|
|
|
[371-
|
400] |
|
|
|
.
|
|||||
| Og til Løn faa
Inachos'
Æt til Venner. Et
herligt Smykke for en Stad er Fromheds Id;
|
|||||
| Hvad Raad vil Staden
fatte? vil den huld mod mig
Sig té, saa mit Barn en Grav jeg kan vinde? Kom,
Pallas' Stad, kom Moderen til Hjælp, lad ej
Thesevs med Følge. Adrastos. Siden en Herold. Choret. Thesevs. (til En af Følget.) |
|||||
| Du har det Hverv
jo altid, at du tjener mig
Og Staden ved at bære Budskab hid og did; Over Asopos og Ismenos' Vand da nu Du gaa og sige Kadmosfolkets stolte Drot: Dig beder Thesevs med det Gode disse Lig |
|||||
| En Grav at unde, kræver
som din Nabo det;
Da skal til Venner alt Erechthevs' Folk du faa. Og hvis de det samtykke vil, da skynd dig hid Igjen, men hvis de vægre sig, mit andet Ord Saa lyder, at de møde skal min Skjoldmandsflok. |
|||||
| Kampfærdig strømmed
Hæren til det hellige
Kallichoros, og lejret der den mønstres alt. Ja, glad og villig har min Stad sig denne Dyst Paataget, da den mærked, at jeg ønsked det. - Ha! hvem er det, som kommer hist og sinker os? |
|||||
| Det tykkes mig, skjøndt
grant jeg véd ej, en Herold
Fra Kadmos' Stad. Tøv lidt kun; maaskee sparer han Din Gang dig og mit Forsæt selv i Møde gaar. Herolden.
|
|||||
| Jeg melde, som for Kadmoslandet raader nu, | |||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.91 |
|
|