Euripides: Phønikerinderne

||<<	<<	[1556-	1579]	>>	>>|||
.
	Siger jeg det, men med Smerte; din Hævnsaand Det var, som med Sværd, Ild og forfærdelig Kamp skred knusende frem mod din Afkom. Ve mig, min Fader! Ødipus.
1560	Ak, ak! Antigone. Hvem gjælder dette Raab? Ødipus. O, Børn! Antigone. Er i Sorg du stedt? Ja, om du skued den straalende Solguds Firspændte Vogn, og med Lys i dit Øje Slv kunde her se Ligene ligge! Ødipus.
1565	Sønnernes Skjæbne er klar mig til fulde, men Síg mig, min Datter, hvordan min usalige Viv jeg har mistet. Antigone. Frem med Skrig og Taarer mun for Alles Blik Skyndsomt hasted, Sine Børn at vise bedende sit Bryst.
1570	Hist ved Elektras Port sine Sønner hun Fandt,mens paa kløverbevoxede Vang de, Vilde som Løver i Krat, Svinged i fjendtlig Færd mod hinanden Saarende Spyd, saá af Saarene rundet alt
1575	Det størknede Blod, som til Offer paa Jord Østes af Ares, viet til Hades. Rev hun af Ligene flux da det hamrede Malmsværd og jog det Dybt i sit Bryst og af Sorg over Sønnerne Sønnerne fulgte. Saadan er, Fader, vort Hus paa en eneste
.
||<<	<<	Christensen	Schmidt.I.60	>>	>>|||