|
|
|
[433-
|
465] |
|
|
|
.
|
|||||
| Men hvor der er en skreven
Lov, har samme Ret
Den Ringeste i Staden, som den Rige har; |
|||||
| Der tør den Ringe,
naar af bedre stillet Mand
Han hører ilde, svare ham paa samme Vis, Og Stor for Smaa maa vige, naar den Smaa har samme Ret. Fri er man, hvor det hedder: Hvo som gavnligt Raad For Staten véd, han sige frem, om han har Lyst; |
|||||
| Og hvo som vil det,
hædres højt; hvo ikke vil,
Kan tie; da først er i Staten lige Ret. Dernæst hvor Folket i sit Land er herre selv, Ved Landets Ungdom fryder Landets Herre sig; Men Fyrsten agter Saadant for en farlig Ting, |
|||||
| Og tror han Nogen stolt
og kjæk, da dræber han
De bedste Mænd, bekymret for sin Herskermagt. Men hvor kan kraftigt Staten da vel trives end, Naar Mandemod som Blomsterax paa Vaarens Eng Man piller af og plukker Landets Ungdomsflor? |
|||||
| Hvo vil vel sanke Gods
og Guld til sine Børn,
For ved sin Flid at øge ikkun Fyrstens Skat? Hvo tugte sine Døtre op i Ærbarhed, Til Elskovslyst for Fyrsten, naar han ønsker det, Og dem til Sorg, som fostred dem? Hvad skal jeg end |
|||||
| Med Livet, naar man
fæster mine Børn med Vold?
Saa Meget da til Gjensvar paa hvad du har talt; Men síg mig nu, hvad Ærind til vort Land du har. Var ej du sendt af Staden, fik du af din Færd Kun fattig Glæde for din frække Tales Skyld; |
|||||
| Et Bud bør sige,
hvad ham paalagt er, og strax
Gaa bort igjen; herefterdags maa Kreon helst Os skikke hid et mindre snaksomt Sendebud. Choret.
Herolden. |
|||||
| Velan, saa hør da. Hvad vi her har tvistet om, | |||||
|
.
|
|||||
|
|
|
Christensen
|
Schmidt.I.93 |
|
|