Phønikerinderne

Euripides: Phønikerinderne

\|\|<<	<<	[446-	475]	>>	>>\|\|\|
.
	Iokaste. Polynejkes. Eteoklses. Choret. Eteokles. Her er jeg, Moder. Kun for din Skyld kom jeg hid; Hvad skal man gjøre? Lad os snart kun faa begyndt. Thi trindt ved Muren var jeg ved at ordne just Fylkingerne, men standsed, dine Mæglingskaar
450	At høre, for hvis Skyld du jo mit Minde fik, Med Fred at stede ham der inden Murens Ring. Iokaste. Min Søn, saa sagte! Brat er ikke Retfærds Vej, Og sindig Tale fører bedst til Visdoms Maal. Rynk dine Bryn saa vredt ej, fnys ej saa af harm;
455	Ej er det Gorgos Hoved, skilt fra Kroppen, som Du ser, det er din Broder, som er kommen hid. Og du, min Polynejkes, vend dit Aasyn du Imod din Broder ogsaa; naar paa ham du ser, Da vil du bedre tale, bedre høre ham.
460	Jeg eder begge give vil fuldvíst et Raad: Naar Ven fortørnedes mod Ven, og stedes saa Til fælles Møde for den Andens Aasyn frem, Da bør han ene agte det, hvorfor han kom, Og ikke mindes svundne Tiders Krænkelser.
465	Dig, Polynejkes, bør det sig at tale først; Du er med Danaiders Hær jo dragen hid Og paastaar, du led Uret. Gid en naadig Gud Maa skifte jer imellem, stille eders Tvist. Polynejkes. Jævnt og enfoldigt lyder Sandheds Sprog, og ej
470	Behøver Retfærd kunstige Forklaringer; Thi selv den ejer Fynd og kraft; men Urets Ord, Svagt i sig selv, maa søge Kløgtens Lægedom. Jeg har kun baaret Omsorg for min Faders Hus; Mig selv og ham at udfri af Forbandelsen,
475	Som før Ødipus havde nedbedt over os,
.
\|\|<<	<<	Christensen	Schmidt.I.19	>>	>>\|\|\|