Euripides: Phønikerinderne

||<<	<<	[1488-	1521]	>>	>>|||
.
	Purpurblussende Skjær under Øjet Frem som en Dødens Mænade stormer jeg her;
1490	Fra Issen jeg Sløret har slængt, fra min Barm Det yppige, safranfarvede Skrud Revet jeg har, for at føre - ak, ak! - det klagende Ligtog.    Ak, Polynejkes! dit Navn har du sandet - o ve, ve, Theben! -.
1495	Ødet dit Fædrenehus ved din Kiv, som var Kiv ej, men Manddrab paa Manddrab, fuldbyrdet ved Gruelig Bloddaad, sørgelig Bloddaad. Hvad skal jeg kvæde? Hvad skal jeg løfte for klagende, klagende
1500	Sange med Taarer, med Taarer, usalige Hus, til din Vanfærd, Her ved de trende beslægtede Lig, som jeg Bringer, af Moder og Børn, der er faldne til Fryd for Erinnys, som hele Ødipodes'
1505	Hus har forødt, siden kløgtigt han raadede Spinxen den grummes. Kløgtige kvad og Sangersken dræbte? O ve, ve, Fader min! Saa svar en Nød, saadan en Sorg
1510	Aldrig tilforn dødelig Mand I Hellas eller Østerland, Runden af ædelig Æt, Led for Alles Øjne. O ve, ve for min Jammer!
1515	Hvor sidder en Fugl vel i Eg eller Gran, Dulgt bag sin Grens løvrige Gjem, Som med sin klunkende Sang stemmer, ak! til Den Moderløses Vaande? Klagende Skrig, jamrende Raab
1520	Løfte jeg maa her for min Lod; Ene, forladt leve jeg skal
.
||<<	<<	Christensen	Schmidt.I.58	>>	>>|||