Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[845-	873]	>>	>>\|\|\|
.
	Kreon.
845	Vær uforsagt, Tiresias; Venner er dig nær; Snart er din Fod i Havnen. Støt ham du, min Søn; Thi Gubbens Fod er ligesom det spæde Barns; Altid paa Hjælp den bie maa af fremmed Haand. Tiresias. Her er jeg da. Hvi har du mig saa skyndsomt kaldt? Kreon.
850	Ej har jeg glemt det; kom kun lidt til Kræftet først Og drag kun Vejret efter Vandringens Besvær. Tiresias. Vel er jeg mat og mødig; det var føtst i Gaar, At jeg kom hid tilbage fra Erechtevs' Land. Der laa i Krig de ogsaa med Eumolpos' Hær,
855	Og jeg i Kampen skaffed Kekrops' Sønner Sejr. Derfor jeg bærer denne Guldkrans, som du ser, Den jeg som Forlodsoffer af krigsbyttet fik. Kreon. Til gunstigt Varsel tager jeg din Sejerskrans; Thi, som du véd, er vi med Danaiders Hær
860	Jo stedt i Krig, og Theben har fuldsvar en Dyst. Kong Eteokles allerede vaabensmykt Er dragen ud til Kampen med Mykenerne; Men mig han bød, hos dig at søge Kundskab om Hvad vi bør gjøre, for at frelse bedst vor Stad. Tiresias.
865	Var det for Eteokles kun, da tav jeg kvær Og gjemte mine Sandsagn; man da du saa vil, Jeg melder dem. Alt længe har vort Land havt Brøst, Alt siden Laios Fader blev mod Guders Raad Og avled Søn til Ægtepagt med Moderen;
870	Og at Ødipus blodigt ødede sit Syn, Var Guders Værk, et Fingerpeg for Hellas' Folk. Det vilde nu Ødipus' Børn ved Tidens Hjæl Udslette, som de kunde undfly Guderne,
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.35	>>	>>\|\|\|