Euripides: Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[1079-	1106]	>>	>>\|\|\|
.
	Budet. Ubrudt end staar den; ikke styrtedes vor Stad. Iokaste.
1080	Og fristed de Kamplykken alt med Argos' Hær? Budet. Ja; stor var Faren, men Kadmejers tapre Flok Vandt Overhaand dog over Mykenæers Hær. Iokaste. End Ét; for alle Guder, síg, om du det véd, Ser Polynejkes Lyset? han er og lmig kjær. Budet.
1085	End er i Live hidtildags dit Sønnepar. Iokaste. Gid Held dig times ! Men hvorledes fik I da I Murkamp drevet Argos' Hær fra Portene? Tal, at den blinde Gubbe hist i Huset jeg Om Landets Frelse snart kan bringe Glædesbud. Budet.
1090	Da Kreons Søn, som for sit Land i Døden gik, Var traadt paa Taarnets Tinder og det sorte Sværd I Brystet havde stødt sig, dette Land til Held, Da stillede, til Værn imod Argejers Hær, Syv Fylker og syv Høvedsmænd ved hver sin Port
1095	Din Søn, og til Forstærkning satte Hestfolk han Bag Hestfolk, Mænd i Brynje bag skjoldvæbnet Flok, Paa det hver Plet af Muren, som blev stedt i Nød, Strax Hjælp i Striden kunde faa. Fra højen Tind Saá vi, Argejerhæren havde alt forladt
1100	Tevmessos, alt nær Graven stormed den i Løb Med hvide Skjolde mod Kadmejerlandets Stad; Og Krigssang og Trompeters Skrald til samme Tid Fra Fjendehæren og fra os paa Muren lød. Først mod den Port, som kaldes den neitiske,
1105	Drog frem en Fylking, gjærdet tæt med Skjold ved Skjold, Som fulgte Parthenopæos, Jægerpigens Søn;
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.44	>>	>>\|\|\|