Euripides: De Bønfaldende
||<<
<<
[612-
 633]
>>
>>|||
.
  Første Halvchor.
  Tidt, ser jeg, Guders Veje er ej Menneskets.

Andet Halvchor.
Fordi du end er af Fortids Frygt bespændt.
Ja, Bod af Bod spirer frem, og Mord af Mord,
  Dog Lise skjænke Guderne
For Vanfærd Jordens Sønner;
Thi al Magt er hos dem alene.

Første Halvchor.
   Gid bort jeg kunde ile fra Demeters Væld
Did, hvor paa Vang stolte Taarne knejse!

Andet Halvchor.
  Gid mig en Gud Vinger gav, at bære mig
Hist til de tvende Floders Stad!

Første Halvchor.
Da fik du se klarlig vel,
Da fik du se Venners Lod.

Andet Halvchor.
Er der Haab end? ak! hvad Skjæbne
Bier hisset dette Lands
Bolde Ledingsfyrste?

Første Halvchor.
     Tilforn alt har jeg paakaldt Guderne, som nu;
Dog er jo det Frygtens første Tilflugt.

Andet Halvchor.
O Zevs, vor Æts Moder tog jo du i Favn,
Hin Argos' Mø i Kvieham.

Første Halvchor.
Saa huld da nu denne Stad,
  Staa huld i Kamp, Zevs, den bi!

Andet Halvchor.
Frels din Afkom, frels din Stolthed
Ud af Haan og Fjendevold,
At dem Baal kan bygges!
.
||<<
<<
Christensen 
 Schmidt.I.99
>>
>>|||