Euripides: Phønikerinderne

||<<	<<	[1522-	1555]	>>	>>|||
.
1522	Hele mit Liv,mens jeg med Graad, Væder min Kind. Hvem skal, ak! denne Haand vie først Issens afrevne Haar?
1525	Skal paa min Moders Bryst jeg dem strø, som jeg har diet, Eller paa Brødreligenes fælt gabende Dødssaar?    Ve, ve, ve! Kom af Huset frem, Gamle Fader, hvis Syn
1530	Er slukt; kom frem, Ødipus; Vís dig i al din Nød, du som hist i Huset, Hyllet i Blindhedens Nat ved din egen usalige Haand, Henslider dit lange Liv! O hør, du som sorgfuld i Hallen
1535	Vanker eller din gamle Fod Udhviler paa Lejet! Ødipus.    Hvorfor kalder med Veklager og Graad Pige, fra Borghallernes Mørke Til Dagslyset paa blindtstavrende fod
1540	Gubben du dog frem fra sit Leje, Lig et Skyggebilled af graa Taagedunst, Et flygtigt Drømmesyn, En Dødning fra Graven? Antigone. Sørgeligt Budskab jeg har dig at bære.
1545	Dine Sønner ej længere Lyset Monne skue, ej heller din Viv, som Altid var Stav for din ravende Fod og dig plejed med Omhu. Ve mig, men Fader! Ødipus.
1550	Ve mig, o ve for min Nød! Ak, vel maa jeg sukke og klage! Hvorlunde, mit Barn, forlode de Tre Livet og Lyset? hvad Død har de fundet? Antigone.
1555	Ej til Bejrejdelse, ej til Forhaanelse
.
||<<	<<	Christensen	Schmidt.I.59	>>	>>|||