|
||<<
|
<<
|
[567-
|
585] |
>>
|
>>|||
|
|
.
|
| |
Thesevs. |
| |
Síg, hvad du
lyster, siden ej du tie kan.
Herolden.
Aldrig du Argos' Sønner af
vort Land skal faa.
Thesevs.
Hør ogsaa mig til Gjengjæld,
om du lyster, da.
Herolden. |
| |
Tal kun; jeg faar vel
unde dig den samme Ret.
Thesevs.
Jeg henter fra Asopos' Land og jorder
dem.
Herolden.
Du faar i Skjoldkamp du en Dyst
at prøve først.
Thesevs.
Jeg har tilforn alt døjet
mangen anden Kamp.
Herolden.
Har dig din Fader avlet Alle líg
i Kraft?
Thesevs. |
| |
De Frække, ja;
og gjæve Mænd jeg tugter ej.
Herolden.
Du har med Andre altid travlt, som
og din Stad.
Thesevs.
Thi nyder for stor Møje den
stor Lykke og.
Herolden.
Kom kun; hist venter ved vor Mur
dig Sparters Spær.
Thesevs.
Hvor
kan af Orm vel spire stærke Kæmpers Æt?
Herolden. |
| |
Det faar du nok at føle;
du er end kun ung.
Thesevs.
Ej skal din Pral det lykkes, at
faa tirret mig
Til vred i Hu at vorde. Drag
kun du af Land
Og med dig tag de tomme Ord, du
bragte hid;
Thi ej kan dog vi enes.
(Herolden gaar.)
Op nu, En og hver!
|
| |
Op, hver en Skjoldmand,
hver som kan paa Stridsvogn staa! |
|
.
|
|
||<<
|
<<
|
Christensen
|
Schmidt.I.97 |
>>
|
>>|||
|