Euripides: Phønikerinderne

||<<	<<	[1022-	1052]	>>	>>|||
.
1022		Paa Manddrab rig og rig paa Suk, Halvt i Jomfruham, Halvt et Udyr grumt,
1025		Baskende med Vingen Og med graadig Kurmklo. Fra Dirkes Vang løfted du I Sky de Ungersvende, Ak! med klangløst Haanskvad,
1030		Ak! med blodig Vanfred. Grusom, grusom Sorg du bragte Landet; grusom var den Gud, som lod Saadant times. Og Klageraab af Møde lød,
1035		Og Klageraab af Piger lød Højt i alle Huse. Med vaandefulde Skrig, ja Skrig, Med vaandefulde Sang, ja Sang, Jamrede de for hverandre
1040		Skiftevis i Byen trindt. Sørgehyl, Suk og Klage Lig en hul Torden gjalded, Naar den lede Mø med Vinger Monne en af Stadens Mænd forøde..
1045		Men Endelig, Sendt af Guden, som i Pytho Throner, kom Ødipus, Den Arme, hid til Thebens Land, Til Glæde, først, men snart til Sorg; Thi da han med Glans
1050		Havde Gaaden løst, Rædselspagt han knytted Med sin egen Moder, Saa Landet trindt smittedes; Og Blod og Drab han voldte, Da ved onde Bønner
.
||<<	<<	Christensen	Schmidt.I.42	>>	>>|||