Euripides: Phønikerinderne
||<<
<<
[193
-225]
>>
>>|||
.
  Barnevogteren.
Mit Barn, gaa ned i Huset nu, og under Tag
Bliv rolig i dit Jomfrubur, da du din Lyst
Jo har fornøjet med det Syn, du ønskte dig.
Thi nu, da Skræk og Uro grebet har vor Stad,
En Flok af Kvinder stævner hid til Herreborg.
At laste Andre var jo altid Kvindesæd,
Og finde ringe Aarsag de til Klaffer kun,
Da lægge selv de mere til; thi daarlig Snak
At føre om hverandre, det er Kvinders Fryd
(De stige ned.)
  Choret.
   Hid fra tyrkiske Strand jeg drog,
Phøbos viet til Tak for Sejr,
Fra phønikiske Øland,
At tjene Loxias fromt
Hist, hvor snedækt Parnassets Fjæld
Knejser over hans Bolig.
Ad det ioniske Hav, forbi
Den af Bølger omkransede,
Aldrig golde Sikelervang
Gled vor Snække for Zephyrs Pust,
Som saa lysteligt højt i sky
Jog paa Susende Ganger.

   Valgt som Blomsten af Pigers Flok

Hist i Hjemmet til Phøbos, kom
Til Kadmejernes Land jeg,
Sendt hid til Frænder og Slægt
Af den stolte Agenorsæt,
Hid til Laios' Mure.
Lig Guldstøtter i Tempelhal
Er jeg Loxias' Ejendom;
Ikke dog til Apollons Dont
Har jeg vædet endnu min Loks
Yppigt bølgende Jomfrupryd
I Kastalias Vande.
.
||<<
<<
Christensen 
Schmidt.I.10
>>
>>|||