? Barnevogteren. Hist han grunder paa, hvor Taarnene. Bedst bestiges, maaler Muren op og ned. Antigone. Ha! Hævnende Nemesis, og du, Røst fra Zevs, Buldrende Tordenbrag, og du, knitrende Lyn,
	Du jo mægter at dæmpe Hovmodiges Overmod; Ham er det, som vil Thebens Møer Som spydvunden Flok føre til Argos' land, Til Treforkens Væld hist ved lerna, Til Amynomes Vande, som Havgudens Magt
	Trylled af Jorden frem, i haardt Trældomsaag. Artemis, Artemis, Guldhaarfagre Gudinde, du mægtige Datter af Zevs, o frels mig fra Trældommens tunge Lod!
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.9	>>	>>\|\|\|