|
|
|
[1053-
|
1078] |
|
|
|
.
|
|||||
| Sine Børn til
syndig
Kamp han ægged. Pris og Ære |
|||||
|
|
Være ham, som
for sit Land
Gav sig hen i Døden, Til Graad og Sorg for Kreons Hus, Men Borgen med de Taarne syv Snart til Sejr og Hæder. |
||||
|
|
O, maatte jeg velsigne
dog,
Velsignes dog med slige Børn, Hulde Pallas, du som fordum Voldte Dragen Steningsdød, Da dit Bud kraftigt skyndte |
||||
|
|
Kadmos' Hu rask til
Daaden,
For hvis Skyld med Ran og Hærværk Snart en gudsendt Plage Landet ramte! |
||||
|
Budet.
|
|||||
|
|
Holla igjen! -
(Iokaste træder
ud.)
Ødipus' ædle Hustru, og fornem mit Ord. Iokaste.
|
||||
|
|
Du altid følger,
værger ham mod Fjendens Spyd?
Hvad Nyt har du at melde mig? Síg, er min Søn I Live, eller er han død? Giv mig Besked. Budet.
Iokaste.
|
||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.43 |
|
|