Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[920-	942]	>>	>>\|\|\|
.
	Tiresias.
920	Den Mand sig selv ej ligner; han sig krymper nu. Kreon. Gaa bort med Fred; jeg har din Spaadom ej behov. Tiresias. Er Sandt ej Sandt mer, siden du er stedt i Nød? Kreon. Ved dine Knæ, ved dit ærværdighvide Haar - Tiresias. Knæl ej, knap vil du undgaa, hvad du strider mod. Kreon.
925	O ti dog, síg ej dette Ord til Byens Mænd. Tiresias. Uret er det, du byder; ej jeg tie kan. Kreon. Hvad gjør du mod mig? vil du dræbe da min Søn? Tiresias. Det vil vel Andre gjøre, jeg det sige maa. Kreon. Hvorfor da rammer denne Nød mig og mit Barn? Tiresias.
930	Vel maa du spørge, kræve Regnskab vel af mig. I Hulen hist, hvor fordum, født af Jordens Skjød, Hin Lindorm ruged, vogtende paa Dirkes Væld, Hans Blod til Jorden rinde skal som Offerdrik, Det gamle Nag at sone, som Gud Ares bær
935	Til Kadmos, for han dræbte hin jordbaarne Orm. Hvis saa I gjør, vil Ares staa paa eders Haand; Og fanger Grunden Frugt for Frugt og Mandeblod For Blod, snart vil da Jorden vorde eder huld, Som bar os fordum Sparters Ax med Gyldenhjælm.
940	Og den, som ofres, være maa af samme Slægt, Maa være runden selv af Ormens Kjæbeben. Kun dig vi har tilbage end af Sparters Æt,
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.38	>>	>>\|\|\|